Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Carisbamate

Carisbamate (også kendt som YKP509) er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som en potentiel behandling af forskellige former for epilepsi og andre neurologiske lidelser. Dette lægemiddel fungerer som et antiepileptikum og har vist lovende resultater i behandlingen af særligt svære former for epilepsi som Lennox-Gastaut syndrom. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste kliniske forsøg med carisbamate og hvad vi indtil videre ved om dets sikkerhed og effektivitet.

Indholdsfortegnelse

Hvad er carisbamate?

Carisbamate, også kendt under kodenavnet YKP509, er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles som en ny behandlingsmulighed for patienter med epilepsi[1]. Lægemidlet tilhører gruppen af antiepileptika og har vist lovende egenskaber i prekliniske studier med hensyn til at kontrollere forskellige typer af epileptiske anfald[2].

Carisbamate fungerer ved at påvirke aktiviteten i hjernen på en måde, der kan reducere hyppigheden og sværhedsgraden af epileptiske anfald[3]. Det aktive stof er udviklet specifikt til at være mere effektivt og have færre bivirkninger end nogle af de eksisterende antiepileptiske lægemidler[4].

Anvendelsesområder i kliniske forsøg

Lennox-Gastaut syndrom

Det primære fokusområde for carisbamate er behandling af Lennox-Gastaut syndrom (LGS), en sjælden og meget invaliderende form for epilepsi, der typisk diagnosticeres mellem 2 og 8 år, med højeste forekomst mellem 3 og 5 år[5]. LGS er karakteriseret ved flere forskellige typer anfald, herunder:

  • Drop anfald (toniske, atoniske og tonisk-kloniske anfald) – anfald hvor patienten pludselig falder eller segner sammen
  • Myokloniske anfald – korte muskelrykning
  • Atypiske absenser – korte perioder med nedsat bevidsthed

Behandlingsmuligheder for LGS er begrænsede og komplicerede af de mange forskellige anfaldstyper[1]. Carisbamate undersøges specifikt som tillægsbehandling til eksisterende antiepileptiske lægemidler hos børn og voksne i alderen 4-55 år med LGS[1].

Partielle anfald

Carisbamate har også været undersøgt til behandling af partielle anfald hos voksne patienter[2]. Partielle anfald starter i en bestemt del af hjernen og kan være:

  • Simple partielle anfald – hvor patienten forbliver ved bevidsthed
  • Komplekse partielle anfald – hvor bevidstheden er påvirket
  • Sekundært generaliserede anfald – hvor anfaldet spreder sig til hele hjernen

Andre neurologiske tilstande

Udover epilepsi har carisbamate været undersøgt til behandling af flere andre neurologiske tilstande:

  • Diabetisk perifer neuropati – nervesmerter i hænder og fødder som følge af diabetes[6]
  • Postherpetisk neuralgi – vedvarende smerter efter helvedesild[7]
  • Essentiel tremor – ufrivillige rysten i hænder eller andre kropsdele[8]
  • Migræne profylakse – forebyggelse af migrænehovedpine[9]

Dosering og administration

Lægemiddelformer

Carisbamate er tilgængelig i flere forskellige former til oral administration:

  • Oral suspension (20 mg/ml) – en flydende form, der er særlig velegnet til børn og patienter, der har svært ved at sluge tabletter[10]
  • Tabletter i forskellige styrker (100 mg, 200 mg, 300 mg)[5]

Dosering for børn og voksne

Doseringen af carisbamate varierer betydeligt afhængigt af patientens alder og tilstand:

Voksne (≥18 år)

  • Startdosis: 100-200 mg to gange dagligt
  • Vedligeholdelsesdosis: 200-600 mg to gange dagligt
  • Maksimal dosis: 1200 mg dagligt[2]

Børn (4-17 år)

For børn beregnes dosen typisk baseret på kropsvægt:

  • 4-12 år: 4-5,5 mg/kg to gange dagligt (ikke overstige voksendosis)
  • 12-17 år: samme dosering som voksne[1]

Administration og optitrering

Carisbamate gives typisk to gange dagligt med eller uden mad[2]. Behandlingen starter normalt med en lav dosis, der gradvist øges over flere uger for at minimere bivirkninger og optimere effekten[3]. Denne proces kaldes optitrering og er standard praksis ved indledning af behandling med antiepileptika.

