Luspatercept

Luspatercept undersøges i flere kliniske forsøg hos børn, unge og voksne med forskellige blodsygdomme. Forsøgene ser især på, om behandlingen kan forbedre blodmangel, mindske behovet for blodtransfusioner og være sikker over tid.

Toc

Oversigt over forsøgene

De kliniske forsøg med Luspatercept undersøger behandling ved flere forskellige blodsygdomme, især tilstande med anæmi og behov for blodtransfusioner.[1][2] Forsøgene er hovedsageligt fase 2 og fase 3, og der findes også et fase 1-forsøg samt et lav-interventionsstudie.[1][3]

De vigtigste mål i studierne er at se, om behandlingen kan gøre deltagerne transfusionsuafhængige, mindske transfusionsbehovet eller øge hæmoglobin.[4][5] Nogle studier ser også på særlig sikkerhed over tid, og ét studie undersøger hjerneiltning med MRI.[6][7]

Thalassæmi og arvelige anæmier

Flere forsøg undersøger beta-thalassæmi hos både børn og voksne, samt alfa-thalassæmi og andre arvelige anæmier.[8][9][10] I det pædiatriske fase 2-studie i beta-thalassæmi er målet at finde den anbefalede dosis og at se på farmakokinetik, som betyder hvordan kroppen håndterer behandlingen.[8]

I alfa-thalassæmi-studiet sammenlignes effekt hos voksne og unge, og der måles både reduktion i transfusionsbyrde og stigning i hæmoglobin uden transfusioner.[9] Studiet i sjældne arvelige anæmier ser på, om transfusionsbehovet kan falde med mindst 33 %, eller om hæmoglobin kan stige over 12 uger.[10]

Det lille lav-interventionsstudie i non-transfusion dependent beta-thalassæmi undersøger, om en stigning i hæmoglobin på mindst 1 g/dL kan forbedre hjernens iltforbrug og iltning målt med MRI.[1] Det er et meget specifikt mål, som handler om, hvordan hjernen bruger ilt, ikke kun om blodtal.

Studier i myelodysplastisk syndrom (MDS)

En stor del af forsøgene handler om myelodysplastisk syndrom (MDS), især hos personer med lav, meget lav eller intermediær risiko.[2][4][11] Flere studier inkluderer kun patienter, der har blodmangel og kræver røde blodcelle-transfusioner, mens andre ser på patienter, som ikke længere behøver transfusioner.[4][5]

Ét fase 3-studie sammenligner Luspatercept med epoetin alfa hos ESA-naive patienter, altså personer som ikke tidligere har fået erythropoiesis-stimulerende behandling.[11] Her er det primære mål, om deltagerne kan være uden transfusioner i 12 uger og samtidig få en stigning i hæmoglobin på mindst 1,5 g/dL.[11]

Et andet fase 3-studie undersøger lavrisiko MDS hos patienter uden transfusionsbehov og sammenligner Luspatercept med epoetin alfa for at se, hvem der udvikler transfusionsafhængighed.[3] Her bruges begrebet konvertering til transfusionsafhængighed, som betyder at patienten på et tidspunkt får så mange transfusioner, at behovet bliver vedvarende.[3]

Et fase 2-studie fokuserer på MDS med del5q, hvor deltagerne er resistente, intolerante eller ikke egnede til tidligere behandlinger og stadig har brug for transfusioner.[4] Her måles transfusionsuafhængighed i 8 uger i de første 24 uger.[4]

Andre MDS-studier ser på patienter med ring sideroblaster, lav risiko og enten transfusionsbehov eller ingen transfusioner, og de vurderer især hæmatologisk respons, altså om blodproduktionen forbedres.[12][13][14]

Studier i myelofibrose

Der er også forsøg i myelofibrose, som er en knoglemarvssygdom, hvor marven bliver mere arvævsagtig og får sværere ved at lave blodceller normalt.[2][6] Ét fase 3-studie undersøger voksne med MPN-associeret myelofibrose, som samtidig får en JAK2-hæmmer og har behov for røde blodcelle-transfusioner.[2]

Det vigtigste mål i dette studie er, om deltagerne kan blive transfusionsfri i en sammenhængende 12-ugers periode.[2] Et andet fase 2-studie ser på Momelotinib sammen med Luspatercept hos personer med transfusionsafhængig myelofibrose og måler transfusionsuafhængighed ved uge 24.[7]

Langtidssikkerhed og opfølgning

Ét fase 3B rollover-studie følger deltagere, som allerede har været med i andre Luspatercept-forsøg, for at vurdere langtidssikkerhed.[6] Her ser forskerne blandt andet på bivirkninger, udvikling til højere risiko MDS, udvikling til akut myeloid leukæmi (AML) og andre kræftsygdomme eller forstadier til kræft.[6]

Dette er vigtigt, fordi lang opfølgning kan vise, om en behandling fortsat ser sikker ud, når den bruges over længere tid og hos personer, der allerede har deltaget i tidligere studier.[6]

Hvordan resultater måles

De fleste studier bruger mål, der handler om blod og transfusioner, for eksempel hæmoglobinstigning, erytroid respons og transfusionsuafhængighed.[4][9][10] Erytroid respons betyder, at kroppen laver flere røde blodceller eller får en tydelig forbedring i blodmangel.[10]

