Indholdsfortegnelse
- Oversigt over de kliniske forsøg
- Forsøget ved major depressiv lidelse
- Forsøgene ved bipolar mani
- Hvad forskerne måler
- Hvem kan deltage
- Forsøgsfaser og status
Oversigt over de kliniske forsøg
De viste kliniske forsøg undersøger Lumateperone hos voksne med to psykiatriske tilstande: major depressiv lidelse og bipolar I lidelse med mani.[1][2][3] Alle tre forsøg er fase 3-studier, som er større studier, der bruges til at bekræfte effekt og sikkerhed.[1][2][3]
To af forsøgene er afsluttet og et er autoriseret.[1][2][3] Alle er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og sammenligner resultatet med placebo.[1][2][3]
Forsøget ved major depressiv lidelse
Ét forsøg undersøger Lumateperone hos patienter med major depressiv lidelse, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af deres nuværende antidepressiva.[1] I dette studie gives Lumateperone 42 mg én gang dagligt som tillægsbehandling til den eksisterende antidepressiv behandling.[1]
Forsøget sammenligner Lumateperone med placebo, som ligner studiemedicinen, men ikke indeholder det aktive stof.[1] Det primære mål er ændring i MADRS-scoren fra start til dag 43.[1] MADRS er en skala, som bruges til at måle, hvor svære depressionssymptomerne er.[1]
Dette forsøg havde 470 planlagte deltagere og er registreret som autoriseret.[1]
Forsøgene ved bipolar mani
To forsøg undersøger Lumateperone hos patienter med bipolar I lidelse med maniske episoder.[2][3] Det ene forsøg inkluderer også maniske episoder med blandede træk, hvilket betyder, at tegn på mani og depression kan være til stede samtidig.[2][3]
I begge studier gives Lumateperone 42 mg én gang dagligt og sammenlignes med placebo.[2][3] Begge studier er fase 3 og er afsluttet.[2][3]
Det primære mål i begge bipolarforsøg er ændring i YMRS-scoren fra start til slutningen af uge 3.[2][3] YMRS er en skala, som bruges til at måle symptomer på mani.[2][3]
Det ene forsøg havde 374 planlagte deltagere, og det andet havde 350 planlagte deltagere.[2][3]
Hvad forskerne måler
Forskerne bruger symptomskalaer for at se, om patienternes tilstand bliver bedre over tid.[1][2][3] I depressionsstudiet bruges MADRS, og i bipolarstudierne bruges YMRS.[1][2][3]
Studierne sammenligner også Lumateperone med placebo for at vurdere, om en eventuel forbedring skyldes behandlingen og ikke tilfældigheder.[1][2][3]
Hvem kan deltage
Deltagerne i det ene forsøg har major depressiv lidelse og en utilstrækkelig respons på igangværende antidepressiv behandling.[1] Deltagerne i de to andre forsøg har bipolar I lidelse med aktuelle maniske episoder, og i det ene forsøg kan episoderne også have blandede træk.[2][3]
Hvert forsøg har sine egne inklusions- og eksklusionsregler, som afgør, hvem der kan være med.[1][2][3]
Forsøgsfaser og status
Alle tre forsøg er fase 3-forsøg, hvilket normalt betyder, at man undersøger behandlingen i større grupper af patienter.[1][2][3] Det hjælper forskerne med at vurdere både effekt og sikkerhed i de sygdomsgrupper, der er valgt til studiet.[1][2][3]
Status for forsøgene er, at ét er autoriseret, og to er afsluttet.[1][2][3]





