Patiromer

PATIROMER er et lægemiddel, der bruges til behandling af hyperkalæmi (for meget kalium i blodet). Dette lægemiddel har været testet i mange kliniske studier for at sikre, at det er sikkert og virker godt. Forsøgene har undersøgt, hvordan PATIROMER fungerer hos forskellige patientgrupper, herunder mennesker med nyresygdom, hjertesvigt og andre tilstande. I denne artikel får du overblik over de vigtigste fund fra disse kliniske studier og hvad de betyder for patienter, der har brug for behandling af forhøjet kalium.

Indholdsfortegnelse

Hvad er PATIROMER?

PATIROMER er et lægemiddel, der anvendes til behandling af hyperkalæmi – en tilstand hvor kaliumindholdet i blodet er for højt[1][2]. Medicinen har også handelsnavn Veltassa og er tidligere blevet testet under forskningsnavnet RLY5016[1][3].

PATIROMER er et kalium-bindende polymer, der ikke optages af kroppen, men virker lokalt i mave-tarmsystemet[4]. Det fungerer ved at udveksle kalium med calcium i tarmen, hvilket fører til øget udskillelse af kalium gennem afføringen og dermed sænkning af kaliumindholdet i blodet[4][5].

Patientgrupper i kliniske studier

PATIROMER er blevet testet i kliniske studier hos flere forskellige patientgrupper:

  • Patienter med kronisk nyresygdom (CKD) stadier 3-5, både med og uden dialyse[1][6]
  • Patienter med hjertesvigt der tager medicin, som kan øge kalium[7][8]
  • Patienter med højt blodtryk og diabetisk nyresygdom[2]
  • Børn og unge fra 2-18 år med nyresygdom og hyperkalæmi[9][10]
  • Nyretransplanterede patienter med hyperkalæmi[11][12]

Effektivitet og virkning

Kliniske studier har vist, at PATIROMER er meget effektivt til at sænke serum kalium niveauer:

I det store OPAL-studie sænkede PATIROMER kaliumindholdet i blodet med gennemsnitligt 1,01 mEq/L efter 4 ugers behandling hos patienter med kronisk nyresygdom[1]. Når behandlingen blev stoppet, steg kalium igen til farlige niveauer inden for kort tid[1].

DIAMOND-studiet med hjertesvigt patienter viste, at PATIROMER holdt kalium stabilt sammenlignet med placebo over 227-235 dages behandling[13]. Dette gjorde det muligt for patienterne at fortsætte med deres vigtige hjerte- og nyremediciner[13].

Virkningen starter hurtigt – klinisk betydningsfuld reduktion i kalium kan ses allerede 7 timer efter den første dosis[14]. Den fulde effekt opnås typisk efter 1-2 uger med daglig behandling[2][1].

Sikkerhed og bivirkninger

PATIROMER har vist sig at være generelt sikkert og veltåleret i de kliniske studier:

De mest almindelige bivirkninger inkluderer:

Kun omkring 3% af patienterne stoppede behandlingen på grund af bivirkninger[15]. Der er ikke rapporteret alvorlige sikkerhedsproblemer ved langvarig brug af PATIROMER efter markedsføring[14].

Et vigtigt sikkerhedsaspekt er, at PATIROMER ikke indeholder natrium, hvilket gør det sikkert for patienter med hjertesvigt eller højt blodtryk[17]. I modsætning til ældre kalium-bindere som natrium polystyren sulfonat har PATIROMER ikke vist risiko for alvorlige tarmproblemer[18].

Særlige patientpopulationer

Børn og unge

PATIROMER har været testet hos børn og unge fra 2 til under 18 år med kronisk nyresygdom[9][10]. Studierne viste, at medicinen er sikker og effektiv også for yngre patienter, med doser justeret efter alder:

  • Alder 12-18 år: 4,2-16,8 g dagligt[9]
  • Alder 6-12 år: 2-8 g dagligt[9]
  • Alder 2-6 år: 1-4 g dagligt[9]

Dialysepatienter

For patienter på dialyse har studierne vist, at PATIROMER kan reducere hyppigheden af hyperkalæmi episoder og behov for ekstra dialyse behandlinger[19][20]. Dette kan forbedre patienternes livskvalitet ved at give mere fleksibilitet i kosten[21].

Nyretransplanterede

Studier af nyretransplanterede patienter har vist, at PATIROMER ikke påvirker optagelsen af vigtige immunundertrykkende mediciner som tacrolimus og mycophenolat[11][12]. Dette gør PATIROMER sikkert at bruge hos denne patientgruppe.

