Mepivacaine Hydrochloride

Mepivacaine Hydrochloride undersøges i kliniske forsøg for at se, hvordan det kan bruges i forbindelse med forskellige procedurer og sygdomme. Forsøgene vurderer især smerte, komfort, effekt og sikkerhed hos voksne, børn og andre patientgrupper.

Indholdsfortegnelse

Overblik over forsøgene

De registrerede studier med Mepivacaine Hydrochloride er alle interventionelle forsøg, hvor forskerne undersøger en behandling eller sammenligner flere behandlinger.[1][2][3][4][5]

Forsøgene er placeret i fase 2 og fase 3, og de er alle angivet som autoriserede.[1][2][3][4][5]

Patientgrupperne er meget forskellige og omfatter kvinder efter fødselsrelaterede bristninger, børn efter ortopædkirurgi, patienter med iskæmisk slagtilfælde, patienter med hydrocele eller spermatocele og patienter, der skal have taget en arterieprøve.[1][2][3][4][5]

Forsøg ved fødselsbristninger

Et fase 3-forsøg med 80 deltagere undersøger smerte og ubehag under reparation af obstetriske perineale læsioner, altså bristninger i mellemkødet efter fødsel.[1]

Studiet ser på, om patientstyret sedation med propofol kan lægges til den sædvanlige behandling med pudendal nerveblokade under reparation af grad I og II-bristninger.[1]

Her indgår mepivacaine som en af flere undersøgte behandlinger i forsøget, sammen med ropivacaine, lidocaine og propofol.[1]

Det vigtigste mål er smerte og ubehag under selve proceduren.[1]

Forsøg ved børn og operation

Et andet fase 3-forsøg med 222 børn undersøger, om lokoregional analgesi kan forebygge vedvarende smerter efter ortopædkirurgi.[2]

Studiet har fokus på smerter tre måneder efter operationen og bruger en numerisk smerteskala som primært mål.[2]

I forsøget indgår Carbocaine, som er nævnt som en del af interventionslisten og bruges perineuralt, altså omkring en nerve.[2]

Forskerne vil vise, om denne type smertelindring kan mindske risikoen for langvarige smerter efter operation hos børn.[2]

Forsøg ved slagtilfælde

Et fase 2-forsøg med 38 deltagere undersøger Mepivacaine Hydrochloride hos patienter med neurologiske symptomer efter iskæmisk slagtilfælde.[3]

Studiet ser på, om en subkutan injektion, altså en indsprøjtning under huden, kan give en forbedring en time efter injektionen sammenlignet med før behandlingen.[3]

Forskerne måler forbedring i mindst ét af tre områder: sprog, motorik eller syn.[3]

Dette gør studiet til et tidligt forsøg, hvor man især vil se, om der er tegn på nytte hos patienter med neurologiske følger efter slagtilfælde.[3]

Forsøg ved hydrocele og spermatocele

Et større fase 3-forsøg med 300 deltagere undersøger behandling af hydrocele og spermatocele, som er væskeansamlinger eller cyster omkring testikelområdet.[4]

Studiet sammenligner to behandlingsmåder og ser også på smerte under behandlingen samt symptomer tre måneder efter behandlingen.[4]

Mepivacaine Accord er blandt de lokale bedøvelsesmidler, der indgår i forsøget, sammen med lidocaine og ropivacaine.[4]

Forsøget undersøger også, om der er forskel på behovet for ny behandling efterfølgende.[4]

Der er også nævnt flere praktiske forhold, som kan påvirke deltagelse, for eksempel allergi over for de anvendte stoffer, problemer med at stoppe blodfortyndende behandling og forhold, der gør det svært at forstå forsøgets formål.[4]

Forsøg ved arteriepunktur

Et andet fase 3-forsøg med 108 deltagere undersøger, om infiltreret Mepivacaine Hydrochloride kan mindske smerte ved arteriepunktur til blodgas-analyse hos patienter i en lungemedicinsk ambulatorieklinik.[5]

Studiet sammenligner mepivacaine med placebo og med ingen behandling, så forskerne kan se, om bedøvelsen giver bedre smertelindring.[5]

Patienterne har en luftvejssygdom eller har brug for blodgas-prøve som led i deres udredning.[5]

Det primære mål er at reducere smerte ved selve nålestikket i pulsåren.[5]

Hvad måler forskerne?

På tværs af forsøgene er smerte det mest gennemgående mål, men forskerne undersøger også ubehag, neurologiske symptomer og behov for ny behandling.[1][2][3][4][5]

Nogle studier bruger patientrapporterede skalaer, som en numerisk smerteskala, mens andre ser på kliniske ændringer i tale, bevægelse eller syn.[2][3][4][5]

Det giver et bredt billede af, hvordan Mepivacaine Hydrochloride bliver undersøgt i forskellige kliniske situationer.[1][2][3][4][5]

Trial ID Fase Tilstand Status Inklusion
2022-502292-39-00 Phase 3 Obstetric perineal lacerations Authorised 80
2023-503499-25-00 Phase 3 Post-operative pain after surgery Authorised 222
NCT05222828 Phase 2 Ischemic stroke Authorised 38
2022-502284-38-00 Phase 3 Spermatocele, Hydrocele Authorised 300
2025-522974-35-00 Phase 3 Respiratory disease; blood gas analysis indication Authorised 108

Igangværende kliniske forsøg for Mepivacaine Hydrochloride

  • Undersøgelse af lægemidlet mepivacain til behandling af følger efter blodprop i hjernen (iskæmisk slagtilfælde)

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig
  • Sammenligning af to behandlinger med polidocanol eller polidocanol+ethanol mod væskeansamlinger i pungen (hydrocele og spermatocele)

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Sverige
  • Forebyggelse af langvarige smerter hos børn efter knogleoperation ved hjælp af lokalbedøvelse

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Undersøgelse af smertestillende medicin (propofol) ved syning af bristninger efter fødsel

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Sverige
  • Undersøgelse af mepivacain til at mindske smerte ved arteriel blodprøvetagning hos patienter med luftvejssygdomme

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Spanien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie, hvor man undersøger en behandling hos mennesker for at se effekt, sikkerhed eller begge dele.
  • Interventionelt studie: Et forsøg, hvor forskerne giver en behandling eller sammenligner behandlinger for at se, hvad der virker bedst.
  • Fase 2: En tidlig forsøgsfase, hvor man ser nærmere på, om behandlingen ser ud til at virke, og om den er egnet til videre test.
  • Fase 3: En større forsøgsfase, hvor en behandling sammenlignes med andre muligheder eller kontrol for at bekræfte effekt og sikkerhed.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste mål i et forsøg. Det er det resultat, forskerne især vil måle.
  • Numerisk smerteskala: En enkel skala, ofte fra 0 til 10, hvor patienten angiver, hvor stærk smerten er.
  • Iskæmisk slagtilfælde: En type slagtilfælde, hvor blodtilførslen til en del af hjernen er blokeret.
  • Pudendal nerveblokade: En lokal bedøvelse, der bruges til at dæmpe smerte i et bestemt område under en procedure.
  • Arteriepunktur: Et stik i en pulsåre for at tage en blodprøve, ofte til blodgas-analyse.
  • Lokoregional analgesi: Smertelindring i et afgrænset område af kroppen, så patienten har mindre smerte under eller efter en procedure.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2022-502292-39-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-503499-25-00
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-mepivacain-til-behandling-af-folger-efter-blodprop-i-hjernen-iskaemisk-slagtilfaelde/
  4. https://clinicaltrials.gov/study/2022-502284-38-00
  5. https://clinicaltrials.gov/study/2025-522974-35-00