Insulin Lispro

Denne artikel handler om kliniske forsøg, der undersøger Insulin Lispro. Forsøgene ser blandt andet på sikkerhed, effekt og målbare resultater hos personer med type 1-diabetes, type 2-diabetes og hyperkaliæmi. Nogle studier sammenligner Insulin Lispro med andre behandlinger eller undersøger, hvordan det virker i særlige situationer.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De beskrevne studier er interventionelle forsøg, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og måler effekten.[1] Forsøgene med Insulin Lispro spænder over fase 1, fase 2 og fase 3 og omfatter både afsluttede, autoriserede og suspenderede studier.[1][2][3][4]

Studierne undersøger især personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes, men ét studie ser også på hyperkaliæmi, som betyder for højt kalium i blodet.[1][2][3][4]

Type 1-diabetes og måltidsblodsukker

Et fase 1-studie med 20 deltagere undersøgte postprandielle effekter, altså hvad der sker med blodsukkeret efter et måltid, hos personer med type 1-diabetes.[1] Forskerne sammenlignede Lyumjev, Humalog og almindelig insulin i forhold til, hvem der opnåede det laveste område under glukosekurven, også kaldet AUC.[1]

Studiet havde som mål at optimere blodsukkerprofilen efter måltider ved at tage hensyn til, hvor hurtigt maven tømmes.[1] Det betyder, at forskerne ville se, om valget af måltidsinsulin kunne passe bedre til den enkelte persons fordøjelse og dermed mindske for højt blodsukker.[1]

Insulinoptagelse og glukoseomsætning

Et andet studie i fase 2 med 30 deltagere undersøgte, om tilsætning af glukagon kunne øge hastigheden af insulinoptagelse ved subkutan injektion hos personer med type 1-diabetes.[2] Subkutan injektion betyder, at behandlingen gives lige under huden.[2]

Her blev Lyumjev sammen med glukagon vurderet ud fra arealet under glukoseforbrugs-kurven og arealet under insulinkurven i de første 30 minutter.[2] Forskerne ønskede både at se, om optagelsen gik hurtigere, og om behandlingen havde bedre effekt på glukoseomsætningen.[2]

Type 2-diabetes og autonom neuropati

Et autoriseret fase 3-studie med 80 deltagere undersøger mennesker med type 2-diabetes og kardiovaskulær autonom neuropati, som er påvirkning af de nerver, der styrer blandt andet hjertefunktionen automatisk.[3] I dette studie indgår Insulin Lispro som en af flere behandlinger, der sammenlignes eller bruges i studiets ramme.[3]

Et vigtigt mål er at se, om effekten af SGLT-2-hæmmere på hjerte og nerver delvist skyldes påvirkning af det autonome nervesystem.[3] Et andet mål er at undersøge, om disse behandlinger kan bremse udviklingen af autonom neuropati og forbedre blodsukkerets variation over tid.[3]

Hyperkaliæmi og akut behandling

Et stort fase 3-studie med 525 deltagere undersøgte akut behandling af hyperkaliæmi på skadestuer.[4] Studiet sammenlignede insulin/dextrose-infusionsbehandling, forstøvet salbutamol og en kombination af de to behandlinger for at sænke kalium i blodet efter 60 minutter.[4]

I dette studie indgik Humalog og NovoRapid i den intravenøse insulin/dextrose-del af behandlingen.[4] Det vigtigste resultat var ændringen i den absolutte serumkaliumværdi fra start til 60 minutter.[4]

Hvad måler forsøgene?

Forsøgene måler forskellige endepunkter, som er de vigtigste resultater i et studie.[1][2][3][4] I de beskrevne studier omfatter disse endepunkter blandt andet blodsukker efter måltider, insulinoptagelse, glukoseforbrug, hjerterytmevariabilitet, autonom neuropati og kalium i blodet.[1][2][3][4]

Et studie brugte gastrisk tømning, som betyder hvor hurtigt maden forlader maven, til at se, om dette påvirkede det bedste valg af måltidsinsulin.[1] Et andet studie målte LF:HF-ratio, som er et mål i hjerterytmevariabilitet, og brugte også CART-parametre, der hjælper med at vurdere autonom neuropati.[3]

I hyperkaliæmi-studiet målte forskerne serumkalium, som er kaliumniveauet i blodets væske-del, fordi dette er vigtigt i akut behandling.[4]

Hvem kan deltage?

Deltagerne i disse studier var voksne med enten type 1-diabetes, type 2-diabetes eller hyperkaliæmi, afhængigt af studiets formål.[1][2][3][4] Nogle studier sammenlignede flere behandlinger, mens andre undersøgte en bestemt måde at give insulin på eller en særlig kombination af behandlinger.[1][2][4]

Det lille fase 1-studie og fase 2-studiet var tidlige forsøg, mens fase 3-studierne var større og mere sammenlignende.[1][2][3][4] Status var forskellig: to studier var afsluttede, ét var suspenderet, og ét var autoriseret.[1][2][3][4]

Trial IDPhaseCondition studiedStatusEnrollment
2023-509217-37-00Phase 1Type 1 DiabetesCompleted20
2023-510408-32-02Phase 2Type 1 diabetesSuspended30
2025-521748-39-00Phase 3type 2 diabetesAuthorised80
NCT04012138Phase 3HyperkalemiaCompleted525

Igangværende kliniske forsøg for Insulin Lispro

  • Kan SGLT-2 hæmmere forbedre hjertets nervefunktion hos personer med type 2 diabetes?

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Italien
  • Undersøgelse af blanding af glukagon og insulin lispro til hurtigere insulinoptagelse hos personer med type 1-diabetes

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Norge
  • Sammenligning af behandlinger med insulin, salbutamol eller begge dele til patienter med forhøjet kalium i blodet

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Frankrig
  • Test af måltidsinsulin til bedre blodsukker efter måltider hos personer med type 1-diabetes

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Tyskland

Ordliste

  • Type 1-diabetes: En kronisk sygdom, hvor kroppen ikke selv laver nok insulin, så blodsukkeret kan blive for højt.
  • Type 2-diabetes: En sygdom, hvor kroppen ikke bruger insulin normalt, og hvor blodsukkeret derfor kan stige.
  • Hyperkaliæmi: For højt kalium i blodet. Det kan være akut og kræver hurtig behandling.
  • Interventionelt studie: Et forsøg, hvor deltagerne får en behandling, og forskerne måler effekten.
  • Fase 1: Et tidligt forsøg, som ofte undersøger de første målbare effekter og hvordan kroppen reagerer.
  • Fase 2: Et forsøg, der undersøger mere detaljeret, om behandlingen ser ud til at virke.
  • Fase 3: Et større forsøg, som sammenligner behandlinger og måler, hvor godt de virker i praksis.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste resultat, som forskerne har besluttet at måle i studiet.
  • AUC: Et mål for det samlede niveau over tid, for eksempel blodsukker eller insulin i en bestemt periode.
  • Glukosevariabilitet: Hvor meget blodsukkeret svinger op og ned over tid.
  • Hjertefrekvensvariabilitet (HRV): Et mål for variationen i hjertets rytme, som kan bruges til at vurdere nervesystemets påvirkning.
  • CART-parametre: Tests, der bruges til at vurdere autonom neuropati, altså påvirkning af de nerver, man ikke styrer bevidst.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-509217-37-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-510408-32-02
  3. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521748-39-00
  4. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-behandlinger-med-insulin-salbutamol-eller-begge-dele-til-patienter-med-forhojet-kalium-i-blodet/