Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Folic Acid, Anhydrous

Folsyre, også kendt som anhydrous folic acid, er et vigtigt B-vitamin der spiller en central rolle i mange kliniske forsøg. Dette vitamin undersøges i forskellige sammenhænge – fra behandling af anæmi hos kvinder til brug som supplement i kombination med andre mediciner. Folsyre er især vigtig for blodproduktion og celledeling, hvilket gør det til et interessant forskningsområde inden for medicinsk behandling.

Indhold

Hvad er Folsyre?

Folsyre, også kendt som anhydrous folic acid, er et vandopløseligt B-vitamin (vitamin B9) der er afgørende for mange af kroppens funktioner[1]. Dette vitamin spiller en central rolle i DNA-syntese, celledeling og produktionen af røde blodlegemer[2].

I kliniske forsøg anvendes folsyre både som et selvstændigt behandlingsmiddel og som supplement til andre terapier[3][4]. Stoffet er især vigtigt for kvinder i den fødedygtige alder, da mangel på folsyre kan føre til alvorlige sundhedsproblemer[1].

Anvendelse i Kliniske Forsøg

Folsyre undersøges i forskellige typer kliniske forsøg med varierende formål:

  • Primær behandling: Som hovedbehandling for anæmi hos kvinder i den fødedygtige alder[1]
  • Supplement til andre mediciner: For at reducere bivirkninger ved behandling med medicin som methotrexat[7]
  • Kombinationsbehandling: Sammen med jern og andre mikronutrienter for at forbedre behandlingseffekten[1][2]
  • Forebyggende behandling: Som del af kosttilskud for at forhindre mangeltilstande[2]

Behandling af Anæmi

En af de mest undersøgte anvendelser af folsyre er i behandlingen af anæmi, især jernmangelanæmi hos kvinder. I et stort klinisk forsøg med 305 kvinder blev effekten af forskellige behandlinger sammenlignet[1].

Forsøget undersøgte tre forskellige behandlingsgrupper:

  1. Multipel mikronutrient supplement: Indeholder 680 µg folsyre sammen med 15 andre vitaminer og mineraler[1]
  2. Jern-folsyre kombination: 30 mg jern kombineret med 400 µg folsyre[1]
  3. Placebo gruppe: Til sammenligning af effekten[1]

Behandlingen blev givet to gange ugentligt i 17 uger, og resultaterne måltes ved at se på ændringer i hæmoglobinkoncentrationen og reduktion i anæmi[1].

Kombinationsbehandlinger

Forskning viser, at folsyre ofte er mest effektivt når det kombineres med andre næringsstoffer. I forsøg med spædbørn blev folsyre givet som del af forskellige mikronutrientpulvere[2].

To hovedtyper af kombinationer blev testet:

  • MixMe pulver: Indeholder 90 µg folsyre sammen med jern, zink, vitamin A, C og andre næringsstoffer[2]
  • Sprinkles pulver: Indeholder 160 µg folsyre kombineret med vitamin A, C og zink[2]

Disse kombinationer blev testet for at se effekten på jernstatus og ændringer i tarmens bakteriesammensætning hos spædbørn[2].

Dosering og Administration

Doseringen af folsyre varierer betydeligt afhængigt af formålet med behandlingen:

Standard doser i kliniske forsøg:

  • Som supplement: 90-160 µg dagligt[2]
  • Ved anæmibehandling: 400-680 µg dagligt[1]
  • Ved hårtabsbehandling: Op til 0.4 mg som del af kosttilskud[3]
  • Ved psoriasisgigt: 1,5 mg dagligt som supplement til anden medicin[7]

Administrationsform:

Folsyre gives næsten altid som tabletter der tages gennem munden[1][7]. I nogle forsøg gives det som pulver der blandes i mad[2]. Behandlingsperioderne varierer fra 4 uger til 6 måneder afhængigt af formålet[1][3].

Sikkerhed og Bivirkninger

Folsyre anses generelt for at være sikkert og veltåleligt i de doser der bruges i kliniske forsøg[1][2][3]. I de beskrevne forsøg blev der ikke rapporteret om alvorlige bivirkninger direkte relateret til folsyre.

Vigtige sikkerhedsovervejelser:

  • Gravide og ammende kvinder: Skal være forsigtige og kun tage folsyre under lægeligt tilsyn[3]
  • Dosering: Højere doser end anbefalede daglige mængder bør kun tages under lægeligt tilsyn[7]
  • Interaktioner: Folsyre kan påvirke effekten af visse mediciner, så det er vigtigt at informere lægen om alt medicin man tager[7]

Resultater fra Forsøg

Resultaterne fra kliniske forsøg med folsyre viser lovende effekter på forskellige områder:

Anæmibehandling:

Det primære mål i anæmiforsøg er at måle ændringer i hæmoglobinkoncentration og reduktion i forekomsten af anæmi[1]. Sekundære mål inkluderer forbedringer i ferritinkoncentration, som viser kroppens jernlagre[1].

