Adeno-Associated Viral Vector Serotype 9 Containing The Human Habcd1 Gene

SBT101 er en eksperimentel genterapi, der undersøges som behandling for adrenomyeloneuropati (AMN), en sjælden arvelig nervesygdom. Denne behandling bruger en modificeret virus til at levere det sunde ABCD1-gen direkte til rygmarven gennem en spinalpunktur. Læs om, hvad de aktuelle kliniske forsøg viser om denne innovative behandling og dens potentielle fordele for patienter med AMN.

Indholdsfortegnelse

Hvad er SBT101?

SBT101 er en innovativ genterapi, der udvikles som behandling for adrenomyeloneuropati (AMN)[1]. Det aktive stof i SBT101 er en adeno-associeret viral vektor serotype 9 (AAV9), som indeholder det menneskelige HABCD1-gen[1]. Denne behandling er designet som en ikke-replikerende rekombinant genbehandlingsvektor, hvilket betyder, at virussen ikke kan formere sig i kroppen[1].

SBT101 er klassificeret som et orphan drug (lægemiddel til sjældne sygdomme) af det Europæiske Lægemiddelagentur med betegnelsen EMA/OD/000162596[1]. Lægemidlet foreligger som en væske og gives i en koncentration målt i vektor genomer (vg) per milliliter[1].

Adrenomyeloneuropati – Den behandlede sygdom

Adrenomyeloneuropati (AMN) er en form for X-bundet adrenoleukodystrofi (ALD), som er en arvelig sygdom, der primært påvirker det centrale nervesystem[1]. Sygdommen skyldes mutationer i ABCD1-genet, som er lokaliseret på X-kromosomet[1]. Da mænd kun har ét X-kromosom, er de mere alvorligt påvirket af sygdommen end kvinder.

AMN karakteriseres ved akkumulering af meget lange fedtsyrer (VLCFA) i kroppen, hvilket fører til progressiv skade på rygmarven[1]. Symptomerne inkluderer:

  • Gangproblemer og løbevanskeligheder
  • Blæredysfunktion
  • Øget muskeltonus og spasticitet
  • Muskelsvaghed
  • Balanceproblemer
  • Pyramidal dysfunktion[1]

Hvordan virker SBT101?

SBT101 fungerer ved at levere en sund kopi af HABCD1-genet direkte til nervecellerne i rygmarven[1]. AAV9-vektoren er valgt, fordi den har en særlig evne til at trænge ind i nervevæv og levere genetisk materiale til nerveceller[1].

Når det sunde gen er leveret til cellerne, kan de begynde at producere det funktionelle ABCD1-protein, som er nødvendigt for normal nedbrydning af meget lange fedtsyrer[1]. Dette skulle teoretisk set stoppe eller bremse den fortsatte akkumulering af skadelige fedtsyrer og dermed forhindre yderligere nerveskade.

Aktuelle kliniske forsøg

Der pågår i øjeblikket et fase 1/2 randomiseret, blindet, dosiseskalerande studie for at evaluere sikkerheden og effekten af SBT101[1]. Studiet har følgende karakteristika:

  • Fase: Integreret fase 1 og 2 studie
  • Design: Randomiseret og blindet
  • Dosiseskaleringsstudie: For at finde den optimale dosis
  • Varighed: Maksimal behandlingsperiode på 69 dage med opfølgning i op til 60 måneder[1]

Det primære formål med studiet er at karakterisere sikkerheden og tolerabiliteten af SBT101 givet som en enkelt intratekal administration hos voksne diagnosticeret med AMN[1].

Det sekundære formål er at karakterisere effekten af SBT101 hos voksne diagnosticeret med AMN[1].

Behandlingsforløb

SBT101 administreres som en enkelt behandling direkte i rygmarvskanalen gennem en procedure kaldet intratekal administration[1]. Denne administrationsmåde er valgt for at sikre, at genterapien når direkte til det påvirkede nervevæv i rygmarven.

Den maksimale daglige dosis er 3,0 vektor genomer per milliliter, og den maksimale totale dosis er også 3,0 vektor genomer per milliliter[1]. Behandlingen gives kun én gang, da formålet er at etablere langvarig genekspression i de behandlede celler.

Patienter skal anvende dobbelt barriere kontraception og må ikke donere sæd i mindst 6 måneder efter proceduren[1]. Dette er en sikkerhedsforanstaltning for at forhindre potentiel overførsel af det genetiske materiale til afkom.

Sikkerhed og bivirkninger

Det primære sikkerhedsendepunkt i de kliniske forsøg er procentdelen af patienter med mindst én grad III eller grad IV bivirkning, der er mindst muligvis relateret til SBT101 ved måned 24 efter behandlingen[1]. Opfølgningen fortsætter i op til 60 måneder for at vurdere langsigtede sikkerhedsrisici[1].

Som med alle genterapier er der særlige sikkerhedshensyn, der skal tages i betragtning:

  • Potentielle immunreaktioner mod den virale vektor
  • Risiko for inflammation på injektionsstedet
  • Uforudsete langsigtede effekter af genmodifikation
  • Potentielle interaktioner med andre medicin

Patienter skal have stabil binyrefunktion og må ikke have kontraindikationer til brug af steroider, sirolimus, tacrolimus eller bedøvelsesmedicin[1].