Oversigt over kliniske forsøg

Fase I forsøg – Sikkerhed og farmakokinetik

De tidlige fase I forsøg fokuserer på at fastslå sikkerheden af carisbamate og forstå, hvordan lægemidlet optages og udskilles i kroppen. Et centralt fase I forsøg undersøgte farmakokinetikken af carisbamate hos voksne og børn med Lennox-Gastaut syndrom[10]. Dette forsøg inkluderede 24 deltagere fordelt på fire aldersgrupper:

  • Kohorte I: ≥18 år (200 mg enkeltdosis, 100 mg to gange dagligt)
  • Kohorte II: 12-17 år (140 mg enkeltdosis, 70 mg to gange dagligt)
  • Kohorte III: 6-11 år (60 mg enkeltdosis, 30 mg to gange dagligt)
  • Kohorte IV: 2-5 år (dosis baseret på resultater fra andre kohorter)

Et andet vigtigt fase I forsøg undersøgte den relative biotilgængelighed af forskellige formuleringer af carisbamate hos raske frivillige[5]. Dette forsøg sammenlignede tre forskellige formuleringer og undersøgte effekten af mad på lægemidlets optagelse.

Fase II forsøg – Tidlig effektivitet

Fase II forsøgene fokuserer på at dokumentere de første tegn på effektivitet samtidig med, at sikkerheden fortsat overvåges nøje. Flere fase II forsøg har undersøgt carisbamate til forskellige indikationer:

Partielle anfald

Flere randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede forsøg har undersøgt effektiviteten af carisbamate som tillægsbehandling til partielle anfald[3][4]. Disse forsøg sammenlignede forskellige doser af carisbamate (200-1200 mg dagligt) med placebo over 12-14 uger.

Smertesygdomme

Carisbamate blev også undersøgt til behandling af neuropatiske smerter, herunder diabetisk perifer neuropati[6][11] og postherpetisk neuralgi[7]. Disse forsøg anvendte et crossover-design, hvor alle deltagere får både aktivt lægemiddel og placebo i forskellige perioder.

Fase III forsøg – Dokumentation af effektivitet

Det mest omfattende fase III forsøg undersøger carisbamate til behandling af Lennox-Gastaut syndrom[1]. Dette randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede forsøg inkluderer børn og voksne i alderen 4-55 år med dokumenteret LGS. Forsøget sammenligner to forskellige doser af carisbamate (200 mg og 300 mg to gange dagligt) med placebo over en 14-ugers behandlingsperiode.

Det primære effektmål er den procentuelle ændring i hyppigheden af drop anfald (toniske, atoniske og tonisk-kloniske anfald) sammenlignet med udgangspunktet[1].

Udvidede forsøg og langtidsopfølgning

Flere af de kliniske forsøg inkluderer udvidede, åbne faser, hvor deltagere kan fortsætte behandlingen med carisbamate efter den dobbeltblinde fase[12][13]. Disse udvidede forsøg er vigtige for at:

  • Dokumentere langtidssikkerheden af carisbamate
  • Vurdere den fortsatte effektivitet over længere perioder
  • Give patienter, der har gavn af behandlingen, mulighed for at fortsætte

Sammenlignende forsøg

Et unikt forsøg, kendt som Carisbamate Retention Study (CaReS), sammenlignede carisbamate med to andre commonly anvendte antiepileptika: topiramat og levetiracetam[14]. Dette forsøg fokuserede på retention rate – hvor længe patienter fortsætter behandlingen – som et mål for den samlede effektivitet og tolerabilitet.

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerhedsovervågning i forsøgene

Alle kliniske forsøg med carisbamate inkluderer omfattende sikkerhedsovervågning[10]. Dette omfatter:

  • Bivirkningsrapportering – systematisk registrering af alle uønskede hændelser
  • Laboratorieprøver – regelmæssige blodprøver for at overvåge leverfunktion, nyrefunktion og blodtal
  • Elektrokardiogram (EKG) – overvågning af hjerterytmen
  • Vitale parametre – blodtryk, puls og temperatur
  • Neurologiske undersøgelser – vurdering af nervesystemets funktion

Specielle sikkerhedshensyn

Baseret på erfaringer med andre antiepileptika overvåges særlige forhold nøje i carisbamate-forsøgene:

Suicidalitet

Som med andre antiepileptika overvåges deltagerne for tegn på selvmordstanker ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer som Columbia Suicide Severity Rating Scale (C-SSRS)[5].

