Indholdsfortegnelse
- Hvad er STK-002?
- Autosomal dominant optisk atrofi – sygdommen STK-002 skal behandle
- Hvordan virker STK-002?
- De kliniske forsøg med STK-002
- Hvem kan deltage i forsøgene?
- Behandling og administration
- Hvad måles i forsøgene?
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er STK-002?
STK-002 er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af en sjælden arvelig øjensygdom[1]. Medicinen indeholder det aktive stof 18-mer antisense oligonukleotid komplementær til OPA1 pre-mRNA, som er en type nukleinsyre, der arbejder på genetisk niveau[1].
STK-002 fremstilles som en opløsning til injektion af firmaet Stoke Therapeutics, Inc[1]. Medicinen er specifikt designet til at påvirke OPA1-genet, som spiller en central rolle i udviklingen af autosomal dominant optisk atrofi.
Autosomal dominant optisk atrofi – sygdommen STK-002 skal behandle
Autosomal dominant optisk atrofi (ADOA) er en arvelig øjensygdom, der også kaldes arvelig optisk atrofi[1]. Sygdommen tilhører kategorien af medfødte, arvelige og neonatale sygdomme og abnormiteter[1].
ADOA forårsager gradvist tab af syn på grund af skade på synsnerven. Sygdommen skyldes fejl i OPA1-genet, og da den er dominant arvelig, betyder det, at man kun behøver at arve den defekte gen fra én forælder for at udvikle sygdommen[1].
Patienter med ADOA oplever typisk:
- Gradvist synstab
- Problemer med synsstyrke
- Skade på synsnerven
- Forringelse af synsfunktioner over tid
Hvordan virker STK-002?
STK-002 virker ved hjælp af antisense oligonukleotid-teknologi[1]. Dette er en avanceret behandlingsform, der arbejder på molekylært niveau for at rette genetiske fejl.
Det aktive stof i STK-002 er komplementært til OPA1 pre-mRNA, hvilket betyder, at det kan binde sig specifikt til denne del af genet[1]. Ved at påvirke genets funktion på denne måde, håber forskerne at kunne:
- Forbedre cellfunktionen i synsnerven
- Reducere den progressive skade
- Bevare eller forbedre synsfunktionen
De kliniske forsøg med STK-002
Det igangværende kliniske forsøg med STK-002 hedder “Osprey” og er et fase I, første-i-mennesker studie[1]. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både forskere og patienter ved, hvilken behandling der gives.
Forsøget er klassificeret som et kategori 1 (farmaceutisk udvikling) forsøg i henhold til EMA’s retningslinjer[1]. Studiet undersøger stigende enkeltdoser af STK-002 for at finde den optimale og sikre dosis.
De primære formål med forsøget er:
- At evaluere sikkerhed og tolerabilitet af STK-002[1]
- At bestemme lægemiddeleksponering i blodet efter injektion[1]
De sekundære mål omfatter:
- Evaluering af ændringer i synsfunktion og øjets struktur[1]
- Vurdering af effekten på livskvalitet hos patienter med ADOA[1]
Hvem kan deltage i forsøgene?
Forsøget er opdelt i to dele med forskellige aldersgrupper[1]:
- Del A: Patienter mellem 18-55 år
- Del B: Børn og unge mellem 6-18 år
For at deltage skal patienterne opfylde flere kriterier[1]:
- Have en klinisk diagnose af ADOA
- Have bekræftet heterozygot OPA1-genvariant gennem central laboratorietest
- Have specifik synsstyrke målt med BCVA ETDRS bogstavscorer mellem 35-70 for de fleste patienter
- For de første to patienter i kohorte 1 kræves lavere synsstyrke (5-35 bogstaver)
Patienter kan ikke deltage, hvis de har[1]:
- Gain-of-function varianter eller sammensatte heterozygote/homozygote varianter i OPA1-genet
- Ekstra symptomer udover øjensygdommen (ADOA-plus) eller Behr syndrom
- Andre øjensygdomme, der kunne påvirke forsøgsresultaterne
- Risiko for uveitis eller øjeninfektion
- Tidligere eller nuværende behandling med medicin, der kan forårsage optisk neuropati
Behandling og administration
STK-002 gives som intravitreal injektion, hvilket betyder, at medicinen injiceres direkte ind i øjet[1]. Denne administrationsmetode gør det muligt at levere medicinen direkte til øjets bageste del, hvor synsnerven befinder sig.
I dette fase I-forsøg får patienterne enkeltdoser af STK-002[1]. Forskerne undersøger stigende doser for at finde den optimale mængde, der er både sikker og potentielt effektiv.
Hvad måles i forsøgene?
Forsøget måler mange forskellige aspekter af patienternes tilstand for at vurdere både sikkerhed og potentiel effekt.
Primære målinger
De primære målinger fokuserer på sikkerhed og hvordan kroppen håndterer medicinen[1]:
- Sikkerhedsvariabler for analyse
- Farmakokinetiske parametre – hvor meget STK-002 der findes i blodet over tid
Sekundære målinger
De sekundære målinger undersøger forskellige aspekter af synsfunktion og livskvalitet[1]:
- Peripapillær retinal nerve fiber layer (RNFL) og macular ganglion cell layer (GCL) tykkelser målt med optisk kohærens tomografi (OCT)
- Bedste korrigerede synsstyrke (BCVA) ved hjælp af Early Treatment Diabetic Retinopathy Study (ETDRS) optotyper
- Kontrastsyn vurderet ved lav kontrast BCVA (ved 25%, 5% og 2,5% kontrastniveauer)
- Synsfelt målt med automatiseret, statisk perimetri (10-2 og 24-2 Swedish Interactive Threshold Algorithm (SITA) FAST)
- Elektrisk aktivitet i nethinden vurderet ved fototopisk negativ respons (PhNR) ERG (hvis tilgængelig)
- Kontinuerlig tekstlæsning vurderet ved MNREAD Acuity Charts
- Livskvalitet målt med spørgeskemaer: National Eye Institute Visual Function Questionnaire-25 (NEI-VFQ-25), Impact of Vision Impairment for Children (IVI-C), og European Quality of Life-5 Dimensions (EQ-5D)/EQ-5D-Y
Sikkerhed og bivirkninger
Som et fase I-forsøg er det primære fokus at etablere sikkerheden af STK-002[1]. Forskerne følger patienterne nøje for at identificere eventuelle bivirkninger og sikre, at medicinen er veltoleret.
På nuværende tidspunkt er der ingen planer om direkte at frigive studiedata til andre, men resultaterne kan blive delt gennem[1]:
- Publikationer i peer-reviewede videnskabelige tidsskrifter
- Konferencepræsentationer
- Publikation af sammenfatninger på offentlige registre
- Indsendelse til regulatoriske myndigheder efter behov
Dette forsøg repræsenterer et vigtigt skridt i udviklingen af en potentiel behandling for ADOA, en sygdom hvor der i øjeblikket ikke findes effektive behandlingsmuligheder. Resultaterne vil hjælpe med at bestemme, om STK-002 kan gå videre til større kliniske forsøg og muligvis blive en ny behandlingsmulihed for patienter med denne arvelige øjensygdom.



