Systemisk sklerose – En sjælden bindevævssygdom, hvor kroppens immunsystem angriber normale væv og forårsager fortykkelse og forhærdning af huden og indre organer. Sygdommen påvirker ofte blodkar, lunger, nyrer og fordøjelsessystemet. Symptomerne udvikler sig gradvist og kan omfatte hudstramning, særligt på hænder og ansigt. Bindevævet i de berørte organer bliver gradvist erstattet af arvæv, hvilket kan påvirke organernes normale funktion.
Polymyositis – En inflammatorisk muskelsygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber muskelfibrene og forårsager betændelse. Tilstanden påvirker primært de store muskler i arme, ben, nakke og ryg, hvilket fører til muskelsvaghed og træthed. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt over flere måneder eller år. De berørte muskler kan blive ømme og hævede, og muskelstyrken aftager gradvist.
Dermatomyositis – En inflammatorisk tilstand, der kombinerer muskelinflammation med karakteristiske hudforandringer. Sygdommen forårsager muskelsvaghed, særligt i skulder- og hofteområdet, samt røde eller violette udslæt på huden. Det typiske udslæt optræder ofte omkring øjnene, på knoerne og andre steder på kroppen. Musklerne bliver gradvist svagere, og hudforandringerne kan være de første tegn på sygdommen.
Idiopatisk lungefibrose – En progressiv lungesygdom, hvor lungevævet gradvist bliver erstattet af arvæv uden kendt årsag. Dette arvæv gør det sværere for lungerne at udvide sig og transportere ilt til blodet. Tilstanden udvikler sig langsomt og forårsager stigende åndenød, først ved anstrengelse og senere også i hvile. Hoste og træthed er andre almindelige symptomer, der forværres over tid.
Systemisk lupus erythematosus – En kronisk autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne væv og organer. Sygdommen kan påvirke hud, led, nyrer, hjerte, lunger og nervesystem på uforudsigelige måder. Symptomerne kommer og går i perioder med opblussen og bedring. Typiske tegn omfatter ledsmerter, hududslæt, træthed og feber.
Sjögrens syndrom – En autoimmun tilstand, der primært påvirker de kirtler, som producerer spyt og tårer. Dette fører til tør mund og tørre øjne som de mest karakteristiske symptomer. Sygdommen kan også påvirke andre organer og forårsage ledsmerter og træthed. Tilstanden udvikler sig gradvist og kan variere i sværhedsgrad fra person til person.
Reumatoid arthritis – En kronisk inflammatorisk ledsygdom, hvor immunsystemet angriber synovialmembranen i leddene. Dette forårsager vedvarende betændelse, hævelse og smerter i de berørte led. Sygdommen påvirker typisk hænder, håndled og fødder symmetrisk på begge sider af kroppen. Over tid kan den inflammatoriske proces skade ledbrusken og knoglerne.
Ankyloserende spondylitis – En type inflammatorisk arthritis, der primært påvirker rygsøjlen og bækkenleddene. Sygdommen forårsager kronisk inflammation i de områder, hvor sener og ledbånd fæster til knoglerne. Over tid kan denne betændelse føre til, at hvirvlerne i rygsøjlen smelter sammen. Tilstanden begynder ofte i det nederste af ryggen og kan brede sig opad gennem rygsøjlen.
Psoriasisarthritis – En inflammatorisk ledsygdom, der opstår hos nogle personer med psoriasis. Tilstanden kombinerer ledbetændelse med hudforandringerne fra psoriasis. Leddene bliver hævede, stive og smertefulde, og symptomerne kan påvirke få eller mange led. Sygdommen kan også forårsage inflammation i sener og ledbånd omkring leddene.
Retroperitoneal fibrose – En sjælden tilstand, hvor der dannes abnormt fibrovæv bag i bughulen omkring urinlederne og store blodkar. Dette fibrovæv kan vokse og presse på omkringliggende strukturer, hvilket kan påvirke urinstrømmen og blodcirkulationen. Tilstanden udvikler sig gradvist og kan forårsage diffuse symptomer som rygsmerter og generel utilpashed.
Sekundær skleroserende cholangitis – En tilstand, hvor galdegangene i leveren bliver inflammerede og gradvist forsnævrede på grund af arvævsdannelse. Dette fører til ophobning af galde i leveren og kan påvirke leverens normale funktion. Tilstanden udvikler sig langsomt og forårsager gradvis skade på galdegangssystemet. Inflammation og fibrose spreder sig progressivt gennem galdegangsnetværket.
Primær skleroserende cholangitis – En kronisk leversygdom, hvor inflammation og arvævsdannelse gradvist ødelægger galdegangene i og uden for leveren. Tilstanden forårsager progressiv forsnævring og blokering af galdegangene, hvilket fører til galdeophobning. Sygdommen udvikler sig langsomt over mange år og kan påvirke både små og store galdegange. Den inflammatoriske proces fortsætter gradvist og kan spredes til hele galdegangsnetværket.
IgG4-relateret skleroserende cholangitis – En undertype af galdegangsinflamation, der er karakteriseret ved forhøjede niveauer af IgG4-antistoffer og specifikke betændelsesceller. Tilstanden forårsager fortykkelse og inflammation af galdegangsvæggene samt omkringliggende væv. Sygdommen kan påvirke både galdegangene i leveren og andre organer samtidigt. Den inflammatoriske proces er anderledes end ved klassisk skleroserende cholangitis og involverer specielle typer af immunceller.
Frankrig 