Hypersensitivitetsreaktioner

Forsøgene overvåger nøje for tegn på alvorlige allergiske reaktioner, da nogle antiepileptika kan forårsage farlige hududslæt[13].

Hjertearytmier

Da carisbamate potentielt kan påvirke hjerterytmen, ekskluderes patienter med betydelige hjerteproblemer eller unormale EKG-værdier fra forsøgene[1].

Lægemiddelinteraktioner

Forsøgene udelukker patienter, der tager lægemidler, som kan påvirke nedbrydningen af carisbamate i kroppen[1]. Dette omfatter stærke enzyminducere som phenobarbital, phenytoin og carbamazepin.

Deltagelse i forsøg

Inklusionskriterier

For at deltage i kliniske forsøg med carisbamate skal patienter opfylde specifikke kriterier. For Lennox-Gastaut syndrom forsøgene omfatter disse:

  • Dokumenteret diagnose af LGS med karakteristiske EEG-fund og anfaldstyper[1]
  • Alder: 4-55 år (afhængigt af det specifikke forsøg)
  • Anfaldshyppighed: mindst 8 drop anfald i 4-ugers baseline periode
  • Stabil medicinering: behandling med 1-4 antiepileptiske lægemidler i stabil dosis i mindst 4 uger
  • Informeret samtykke: patienten og/eller værgen skal kunne give informeret samtykke

Eksklusionskriterier

Visse tilstande og forhold udelukker deltagelse i forsøgene:

  • Progressive neurologiske sygdomme – tilstande der forværres over tid
  • Betydende andre sygdomme – alvorlige hjerte-, lever-, nyre- eller lungesygdomme
  • Graviditet og amning – af sikkerhedsmæssige årsager
  • Selvmordstanker – aktuelle eller nylige selvmordstanker eller -adfærd
  • Allergier – kendte allergier over for carisbamate eller lignende stoffer

Forsøgsforløb for deltagerne

Deltagelse i et klinisk forsøg med carisbamate følger typisk denne struktur:

  1. Screening og baseline: 4-8 ugers periode hvor patientens tilstand vurderes og baseline-data indsamles[1]
  2. Randomisering: patienten tildeles tilfældigt til enten carisbamate eller placebo
  3. Optitrering: gradvis øgning af dosis over 2-3 uger
  4. Vedligeholdelsesperiode: 12-14 ugers behandling med fast dosis
  5. Udvidende fase: mulighed for at fortsætte med åben behandling
  6. Opfølgning: regelmæssige besøg for sikkerhed og effektivitetsvurdering

Patientdagbøger og monitering

Under forsøgene skal deltagerne eller deres plejere føre detaljerede anfaldsdagbøger, hvor de registrerer alle anfald, deres type og varighed[12]. Dette er afgørende for at kunne vurdere lægemidlets effektivitet præcist.

Økonomiske og praktiske forhold

Deltagelse i kliniske forsøg er normalt gratis for patienterne, og alle undersøgelser og lægemidler leveres uden omkostninger[14]. Forskningscentrene kan også dække transportomkostninger i forbindelse med besøg.

Aspekt Beskrivelse
Lægemiddelnavn Carisbamate (YKP509)
Primære anvendelser Lennox-Gastaut syndrom, partielle epileptiske anfald
Målgruppe Børn og voksne (2-55 år) med epilepsi
Administrationsform Oral suspension og tabletter, to gange dagligt
Typiske doser 200-1200 mg dagligt for voksne, vægtbaseret for børn
Behandlingstype Tillægsbehandling til eksisterende antiepileptiske lægemidler
Forsøgsstadier Fase I-III kliniske forsøg
Primære effektmål Reduktion i anfaldshyppighed, især drop anfald
Sikkerhedsovervågning Omfattende monitoring af bivirkninger og laboratorieparametre
Godkendelsesstatus Endnu ikke godkendt – kun tilgængeligt i kliniske forsøg

