Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Guanfacine

Denne artikel handler om kliniske forsøg med Guanfacine. Forsøgene undersøger især sikkerhed og effekt hos børn og unge med ADHD, ofte når stimulanter ikke er egnede, ikke tåles eller ikke virker godt nok.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

Det beskrevne kliniske forsøg med Guanfacine undersøger behandling hos børn og unge med ADHD.[1] Forsøget er et interventionalt studie, hvilket betyder, at deltagerne får en behandling, og forskerne måler, hvad der sker bagefter.[1]

Forsøget er afsluttet og er i fase 3.[1] Det omfatter 287 deltagere.[1]

Hvem forsøgene er for

Studiet er lavet til børn og unge i alderen 6 til 17 år med ADHD.[1] Ifølge forsøgsbeskrivelsen er målgruppen især personer, hvor stimulanter ikke er egnede, ikke tåles eller ikke har været effektive nok.[1]

Det betyder, at forskerne især vil se på en gruppe patienter, som kan have brug for et andet behandlingsvalg end standardbehandling med stimulanter.[1]

Hvordan forsøget er bygget op

Forsøget sammenligner Guanfacine med atomoxetin.[1] Begge behandlinger gives som daglig behandling i op til 12 måneder.[1]

Studiet er beskrevet som en vurdering af den langsigtede sikkerhed, og forskerne ser også på kognition, altså hjernens evne til at tænke og være opmærksom.[1]

I forsøgsbeskrivelsen optræder også navnet TAK-503, som er det tidligere navn for SPD503.[1] Dette er den samme behandling, som studiet undersøger under navnet Guanfacine i denne artikel.[1]

Hvilke resultater der måles

Det vigtigste resultatmål er ændring fra start i CANTAB RTI.[1] CANTAB er en computerbaseret test, og RTI står for reaction time, altså reaktionstid.[1]

Testen bruges til at måle psykomotorisk hastighed og opmærksomhed.[1] Forskerne vurderer resultaterne med en statistisk metode kaldet MMRM, som bruges til at analysere ændringer over tid.[1]

Studiet ser også på den samlede effekt på kognition ud fra alle data i forsøget.[1]

Hvad forsøget kan betyde for patienter

Dette forsøg hjælper med at finde ud af, om Guanfacine kan være et godt valg for børn og unge med ADHD, især når stimulanter ikke kan bruges eller ikke virker godt nok.[1]

Fordi forsøget følger deltagerne i 12 måneder, giver det vigtig information om længere tids brug i en yngre patientgruppe.[1] Det gør studiet relevant for familier, der ønsker mere viden om både sikkerhed og effekt over tid.[1]

Trial ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
NCT04085172 Phase 3 ADHD Completed 287

FAQ

  • Hvad undersøger kliniske forsøg med Guanfacine? Forsøget undersøger, om behandlingen er sikker og virker hos børn og unge med ADHD. Det ser også på opmærksomhed og reaktionstid som mål for kognition, altså hjernens tænke- og opmærksomhedsfunktion.
  • Hvem kan deltage i forsøgene? Det beskrevne forsøg inkluderer børn og unge i alderen 6 til 17 år med ADHD. Deltagerne er typisk personer, hvor stimulanter ikke er egnede, ikke tåles eller ikke har virket godt nok.
  • Hvilken fase er forsøget i? Det beskrevne forsøg er i fase 3. Fase 3 betyder, at behandlingen undersøges i en større gruppe for at se mere om sikkerhed og effekt.
  • Hvilken sammenligning bliver lavet i forsøget? Guanfacine bliver sammenlignet med atomoxetin. Forsøget ser på resultater efter 12 måneders behandling med én daglig dosis.
  • Hvilke resultater måler forsøget? Det vigtigste mål er ændring fra start i CANTAB RTI-opgaven. Det er en test, der måler reaktionstid, opmærksomhed og psykomotorisk hastighed, altså hvor hurtigt og præcist en person reagerer.

Igangværende kliniske forsøg for Guanfacine

  • Undersøgelse af lægemidlet guanfacin til behandling af ADHD hos børn og unge mellem 6-17 år

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Tyskland Holland Spanien Sverige

Ordliste

  • ADHD: Attention-deficit/hyperactivity disorder. En tilstand med problemer med opmærksomhed, uro og impulsivitet.
  • Børn og unge: I dette forsøg betyder det deltagere i alderen 6 til 17 år.
  • Fase 3: Et senere trin i klinisk forskning, hvor en behandling testes i en større gruppe for at vurdere sikkerhed og effekt.
  • Interventionsstudie: Et forsøg, hvor deltagerne får en behandling, og forskerne ser på resultatet.
  • Sikkerhed: Hvor godt en behandling tåles, og om der opstår problemer under behandlingen.
  • Effekt: Om behandlingen hjælper på det, den skal undersøge.
  • CANTAB RTI: En computerbaseret test, der måler reaktionstid, opmærksomhed og psykomotorisk hastighed.
  • Psykomotorisk hastighed: Hvor hurtigt hjernen og kroppen arbejder sammen, for eksempel når man skal reagere på noget.
  • Kognition: Hjernens evne til at tænke, huske, være opmærksom og løse opgaver.
  • Atomoxetin: Et sammenligningslægemiddel i forsøget, som bruges til at se, hvordan Guanfacine klarer sig over for en anden behandling.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-guanfacin-til-behandling-af-adhd-hos-born-og-unge-mellem-6-17-ar/