Måling af behandlingseffekt

Effekten af SBT101 vurderes gennem en række funktionelle tests og målinger, som sammenligner behandlede patienter med kontrolgrupper og med referenceverdier fra et prospektivt studie (SBTNHX-CT901)[1]:

  • 6-minutters gangtest (6MWT): Måler, hvor langt en patient kan gå på 6 minutter
  • 2-minutters gangtest (2MWT): Kortere version af gangtesten
  • 5 gange rejse-sig-sætte-sig test (5XSST): Vurderer benstyrke og balance
  • Kropsbalance målinger: Vurderer postural kontrol
  • EDSS-score: Expanded Disability Status Scale til vurdering af handicapgrad
  • Antispasticitet medicindosis: Overvågning af behov for krampestillende medicin
  • Timed Up and Go (TUG): Test af mobilitet og balanceevne
  • Balance Evaluation System Test (miniBESTest): Omfattende balancevurdering
  • Patientrapporterede outcomes: Inkluderer forskellige skalaer for patientens oplevelse af symptomer[1]

Kriterier for deltagelse

For at kunne deltage i de kliniske forsøg med SBT101 skal patienter opfylde specifikke inklusionskriterier[1]:

  • Voksne mænd mellem 18-65 år
  • Bekræftet diagnose af X-bundet adrenoleukodystrofi med påvist ABCD1-genmutation
  • Forhøjede VLCFA-niveauer historisk set
  • Klinisk tegn på rygmarvspåvirkning med EDSS-score mellem 1-4,5
  • Pyramidal funktionsscore på mindst 1 uden hyperrefleksi
  • Accept af dobbelt kontraception i 6 måneder efter behandling
  • Stabil mediciindosering i mindst 4 uger før inklusion[1]

Der er også flere eksklusionskriterier, som forhindrer deltagelse[1]:

  • Inflammatorisk cerebral sygdom med Loes score ≥0,5 på MR-scanning
  • Aktive infektioner eller immundefekter
  • Diabetes eller abnorm blodsukkerkontrol
  • Tidligere genterapi
  • Brug af medicin, der påvirker intrakranielt tryk
  • Ustabil binyrefunktion
  • Positiv test for HIV, hepatitis B eller C
  • Kontraindikationer til MR-scanning eller spinalpunktur
  • Mere end 15 år siden første symptomer på myeloneuropati[1]
Aspekt Information
Lægemiddel SBT101 – AAV9 viral vektor indeholdende HABCD1-gen
Behandlet tilstand Adrenomyeloneuropati (AMN)
Fase Fase 1/2 klinisk forsøg
Administrationsmetode Enkelt intratekal injektion (i rygmarvskanalen)
Målgruppe Voksne mænd 18-65 år med bekræftet AMN-diagnose
Primært formål Evaluere sikkerhed og tolerabilitet
Sekundært formål Vurdere effekt på gangfunktion, balance og neurologiske symptomer
Opfølgningsperiode Op til 60 måneder
Virkningsmekanisme Levering af sundt ABCD1-gen til nerveceller for at rette genetisk defekt

Igangværende kliniske forsøg for Adeno-Associated Viral Vector Serotype 9 Containing The Human Habcd1 Gene

  • Afprøvning af SBT101 genterapi til behandling af nervesygdommen adrenomyeloneuropati (AMN) hos voksne

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Holland

Ordliste

  • Adrenomyeloneuropati (AMN): En arvelig nervesygdom, der primært påvirker rygmarven og forårsager problemer med gang, balance, muskelstivhed og blærefunktion hos voksne mænd.
  • ABCD1-gen: Et gen, der producerer et protein, som er nødvendigt for nedbrydning af visse fedtsyrer i cellerne. Defekter i dette gen forårsager AMN.
  • AAV9 (Adeno-Associated Virus serotype 9): En modificeret virus, der bruges som transportmiddel til at levere sunde gener til specifikke celler i kroppen. AAV9 har særlig affinitet for nerveceller.
  • Intratekal administration: En metode til at give medicin direkte i rygmarvskanalen gennem en spinalpunktur, så den når nervesystemet direkte.
  • Genterapi: En behandlingsform, hvor sunde gener indsættes i patientens celler for at rette genetiske defekter eller give cellerne nye funktioner.
  • EDSS (Expanded Disability Status Scale): En skala fra 0-10, der bruges til at vurdere graden af handicap hos patienter med neurologiske sygdomme. Højere tal betyder mere handicap.
  • VLCFA (Very Long Chain Fatty Acids): Meget lange fedtsyrer, som ophobes i kroppen hos personer med AMN på grund af defekter i ABCD1-genet.
  • X-bundet arv: En arvelig tilstand, hvor det defekte gen findes på X-kromosomet, hvilket betyder at sygdommen primært påvirker mænd.
  • Pyramidal dysfunktion: Problemer med de nervebaner, der styrer vilkårlige bevægelser, hvilket kan føre til muskelstivhed, svaghed og spasticitet.
  • Loes score: Et system til at vurdere graden af hjerneskade på MR-scanninger hos patienter med adrenoleukodystrofi, hvor højere score betyder mere skade.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-sbt101-genterapi-til-behandling-af-nervesygdommen-adrenomyeloneuropati-amn-hos-voksne/