Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Forsøg ved type 2-diabetes
- Forsøg ved hjertesvigt
- Forsøg ved metastatisk ikke-småcellet lungekræft
- Hvad forskerne måler
- Hvem der deltager
- Forsøgsfaser og status
Overblik over forsøgene
De viste kliniske forsøg undersøger Linagliptin i forskellige sammenhænge og sygdomme.[1][2][3][4][5] Nogle studier tester Linagliptin som en del af kombinationsbehandling, mens andre sammenligner flere behandlingsstrategier hos patienter med type 2-diabetes.[3][4][5]
Forsøg ved type 2-diabetes
Flere af forsøgene handler om type 2-diabetes, hvor målet er at forbedre blodsukkerkontrol og andre kliniske resultater.[3][4][5] I studiet NCT05433584 indgår Linagliptin som en af flere behandlinger i et fase 3-forsøg med voksne med type 2-diabetes, og det primære endepunkt er ændring i HbA1c fra start til opfølgning.[5]
I studiet 2025-520686-46-00 undersøges, om en personlig behandling baseret på genetik kan forbedre kontrollen af type 2-diabetes sammenlignet med standardbehandling.[4] Her er Linagliptin en af de behandlinger, der kan indgå i den optimerede behandling, og det vigtigste mål er andelen af patienter, der når HbA1c ≤7 % ved uge 24.[4]
I studiet 2025-521748-39-00 indgår Linagliptin også blandt flere behandlingsmuligheder i et fase 3-studie hos personer med type 2-diabetes.[3] Her ser forskerne især på hjerterelaterede mål, herunder hjerterytmevariabilitet og udvikling af kardiovaskulær autonom neuropati, som betyder påvirkning af de nerver, der hjælper med at styre hjerte og kredsløb automatisk.[3]
Forsøg ved hjertesvigt
Et vigtigt studie, NCT05989503, undersøger behandlingsstrategier hos patienter med hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion (HFrEF).[1] Forsøget sammenligner samtidig opstart af ARNi og SGLT2i med en sekventiel strategi, hvor SGLT2i gives først, og ARNi lægges til senere.[1]
Linagliptin er nævnt i dette studie som en del af en kombinationsbehandling i interventionslisten, men selve forsøgets hovedformål er at sammenligne sikkerheden ved to opstartsstrategier for hjertesvigtsbehandling.[1] Det primære endepunkt er en sammensat sikkerheds- og sygdomsudviklingsmåling over 6 måneder, som blandt andet omfatter lavt blodtryk, ændringer i kalium, fald i nyrefunktion, behov for mere vanddrivende medicin, indlæggelse for hjertesvigt og død af hjerte-kar-årsager.[1]
Forsøg ved metastatisk ikke-småcellet lungekræft
Et fase 1-studie, 2023-504038-23-00, undersøger flere immunterapibaserede behandlingskombinationer hos patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft.[2] Linagliptin, angivet som Trajenta 5 mg tabletter, indgår blandt de behandlinger, der testes i dette studie.[2]
Hovedmålet i dette studie er objektiv responsrate (ORR), som betyder, hvor stor en andel af patienterne der får en målbar tumorrespons, for eksempel at kræften skrumper.[2] Studiet er afsluttet og omfatter 314 deltagere.[2]
Hvad forskerne måler
De primære endepunkter er forskellige fra studie til studie, fordi hvert forsøg har sit eget mål.[1][2][3][4][5] I diabetesstudierne måles især HbA1c, som viser gennemsnitligt blodsukker over tid, og om patienter når et bestemt mål som HbA1c ≤7 %.[4][5]
I hjertesvigtsstudiet måles sikkerhedsudfald og kliniske hændelser, som kan vise, om en behandlingsstrategi er mere skånsom end en anden.[1] I lungekræftstudiet måles tumorrespons, mens studiet om autonom neuropati måler ændringer i hjerterytmevariabilitet og andre tegn på nervepåvirkning.[2][3]
Hvem der deltager
Målgruppen afhænger af sygdommen i det enkelte forsøg.[1][2][3][4][5] Nogle studier omfatter voksne med type 2-diabetes, andre patienter med hjertesvigt med nedsat pumpefunktion, og et studie omfatter patienter med metastatisk ikke-småcellet lungekræft.[1][2][3][4][5]
Et af diabetesstudierne er beskrevet som et forsøg hos voksne deltagere med type 2-diabetes, mens et andet fokuserer på personer med utilstrækkeligt kontrolleret type 2-diabetes.[4][5] Det betyder, at deltagerne typisk udvælges ud fra deres sygdomstype og hvor godt deres sygdom er kontrolleret.
Forsøgsfaser og status
Linagliptin indgår i studier på forskellige udviklingstrin, fra fase 1 til fase 3, og et hjertesvigtsstudie er beskrevet som et lav-interventionsstudie.[1][2][3][4][5] Det viser, at forskningen spænder fra tidlig afprøvning til større sammenlignende studier.[2][3][4][5]
De viste studier er enten afsluttede eller autoriserede.[1][2][3][4][5] Nogle har relativt små deltagergrupper, mens andre er større, for eksempel studiet med 781 deltagere i type 2-diabetes.[5]






