Allogeneic Induced Pluripotent Stem Cells-Derived Cardiomyocytes And Stromal Cells

Forskere undersøger nu en ny type stamcellebehandling til patienter med alvorlig hjertesvigt. Behandlingen bruger kunstigt hjertevæv fremstillet af specialceller kaldet allogene inducerede pluripotente stamcellederiverede kardiomyocytter og stromalceller. Disse celler kan udvikle sig til hjerteceller og hjælpe med at reparere beskadiget hjertevæv. I dette kliniske forsøg tester læger, om denne nye behandling er sikker og kan forbedre hjertets funktion hos patienter med terminalt hjertesvigt.

Indholdsfortegnelse

Hvad er den nye stamcellebehandling?

Den nye behandling bruger allogene inducerede pluripotente stamcellederiverede kardiomyocytter og stromalceller til at skabe kunstigt hjertevæv[1]. Dette kunstige væv kaldes Engineered Human Myocardium (EHM) og fungerer som et biologisk hjælpemiddel til det svækkede hjerte[1].

Behandlingen er udviklet til patienter med terminalt hjertesvigt, hvor hjertets evne til at pumpe blod er alvorligt reduceret[1]. Det kunstige hjertevæv implanteres direkte på de beskadigede områder af hjertet for at forbedre hjertets struktur og funktion[1].

Hvordan virker det kunstige hjertevæv?

Det kunstige hjertevæv består af to hovedtyper af celler:

  • Kardiomyocytter – Det er hjerteceller der kan trække sig sammen og bidrage til hjertets pumpefunktion[1]
  • Stromalceller – Det er støtteceller der hjælper med at opbygge vævets struktur og understøtter hjertecellernes funktion[1]

Cellerne er fremstillet af inducerede pluripotente stamceller, som er stamceller der er blevet omprogrammeret til at kunne udvikle sig til mange forskellige celletyper[1]. Eftersom cellerne kommer fra en donor (allogene), skal patienter tage immunhæmmende medicin for at forhindre afstødning[1].

Målet er at det implanterede væv skal fungere som et biologisk ventrikulært assisterende væv, der hjælper hjertets venstre eller højre kammer med at pumpe blod mere effektivt[1].

Hvem kan deltage i forsøget?

For at deltage i det kliniske forsøg skal patienter opfylde flere specifikke kriterier:

Inklusionskriterier:

  • Alder mellem 18-80 år[1]
  • Hjertesvigt med reduceret ejektionsfraktion (HFrEF) på 35% eller mindre[1]
  • Mindst ét område af hjertet med dårlig bevægelighed (hypo- eller dyskinet segment)[1]
  • Stabil tilstand der tillader planlagt operation[1]
  • Allerede implanteret ICD eller CRT-D pacemaker med event recorder[1]
  • NYHA klasse III eller IV symptomer trods optimal medicinsk behandling[1]
  • Evne til at give informeret samtykke[1]

Eksklusionskriterier:

  • Kontraindikationer til immunhæmmende medicin (cancer, hepatitis B/C, HIV)[1]
  • Gravide eller ammende kvinder[1]
  • Alkohol- eller stofmisbrug[1]
  • Hypertrofisk kardiomyopati[1]
  • Terminalt nyresvigt (GFR <30 ml/min)[1]
  • Terminalt leversvigt (Child-Pugh stadium C)[1]
  • Autoimmun sygdom[1]

Behandlingsprocessen

Behandlingen gives som et implantat der opereres ind i hjertet[1]. Operationen udføres som:

  • Mini-thorakotomi fra siden for behandling af venstre hjertekammer[1]
  • Åben brystoperation for behandling af højre hjertekammer[1]

Operationen kan kombineres med andre nødvendige hjerteoperationer som bypass-operation, klap-reparation eller implantation af mekaniske hjælpepumper[1].

Forsøget er opdelt i to dele:

  1. Del A (Dosiseskalering) – Forskellige doser af EHM-væv testes for at finde den optimale mængde[1]
  2. Del B – Videre undersøgelse af behandlingens sikkerhed og effekt[1]

Sikkerhed og risici

Som ved alle eksperimentelle behandlinger er der forskellige risici forbundet med denne stamcelleterapi:

Hovedrisici:

  • Hjerterytmeforstyrrelser – Det implanterede væv kan påvirke hjertets normale rytme[1]
  • Forværring af hjertesvigt – Behandlingen kan i værste fald forværre patientens tilstand[1]
  • Afstødning – Kroppens immunsystem kan angribe det transplanterede væv[1]
  • Mekanisk forstyrrelse – Det implanterede væv kan påvirke hjertets normale bevægelse[1]

Patienter skal tage immunhæmmende medicin efter operationen, hvilket kan øge risikoen for infektioner og andre bivirkninger[1]. Læger overvåger patienterne nøje for tegn på afstødning ved at måle specielle markører som CK/CK-MB, cTnT og donor-specifikke antistoffer (DSA)[1].