Nogle studier bruger også meget præcise målepunkter, som for eksempel en stigning i hæmoglobin på mindst 1,5 g/dL i mindst 8 uger eller en reduktion i transfusionsbyrde på mindst 33 %.[4][10] I ét studie måles desuden CMRO2, som er hjernens iltforbrug, ved en særlig MRI-teknik kaldet TRUST.[1]

Samlet set viser forsøgsprogrammet, at Luspatercept bliver undersøgt bredt i flere patientgrupper, men altid med fokus på blodmangel, transfusioner og sikkerhed.[1][2][6]

Trial ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
2023-504908-28-01Low InterventionNon-transfusion dependent beta-thalassmiaAuthorised15
2023-507890-17-00Phase 3Anæmi ved MPN-associeret myelofibroseAuthorised224
NCT04143724Phase 2Beta-thalassæmi hos børnAuthorised76
2022-502498-40-00Phase 3MDS, beta-thalassæmi og myelofibroseAuthorised293
NCT05924100Phase 2Anæmi ved MDS med del5qAuthorised22
2022-500430-29-00Phase 3Lavrisiko MDS uden transfusionsbehovAuthorised366
NCT06517875Phase 2MyelofibroseAuthorised73
2024-516438-36-00Phase 2Lavrisiko MDS uden transfusionerAuthorised30
2024-520200-26-00Phase 2Arvelige anæmierAuthorised45
NCT06045689Phase 3Lavrisiko MDSAuthorised100
2022-501485-22-00Phase 3Lav-, meget lav- eller intermediær risiko MDSAuthorised363
2022-502328-35-00Phase 2Alfa-thalassæmiAuthorised177
NCT05181592Phase 3Lavrisiko MDS med ring sideroblasterAuthorised58
NCT05181735Phase 1Lavrisiko MDS uden ring sideroblasterAuthorised160

Igangværende kliniske forsøg for Luspatercept

  • Afprøvning af lægemidlet luspatercept til behandling af blodmangel hos patienter med lavrisiko myelodysplastisk syndrom (MDS)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Italien Polen +1
  • Afprøvning af lægemidlet luspatercept til behandling af blodmangel hos patienter med myelofibrose, som får JAK2-behandling

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Grækenland +6
  • Sammenligning af luspatercept og epoetin alfa til behandling af blodmangel hos personer med MDS, som ikke tidligere har fået ESA-behandling

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Grækenland +8
  • Test af luspatercept mod blodmangel hos patienter med mild myelodysplastisk syndrom (MDS)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Tyskland Spanien

Ordliste

  • Anæmi: Blodmangel. Det betyder, at blodet ikke kan transportere nok ilt rundt i kroppen.
  • Blodtransfusion: En behandling hvor man får blod eller bloddele gennem en blodåre for at hjælpe ved svær blodmangel.
  • Transfusionsuafhængighed (RBC-TI): Betyder, at man i en bestemt periode ikke har brug for røde blodcelle-transfusioner.
  • Røde blodceller (RBC): Blodceller, der transporterer ilt fra lungerne ud til kroppen.
  • Hæmoglobin: Et stof i de røde blodceller, som binder ilt. Lavt hæmoglobin ses ofte ved anæmi.
  • Myelodysplastisk syndrom (MDS): En gruppe sygdomme i knoglemarven, hvor kroppen ikke laver normale blodceller nok.
  • Myelofibrose: En knoglemarvssygdom, hvor marven bliver mere arvævsagtig og har svært ved at lave blodceller normalt.
  • Thalassæmi: En arvelig blodsygdom, hvor kroppen laver unormalt hæmoglobin eller for lidt af det.
  • Fase 2: En mellemstor klinisk forsøgsfase, hvor man ser nærmere på effekt og sikkerhed.
  • Fase 3: Et større klinisk forsøg, som ofte sammenligner behandlinger og bekræfter effekt og sikkerhed.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste mål i et klinisk forsøg. Det er det resultat, forskerne bruger til at vurdere, om behandlingen virker.
  • Farmakokinetik (PK): Hvordan kroppen optager, fordeler og fjerner en behandling.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-504908-28-01
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-507890-17-00
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2022-500430-29-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-luspatercept-mod-blodmangel-hos-patienter-med-mds-del5q-som-har-behov-for-blodtransfusioner/
  5. https://clinicaltrials.gov/study/2024-516438-36-00
  6. https://clinicaltrials.gov/study/2022-502498-40-00
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-to-nye-laegemidler-momelotinib-og-luspatercept-til-behandling-af-myelofibrose-hos-patienter-med-behov-for-blodtransfusioner/
  8. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-laegemidlet-luspatercept-til-behandling-af-born-med-beta-thalassaemi-en-blodsygdom/
  9. https://clinicaltrials.gov/study/2022-502328-35-00
  10. https://clinicaltrials.gov/study/2024-520200-26-00
  11. https://clinicaltrials.gov/study/2022-501485-22-00
  12. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-luspatercept-mod-blodmangel-hos-patienter-med-mild-myelodysplastisk-syndrom-mds/
  13. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-luspatercept-til-behandling-af-blodmangel-hos-patienter-med-lavrisiko-myelodysplastisk-syndrom-mds/
  14. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-kombinationsbehandling-med-luspatercept-og-epo-hos-patienter-med-lav-risiko-myelodysplastisk-syndrom-mds-uden-ringsideroblaster/