Indholdsfortegnelse

• Hvad er ARTEGENE?
• Hvilken sygdom behandler ARTEGENE?
• Hvordan virker behandlingen?
• Hvem kan få behandlingen?
• Behandlingsprocessen
• Det kliniske forsøg
• Opfølgning og overvågning
• Sikkerhed og bivirkninger

Hvad er ARTEGENE?

ARTEGENE er en eksperimentel genterapi, der udvikles til behandling af en sjælden og alvorlig arvelig sygdom^[1]. Behandlingen består af patientens egne CD34+ stamceller, som er blevet modificeret med et lentivirus indeholdende en sund kopi af det DCLRE1C-gen, også kendt som Artemis-genet^[1].

Det aktive stof i ARTEGENE har det fulde navn “autologe CD34+ hæmatopoietiske stamceller og progenitorceller transduceret med en lentiviral vektor indeholdende det humane DCLRE1C-gen”^[1]. Produktet fremstilles som en suspension til injektion og gives intravenøst^[1].

Hvilken sygdom behandler ARTEGENE?

ARTEGENE er udviklet specifikt til behandling af SCID (Severe Combined Immunodeficiency), en alvorlig kombineret immundefekt forårsaget af biallelic mutationer i Artemis-genet (DCLRE1C)^[1].

SCID er en meget sjælden arvelig sygdom, hvor immunsystemet ikke udvikler sig korrekt. Patienter med denne tilstand har et stærkt svækket immunsystem og er derfor meget modtagelige for alvorlige og livstruende infektioner^[1]. Uden behandling er prognosen meget dårlig.

Artemis-defekt SCID opstår, når begge kopier af DCLRE1C-genet har mutationer, hvilket forhindrer normal udvikling af T-celler og B-celler – de vigtigste celler i immunsystemet^[1].

Hvordan virker behandlingen?

ARTEGENE fungerer som en ex vivo genterapi, hvilket betyder at behandlingen sker uden for kroppen før cellerne gives tilbage til patienten^[1].

Behandlingsprocessen involverer følgende trin:

• Der indsamles CD34+ stamceller fra patientens knoglemarv eller blod
• Cellerne behandles i laboratoriet med G2ARTE lentiviral vektor, som indeholder en sund kopi af DCLRE1C-genet^[1]
• Det modificerede gen bliver indsat i cellernes DNA ved hjælp af lentivirusset
• De modificerede celler gives tilbage til patienten som en enkelt intravenøs infusion

Målet er at de modificerede stamceller vil udvikle sig til funktionelle immunceller, der kan gendanne patientens immunsystem^[1].

Hvem kan få behandlingen?

ARTEGENE er specifikt beregnet til meget unge patienter med særlige kriterier^[1]:

Inklusionskriterier:

• Patienter op til 47 måneder gamle^[1]
• Bekræftet SCID med biallelic mutationer i Artemis-genet (DCLRE1C), inklusive “leaky” former med restaktivitet^[1]
• Ingen HLA-genoidentisk donor tilgængelig eller ingen hurtigt tilgængelig HLA-kompatibel ubeslægtet donor (inden for seks uger efter diagnose)^[1]
• Patienter med livstruende infektioner der kompromitterer den kortsigtede prognose, hvor forsinkelse med at finde en passende donor er uforenelig med patientens helbredstilstand^[1]

Livstruende infektioner defineres som:

• Viral luftvejsinfektion
• CMV-infektion
• Adenovirusinfektion
• Dissemineret BCGitis
• Andre infektioner af grad ≥ 4 ifølge CTCAE-skalaen^[1]

Eksklusionskriterier:

• Modvilje mod at vende tilbage til opfølgning i de første 2 år og langvarig opfølgning^[1]
• HIV-1 eller 2 eller HTLV1-infektioner^[1]
• Overfølsomhed over for G-CSF, busulfan eller fludarabin^[1]
• Ikke i stand til at tolerere generel anæstesi og/eller knoglemarvshøst eller aferese eller indsætning af centralt venekateter^[1]

Behandlingsprocessen

Behandlingen med ARTEGENE er en kompleks proces, der kræver hospitalsindlæggelse og omfattende forberedelse^[1].

Mobilisering af stamceller

Først skal patientens CD34+ stamceller indsamles. Dette kan ske gennem knoglemarvshøst eller ved at mobilisere celler til blodet med G-CSF og derefter indsamle dem via aferese^[1].

Konditionering

Før transplantationen får patienten et konditioneringsregime med kemoterapi for at forberede knoglemarven til de modificerede celler^[1]. Dette kan omfatte medicin som busulfan og fludarabin^[1].

Transplantation

ARTEGENE gives som en enkelt intravenøs dosis af de modificerede autologe CD34+ celler^[1].

Det kliniske forsøg

ARTEGENE undersøges i et fase 1/2 klinisk forsøg kaldet “ARTEGENE-studiet”^[1]. Dette er et åbent, ikke-randomiseret, multicentreret studie med en enkelt behandlingsarm^[1].

Primært formål

Det primære formål er at vurdere den indledende sikkerhed og effektivitet af behandling med ARTEGENE, inklusive mobiliseringsproceduren, konditioneringsregimet og transplantationen hos op til 5 Artemis-deficiente patienter^[1].

Sekundære formål

De sekundære formål omfatter:

• Undersøgelse af clearance af igangværende infektioner til stede før transplantationen^[1]
• Evaluering af den funktionelle ydeevne af denne nye lentivirale vektor^[1]
• Vurdering af langsigtet sikkerhed og effektivitet af behandling med ARTEGENE^[1]

Primære endepunkter

De primære endepunkter er sikkerhed og effektivitet af ARTEGENE^[1].

Sekundære endepunkter

• Ophør af igangværende infektion før transplantationen^[1]
• Kinetik af immunrekonstitution^[1]
• Bivirkninger målt ved hjælp af CTCAE^[1]

Opfølgning og overvågning

Patienter, der får ARTEGENE, kræver intensiv og langvarig opfølgning for at overvåge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger^[1].

Opfølgningen omfatter:

• Intensiv overvågning i de første 2 år efter behandlingen^[1]
• Langvarig opfølgning ud over de første 2 år^[1]
• Regelmæssig vurdering af immunrekonstitution – hvordan immunsystemet genopbygges^[1]
• Overvågning af eventuelle bivirkninger klassificeret efter CTCAE-kriterier^[1]

Sikkerhed og bivirkninger

Da ARTEGENE stadig er under klinisk udvikling, er den fulde sikkerhedsprofil endnu ikke etableret. Sikkerhedsevalueringen er et af de primære formål med det igangværende kliniske forsøg^[1].

Potentielle risici kan omfatte:

• Bivirkninger relateret til konditioneringskemoterapien
• Risici forbundet med stamcelleindsamling og aferese
• Potentielle bivirkninger fra selve genterapien
• Risiko for utilstrækkelig immunrekonstitution

Alle bivirkninger vil blive nøje overvåget og dokumenteret ved hjælp af standardiserede CTCAE-kriterier gennem hele studieperioden^[1].

Patienter med overfølsomhed over for G-CSF, busulfan eller fludarabin kan ikke få behandlingen på grund af øget risiko for alvorlige reaktioner^[1].