Forskningens mål og vurderinger

Primære mål:

Det primære mål med forsøget er at vurdere sikkerhed og effekt af EHM-behandlingen hos patienter med terminalt hjertesvigt[1]. Forskerne måler især:

  • Bivirkninger relateret til proceduren inden for de første 28 dage i del A[1]
  • Bivirkninger gennem hele studieperioden i del B[1]
  • Forbedring af hjertevæggens tykkelse og funktion som tegn på strukturel og funktionel forstærkning[1]

Sekundære mål:

Forskerne vurderer også en række andre faktorer:

  • MACE-hændelser (ikke-fatalt hjerteanfald, slagtilfælde og kardiovaskulær død)[1]
  • Hyppighed og alvorlighed af hjerterytmeforstyrrelser[1]
  • Antallet af hospitalsindlæggelser på grund af hjertesvigt[1]
  • Forbedring af ejektionsfraktionen[1]
  • Ændringer i hjertemedicin[1]
  • Fysisk funktionsevne målt ved konditionstest, 6-minutters gangtest og håndgrebsstyrke[1]
  • Patientrapporterede resultater som NYHA-klassifikation, livskvalitet og overholdelse af behandling[1]
  • Samlet dødelighed og kardiovaskulær dødelighed[1]

Dette kombinerede fase I/II forsøg repræsenterer en banebrydende tilgang til behandling af terminalt hjertesvigt ved at bruge kunstigt hjertevæv fremstillet af stamceller[1]. Resultaterne vil være vigtige for at bestemme, om denne innovative behandling kan blive et nyt terapeutisk alternativ for patienter med alvorlig hjertesygdom[1].

Aspekt Detaljer
Behandlingstype Implantat af kunstigt hjertevæv (EHM) fremstillet af stamceller
Aktive stoffer Allogene inducerede pluripotente stamcellederiverede kardiomyocytter og stromalceller
Målgruppe Patienter med terminalt hjertesvigt (EF ≤35%), 18-80 år
Administrationsmetode Kirurgisk implantation gennem mini-thorakotomi eller åben brystoperation
Primære mål Vurdere sikkerhed og effekt på hjertets struktur og funktion
Hovedrisici Hjerterytmeforstyrrelser, forværring af hjertesvigt, afstødning
Forsøgsfase Kombineret fase I/II
Opfølgningstid Minimum 28 dage, længere periode i fase B

Igangværende kliniske forsøg for Allogeneic Induced Pluripotent Stem Cells-Derived Cardiomyocytes And Stromal Cells

  • Undersøgelse af ny stamcellebehandling til patienter med alvorlig hjertesvigt

    Rekrutterer

    2 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Tyskland

Ordliste

  • Allogene inducerede pluripotente stamcellederiverede kardiomyocytter: Hjerteceller fremstillet fra stamceller der kommer fra en donor (ikke patienten selv). Disse celler er blevet omprogrammeret til at kunne udvikle sig til forskellige celletyper og derefter specialiseret til hjerteceller.
  • Stromalceller: Støtteceller der hjælper med at opbygge strukturen i væv og understøtter andre cellers vækst og funktion.
  • Engineered Human Myocardium (EHM): Kunstigt hjertevæv fremstillet i laboratoriet ved at kombinere hjerteceller og støtteceller til et funktionelt væv der kan implanteres.
  • Ejektionsfraktion (EF): Et mål for hvor meget blod hjertet pumper ud ved hvert slag. Normal EF er omkring 50-70%, mens under 35% indikerer alvorlig hjertesvigt.
  • NYHA-klassifikation: Et system til at klassificere graden af hjertesvigt fra klasse I (ingen symptomer) til klasse IV (symptomer selv i hvile).
  • ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator): En lille enhed implanteret i brystet der overvåger hjerterytmen og kan give elektrisk stød ved farlige rytmeforstyrrelser.
  • CRT-D (Cardiac Resynchronization Therapy Defibrillator): En pacemaker der både koordinerer hjertets sammentrækning og kan fungere som defibrillator.
  • TAPSE (Tricuspid Annular Plane Systolic Excursion): Et ekkokardiografisk mål for højre hjertekammers funktion. Værdier under 16 mm indikerer dårlig funktion.
  • Immunsuppression: Behandling med medicin der dæmper kroppens immunsystem for at forhindre afstødning af transplanteret væv.
  • Afstødning: Kroppens immunforsvar angriber transplanteret væv eller celler fordi det ikke genkender dem som kroppens egne.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-stamcellebehandling-til-patienter-med-alvorlig-hjertesvigt/