Indholdsfortegnelse

• Hvad er EDV2209?
• Hvilke sygdomme behandles?
• Kliniske forsøg og studieopbygning
• Kriterier for patientdeltagelse
• Hvordan gives lægemidlet?
• Sikkerhed og effektmåling
• Lægemidlets opførsel i kroppen

Hvad er EDV2209?

EDV2209 er et eksperimentelt lægemiddel, der indeholder det aktive stof 1,4-diamino-2,3-dicyano-1,4-bis(o-aminophenylmercapto)butadiene hemiethanolate^[1]. Dette stof er af kemisk oprindelse og fungerer som en MEK1/2-hæmmer, hvilket betyder, at det blokerer specifikke enzymer i cellerne, der spiller en rolle i cellernes vækst og overlevelse^[1].

Lægemidlet er udviklet af firmaet Edvince AB og foreligger som en injektionsvæske^[1]. EDV2209 har fået orphan drug designation med nummeret EU/3/17/1935, hvilket betyder, at det er designet til behandling af sjældne sygdomme^[1].

Hvilke sygdomme behandles?

EDV2209 testes specifikt til behandling af subaraknoidal hæmoragi (SAH)^[1]. Dette er en alvorlig type hjerneblødning, der opstår, når blodkar i hjernen brister, typisk på grund af aneurismer – svage steder i blodkarrets væg^[1].

Subaraknoidal hæmoragi er klassificeret under nervesystemsygdomme og er en akut, livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig medicinsk behandling^[1]. Sygdommen rammer rummet mellem hjernen og de tynde væv, der omgiver hjernen, hvilket kan forårsage alvorlige neurologiske komplikationer.

Kliniske forsøg og studieopbygning

Det kliniske forsøg med EDV2209 er opbygget som et interventionelt, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie^[1]. Dette betyder følgende:

• Interventionelt: Patienter får aktiv behandling med lægemidlet
• Randomiseret: Patienter tildeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper
• Dobbeltblindet: Hverken patient eller læge ved, om der gives aktivt lægemiddel eller placebo
• Placebokontrolleret: Nogle patienter får saltvandsopløsning i stedet for aktivt lægemiddel

Dette er et first-in-human forsøg, hvilket betyder, at det er første gang, lægemidlet testes på mennesker^[1]. Forsøget er designet som et multiple-ascending-dose studie, hvor forskellige patientgrupper får stigende doser af lægemidlet for at finde den optimale og sikre dosis^[1].

Selvom dette oprindeligt var planlagt som et fase I-forsøg, er det blevet klassificeret som kategori 2 på grund af den alvorlige indikation og det akutte nødsituationsscenarie samt effektmålinger i studiet^[1].

Kriterier for patientdeltagelse

Inklusionskriterier

For at deltage i forsøget skal patienter opfylde følgende krav^[1]:

• Være mellem 18-80 år (både mænd og kvinder)
• Have moderat til svær SAH diagnosticeret med CT-scanning
• Blødningen skal være forårsaget af et bristet sackulært aneurisme
• Symptomer skal være opstået for mindre end 8 timer siden
• Der skal være opnået adgang til hjernens væskesystem inden for 8 timer
• Have en WFNS-score på 1-5 (skala til vurdering af sværhedsgrad)
• Informeret samtykke skal være givet af en værge

Eksklusionskriterier

Patienter kan ikke deltage, hvis de har^[1]:

• Hjerneblødning forårsaget af andre årsager som traumer eller andre typer aneurismer
• Blødning inden i hjernen uden subaraknoidal blødning
• Forventet overlevelse på mindre end 48 timer
• Alvorlige samtidige sygdomme, der kan påvirke sikkerhedsvurderingen
• Tidligere større hjerneskader eller eksisterende cerebrovaskulære lidelser
• Deltagelse i andre lægemiddelforsøg inden for de sidste 12 uger
• Kendt allergi over for lægemidlet
• Gravide eller ammende kvinder

Hvordan gives lægemidlet?

EDV2209 gives gennem intracerebroventrikuær administration, hvilket betyder, at lægemidlet injiceres direkte ind i hjernens væskefyldte hulrum^[1]. Denne administrationsmåde sikrer, at lægemidlet kommer direkte i kontakt med cerebrospinalvæsken, der omgiver hjernen og rygmarven.

Denne specielle administrationsmåde er valgt, fordi lægemidlet skal virke lokalt i hjernen, hvor skaden fra blødningen har fundet sted. Ved at give medicinen direkte i cerebrospinalvæsken kan forskerne sikre, at lægemidlet når frem til det område, hvor det skal virke.

Sikkerhed og effektmåling

Primære formål

Det hovedsagelige formål med forsøget er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af EDV2209 hos patienter med ikke-traumatisk SAH, som får mindst én dosis af lægemidlet^[1].

Primære effektmål

Forskerne måler følgende primære parametre^[1]:

• Hyppigheden af behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs)
• Alvorlige bivirkninger (SAEs) og severe bivirkninger
• Ændringer i vitale tegn fra baseline
• Ændringer i laboratorieresultater
• Overlevelsesstatistikker (OS)

Sekundære formål

Sekundære målsætninger inkluderer^[1]:

• Vurdering af kliniske resultater hos patienter behandlet med EDV2209
• Måling af indlæggelsestid på intensivafdelingen og hospitalet
• Evaluering af lægemidlets farmakokinetiske egenskaber

Sekundære effektmål

De sekundære effektmål omfatter flere standardiserede skalaer^[1]:

• National Institute of Health Stroke Scale (NIHSS) på dag 14 eller ved udskrivning
• Modified Rankin Scale (mRS) ved udskrivning og på dag 28 og 84
• Extended Glasgow Outcome Scale (GOS-E) ved udskrivning og på dag 28 og 84
• Antal dage indlagt på intensivafdeling og hospital

Lægemidlets opførsel i kroppen

En vigtig del af forsøget fokuserer på farmakokinetik – altså hvordan kroppen håndterer lægemidlet^[1]. Forskerne måler flere parametre i både blod og cerebrospinalvæske:

Målinger i blodplasma

• Maksimal koncentration (Cmax) – den højeste koncentration af lægemidlet i blodet
• Tid til maksimal koncentration (Tmax) – hvor lang tid det tager at nå den højeste koncentration
• Areal under kurven (AUC0-t) – et mål for den samlede eksponering for lægemidlet

Målinger i cerebrospinalvæske

• Koncentration af EDV2209 på udvalgte tidspunkter
• Forholdet mellem koncentrationen i cerebrospinalvæske og blodplasma
• Maksimal koncentration og tid til maksimal koncentration
• Areal under koncentration-tid kurven

Disse målinger er afgørende for at forstå, hvordan lægemidlet fordeles i kroppen og især, hvor effektivt det når frem til hjernen, hvor det skal virke^[1].