FAQ

  • Hvad er carisbamate, og hvad bruges det til? Carisbamate er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges som behandling for forskellige former for epilepsi, især Lennox-Gastaut syndrom og partielle anfald. Det er også blevet undersøgt til behandling af nervesmerter og andre neurologiske tilstande. Lægemidlet er endnu ikke godkendt til almindelig brug og er kun tilgængeligt gennem kliniske forsøg.
  • Hvilke former for epilepsi behandles med carisbamate i forsøgene? Carisbamate undersøges primært til behandling af Lennox-Gastaut syndrom, en sjælden og alvorlig form for epilepsi hos børn og voksne. Det undersøges også til behandling af partielle anfald hos voksne patienter. I forsøgene bruges carisbamate som tillægsbehandling sammen med andre antiepileptiske lægemidler.
  • Hvordan gives carisbamate, og hvilke doser bruges? Carisbamate gives som oral suspension eller tabletter, typisk to gange dagligt. Doserne varierer afhængigt af patientens alder og tilstand. For voksne bruges doser fra 200-1200 mg dagligt, mens børn får doser beregnet efter deres vægt. Behandlingen starter normalt med en lav dose, der gradvist øges for at minimere bivirkninger.
  • Hvilke bivirkninger kan carisbamate have? Som med alle lægemidler kan carisbamate forårsage bivirkninger. De kliniske forsøg overvåger nøje alle bivirkninger, herunder ændringer i blodprøver, hjerterytme og neurologiske funktioner. Forsøgene følger også patienternes anfaldshyppighed og generelle tilstand for at sikre lægemidlets sikkerhed.
  • Kan alle patienter med epilepsi deltage i forsøgene med carisbamate? Nej, ikke alle kan deltage. Forsøgene har specifikke kriterier for deltagelse. For eksempel skal patienter med Lennox-Gastaut syndrom have en dokumenteret diagnose og en bestemt anfaldshyppighed. Patienter må ikke have visse andre sygdomme eller tage bestemte lægemidler. Alle deltagere skal give informeret samtykke til deltagelse.

Igangværende kliniske forsøg for Carisbamate

  • Undersøgelse af lægemidlet carisbamate til behandling af anfald hos børn og voksne med Lennox-Gastaut syndrom

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland Grækenland Ungarn Italien Polen Portugal +1

Ordliste

  • Antiepileptikum: Et lægemiddel, der bruges til at forebygge eller reducere epileptiske anfald ved at påvirke hjerneaktiviteten.
  • Lennox-Gastaut syndrom: En sjælden og alvorlig form for epilepsi, der typisk begynder i barndommen og karakteriseres ved forskellige typer af anfald og udviklingsforstyrrelse.
  • Drop anfald: En type epileptisk anfald hvor personen pludselig mister muskeltonus og falder eller segner sammen.
  • Partielle anfald: Epileptiske anfald, der starter i en bestemt del af hjernen og kan være enten simple eller komplekse.
  • Toniske anfald: Anfald karakteriseret ved pludselig muskelstivhed, ofte i arme og ben.
  • Atoniske anfald: Anfald hvor musklerne pludselig mister spændingen, hvilket kan føre til fald.
  • Tillægsbehandling: Behandling der gives sammen med andre lægemidler for at forbedre den samlede effekt.
  • Placebo: En inaktiv behandling (sukkerpille) der bruges i forsøg til sammenligning med det aktive lægemiddel.
  • Dobbeltblind forsøg: Et forsøgsdesign hvor hverken patient eller læge ved, om patienten får det aktive lægemiddel eller placebo.
  • Farmakokinetik: Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.
  • Bioequivalence: Når to forskellige formulationer af samme lægemiddel har samme effekt i kroppen.
  • Oral suspension: En flydende lægemiddelform hvor det aktive stof er blandet med en væske, så det kan indtages gennem munden.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-carisbamate-til-behandling-af-anfald-hos-born-og-voksne-med-lennox-gastaut-syndrom/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00740623
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00425282
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00433667
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04520360
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00501202
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00492323
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00524056
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00109083
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03731715
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00870454
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04062981
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00991757
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00563459