Langtidseffekter og vedligeholdelse

Langtidsstudier har vist, at PATIROMER kan bruges sikkert i op til et år eller længere[2][13]. Den gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis ligger typisk på 8,4-16,8 g dagligt, men kan justeres individuelt baseret på blodprøver[22].

En vigtig fordel ved PATIROMER er, at det gør det muligt for patienter at fortsætte med RAAS-hæmmere (mediciner som ACE-hæmmere og ARB’er), som er vigtige for at beskytte hjerte og nyrer[23][24]. Uden PATIROMER må mange patienter stoppe eller reducere disse livsvigtige mediciner på grund af hyperkalæmi[23].

Studier har også vist, at PATIROMER kan hjælpe patienter med at spise en mere varieret kost, da de ikke længere behøver at undgå alle kalium-rige fødevarer som frugt og grøntsager[25][26]. Dette kan forbedre ernæring og livskvalitet betydeligt[21].

StudieaspektResultater
Patientgrupper testetVoksne og børn (fra 2 år) med nyresygdom, hjertesvigt, højt blodtryk og hyperkalæmi
Primær effektSænker kaliumindhold i blodet med gennemsnitligt 0,5-1,0 mEq/L
Tid til effektBegynder at virke inden for 7 timer, fuld effekt efter 1-2 uger
Dosering8,4g dagligt som startdosis, kan justeres op til maksimalt 25,2g dagligt
SikkerhedGenerelt veltåleret med milde bivirkninger som diarré og forstoppelse
Særlige fordeleTillader fortsat brug af vigtige hjerte- og nyremediciner
Langvarig brugKan bruges sikkert i op til et år eller længere under lægeovervågning

Igangværende kliniske forsøg for Patiromer

  • Undersøgelse af patiromer hos børn under 12 år med forhøjet kalium i blodet

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Finland Frankrig Grækenland Ungarn Italien +5
  • Undersøgelse af patiromer til forbedring af kaliumindtag gennem kosten hos patienter i kronisk dialysebehandling med nyresygdom i slutstadiet

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien
  • Undersøgelse af lægemidlet patiromer mod forhøjet kalium i blodet hos nyresyge patienter uden dialyse

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Italien
  • Kan patiromer forbedre blodkarrenes funktion hos personer med kronisk nyresygdom?

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Spanien

Ordliste

  • Hyperkalæmi: En tilstand hvor kaliumindholdet i blodet er for højt (over 5,0 mEq/L). Dette kan være farligt for hjertet og kræver behandling.
  • Kronisk nyresygdom: En langvarig tilstand hvor nyrernes funktion gradvist bliver værre over tid. Nyrerne kan ikke længere rense blodet ordentligt.
  • RAAS-hæmmere: Mediciner der blokerer renin-angiotensin-aldosteron systemet, som regulerer blodtryk og væskebalance. Eksempler er ACE-hæmmere og ARB'er.
  • Kalium-binding middel: Et lægemiddel der binder kalium i tarmsystemet og hjælper kroppen med at skille sig af med overskydende kalium gennem afføringen.
  • Hypokalæmi: En tilstand hvor kaliumindholdet i blodet er for lavt (under 3,5 mEq/L). Dette kan også påvirke hjertets funktion.
  • Dialyse: En behandling der kunstigt renser blodet når nyrerne ikke fungerer godt nok. Maskiner overtager nyrernes funktion.
  • Serum kalium: Mængden af kalium målt i blodets væskelige del. Det normale område er 3,5-5,0 mEq/L.
  • Titration: Proces hvor lægen gradvist justerer dosen af medicin baseret på patientens respons og blodprøver.
  • Placebo: En inaktiv behandling der ligner den rigtige medicin, brugt i kliniske studier til sammenligning.
  • Randomiseret studie: En type klinisk studie hvor deltagere tilfældigt tildeles forskellige behandlinger for at sikre objektive resultater.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01810939
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01371747
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02033317
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03799926
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05786469
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03326583
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01130597
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00868439
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03087058
  10. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-patiromer-hos-born-under-12-ar-med-forhojet-kalium-i-blodet/
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03229265
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05029310
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03888066
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02694744
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04566653
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04443608
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04142788
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02933450
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03781089
  20. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-patiromer-behandling-gore-det-lettere-for-dialysepatienter-med-nyresygdom-at-spise-mere-varieret-kost/
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03740048
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05136664
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03071263
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06256991
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03183778
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05050110