HUMAN IGG1 MONOCLONAL ANTIBODY AGAINST TSLP

Der findes kliniske forsøg, som undersøger HUMAN IGG1 MONOCLONAL ANTIBODY AGAINST TSLP hos voksne med moderat eller svær astma. Forsøgene ser på sikkerhed, tolerabilitet, effekt, farmakokinetik og immunogenicitet. De hjælper med at vurdere, hvordan behandlingen virker i den valgte patientgruppe.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

Det ene registrerede forsøg undersøger HUMAN IGG1 MONOCLONAL ANTIBODY AGAINST TSLP hos voksne med moderat eller svær astma[1]. Forsøget er et fase 2-studie, som betyder, at behandlingen testes videre hos mennesker for at se nærmere på sikkerhed og tidlige tegn på effekt[1].

Forsøgets titel beskriver, at det er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret[1]. Det betyder, at deltagerne fordeles ved lodtrækning, at hverken deltager eller forsker ved, hvem der får aktiv behandling, og at en placebo bruges som sammenligning.

Studiedesign og sammenligning

Studiet sammenligner WIN378 med matchende placebo[1]. Den aktive behandling gives som en enkelt subkutan dosis på 300 mg, hvilket betyder, at den gives under huden[1].

Forsøget er interventionelt, så forskerne giver en behandling og følger deltagerne over tid[1]. De vigtigste data samles fra uge 0, dag 1, til uge 60[1].

Hvem forsøget er lavet til

Forsøget er målrettet voksne deltagere med moderat eller svær astma[1]. Der er ikke angivet flere detaljer om alder, køn eller andre krav i det tilgængelige materiale.

Det planlagte deltagerantal er 211 personer[1]. Det giver mulighed for at sammenligne resultater mellem grupperne og samle information fra en større patientgruppe.

Hvad forskerne måler

Det primære mål er at vurdere sikkerhed og tolerabilitet[1]. Det betyder, at forskerne ser på, om behandlingen kan gives uden uacceptable problemer, og om deltagerne kan tåle den.

Forsøget måler også behandlingsrelaterede bivirkninger, herunder treatment-emergent adverse events og alvorlige bivirkninger[1]. Derudover vurderes vitale tegn, laboratorieprøver og EKG, som hjælper med at følge kroppens reaktion på behandlingen[1].

En anden vigtig del er farmakokinetik, som beskriver, hvordan behandlingen opfører sig i kroppen over tid[1]. Forskerne ser også på immunogenicitet og antidrug-antistoffer (ADA), altså om kroppen danner antistoffer mod behandlingen[1].

Status og størrelse

Forsøget har status Authorised, som betyder, at det er godkendt til at blive gennemført[1]. Det er et enkelt registreret forsøg i det materiale, der er tilgængeligt her.

Forsøgets officielle titel nævner WIN378, som er navnet brugt i forsøgsbeskrivelsen for HUMAN IGG1 MONOCLONAL ANTIBODY AGAINST TSLP[1]. Der er ikke angivet flere forsøg i det leverede materiale.

Vigtige begreber forklaret

Placebo er en sammenligningsbehandling uden aktivt lægemiddel[1]. Den bruges for at hjælpe forskerne med at se, om ændringer skyldes den aktive behandling eller noget andet.

Randomisering betyder, at deltagere fordeles tilfældigt til behandlingsgrupperne[1]. Det hjælper med at gøre grupperne mere ens.

Dobbeltblindet betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får hvad, mens forsøget står på[1]. Det mindsker risikoen for, at forventninger påvirker resultaterne.

Immunogenicitet og ADA handler om, hvorvidt kroppen danner antistoffer mod behandlingen[1]. Det er vigtigt, fordi sådan en reaktion kan påvirke forsøgsresultaterne.

Forsøgs-ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
2025-521391-58-00 Phase 2 Asthma Authorised 211

Igangværende kliniske forsøg for HUMAN IGG1 MONOCLONAL ANTIBODY AGAINST TSLP

  • Undersøgelse af WIN378 hos voksne patienter med moderat eller svær astma

    Rekrutterer

    Undersøgte sygdomme:
    Bulgarien Frankrig Tyskland Spanien Sverige

Ordliste

  • Astma: En langvarig sygdom i luftvejene, hvor man kan få åndenød, hoste, hvæsende vejrtrækning og trykken for brystet.
  • Moderat eller svær astma: Astma, som giver mere tydelige symptomer og ofte kræver mere behandling end mild astma.
  • Fase 2: Et stadium i et klinisk forsøg, hvor en behandling undersøges hos mennesker for at se mere på sikkerhed og tidlig effekt.
  • Randomiseret: Deltagerne fordeles ved lodtrækning til forskellige behandlingsgrupper, så grupperne kan sammenlignes mere retfærdigt.
  • Dobbeltblind: Hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo, mens forsøget kører.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning i et forsøg.
  • Farmakokinetik: Beskriver, hvordan kroppen optager, fordeler og fjerner en behandling.
  • Immunogenicitet: Om kroppens immunsystem danner antistoffer mod behandlingen.
  • Antidrug-antistoffer (ADA): Antistoffer, som kroppen kan danne mod en behandling, og som kan påvirke, hvordan den virker.
  • EKG: En undersøgelse af hjertets elektriske aktivitet.
  • Vitale tegn: Grundlæggende mål som blodtryk, puls og temperatur.
  • Bivirkningshændelse: Et uønsket symptom eller problem, som opstår under et forsøg.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521391-58-00