Hårtabsbehandling:

I forsøg med hårtab hos mænd blev folsyre givet som del af et kosttilskud sammen med andre næringsstoffer som keratin, vitaminer og mineraler[3]. Resultaterne måltes ved at se på antal hår i vækstfasen og hvilefasen[3].

Som supplement til anden medicin:

Ved behandling af psoriasisgigt bruges folsyre som supplement til medicin som tofacitinib for at reducere bivirkninger og forbedre behandlingens effekt[7]. Her måles effekten på sygdomsaktivitet og livskvalitet[7].

Forsøgene følger typisk patienterne i 4-24 uger for at vurdere både kortsigtet effekt og sikkerhed[1][3][7]. Mange forsøg er dobbelt-blindede for at sikre objektive resultater[1][3].

Aspekt Information
Medicin Folsyre (Anhydrous Folic Acid)
Type B-vitamin (Vitamin B9)
Hovedanvendelse Behandling af anæmi og som supplement
Doseringsform Tabletter til oral indtagelse
Typisk dosering 160 µg – 680 µg dagligt
Behandlingsvarighed 4-17 uger i forsøg
Målgruppe Kvinder i den fødedygtige alder, patienter med anæmi
Kombinationer Ofte kombineret med jern eller andre vitaminer

FAQ

  • Hvad er folsyre og hvorfor bruges det i kliniske forsøg? Folsyre er et B-vitamin (vitamin B9) som kroppen har brug for til at producere sunde røde blodlegemer og til celledeling. I kliniske forsøg undersøges folsyre både som hovedbehandling mod anæmi og som supplement til andre mediciner for at reducere bivirkninger.
  • Hvilke sygdomme undersøges folsyre til behandling af? Folsyre undersøges primært til behandling af anæmi, især jernmangelanæmi hos kvinder i den fødedygtige alder. Det bruges også som supplement til andre behandlinger som methotrexat for at mindske bivirkninger.
  • Hvordan gives folsyre i kliniske forsøg? Folsyre gives typisk som tabletter der tages gennem munden. Doseringen varierer afhængigt af formålet – fra små daglige doser som supplement til højere doser i behandling af anæmi. I nogle forsøg gives det to gange ugentligt.
  • Hvad er forskellen mellem folsyre alene og i kombination med jern? Folsyre alene hjælper med celledeling og blodproduktion, men ved jernmangelanæmi er det ofte mest effektivt at kombinere folsyre med jern. Kombinationsbehandling kan give bedre resultater end folsyre alene ved behandling af anæmi.
  • Hvor længe varer behandling med folsyre typisk i kliniske forsøg? Behandlingsperioden varierer meget afhængigt af formålet. I forsøg med anæmibehandling kan det vare 4-6 måneder, mens det som supplement til andre mediciner ofte gives i længere perioder. Nogle forsøg følger patienter i op til et år.

Igangværende kliniske forsøg for Folic Acid, Anhydrous

  • Undersøgelse af hvordan tofacitinib virker hos personer med psoriasisgigt for at forudsige behandlingseffekt

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

Ordliste

  • Anæmi: En tilstand hvor kroppen ikke har nok sunde røde blodlegemer eller hæmoglobin til at transportere ilt rundt i kroppen, hvilket kan give træthed og svaghed
  • Hæmoglobin: Det jernholdige protein i de røde blodlegemer der transporterer ilt fra lungerne til resten af kroppen
  • Jernmangelanæmi: En type anæmi der opstår når kroppen ikke har nok jern til at producere sunde røde blodlegemer
  • Ferritin: Et protein der opbevarer jern i kroppen – lave ferritin-niveauer kan vise jernmangel
  • Mikronutrienter: Vitaminer og mineraler som kroppen har brug for i små mængder, men som er essentielle for normal funktion
  • Placebo: En inaktiv behandling (som sukker-piller) der bruges til sammenligning i kliniske forsøg for at teste om den rigtige medicin virker
  • Randomiseret forsøg: Et forsøg hvor deltagere tilfældigt tildeles forskellige behandlinger for at sikre fair sammenligning
  • Dobbelt-blind: En forsøgstype hvor hverken forskere eller deltagere ved, hvilken behandling der gives, for at undgå påvirkning af resultatet

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05682261
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01111864
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04884347
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03563170
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05564377
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03878524
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-hvordan-tofacitinib-virker-hos-personer-med-psoriasisgigt-for-at-forudsige-behandlingseffekt/