Test af kombinationsbehandling med regorafenib og avelumab til patienter med fremskredne kræftsvulster

1 1 1

Hvad handler dette forsøg om?

Dette studie undersøger behandlingen af fremskreden eller spredende solide tumorer med en kombination af to lægemidler: Regorafenib og Avelumab. Studiet omfatter mange forskellige kræfttyper, herunder kolorektal cancer, GIST (gastrointestinal stromal tumor), spiserørs- eller mavekræft, galdegangskræft, hepatocellulært karcinom (leverkræft), bløddels-sarkom, radioiod-resistent differentieret skjoldbruskkirtelkræft, neuroendokrine gastroenteropankreatiske tumorer, ikke-småcellet lungekræft, blærekræft, HPV-associeret kræft, triple negativ brystkræft, TMB-høje solide tumorer, MSI-høje solide tumorer, ikke-klarcelle nyrekræft, ondartede pleurale mesotheliomer, metastatisk kastrationsresistent prostatakræft og neuroendokrin prostatakræft. Formålet med studiet er at undersøge virkningen af denne lægemiddelkombination på forskellige kræfttyper og fastslå den anbefalede dosis til fremtidige behandlinger.

Studiet er delt i to dele. Den første del fokuserer på at finde den bedste og sikreste dosis af Regorafenib når det gives sammen med Avelumab. Deltagerne i denne del har forskellige typer af fremskreden mave-tarmkræft. Den anden del undersøger, hvor godt behandlingen virker på 19 forskellige patientgrupper med forskellige kræfttyper. Under behandlingen får deltagerne begge lægemidler regelmæssigt, og lægen følger tumorens størrelse og udvikling gennem scanninger og blodprøver.

Deltagerne gennemgår regelmæssige undersøgelser, hvor lægen kontrollerer deres helbred og eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe den har en positiv effekt og bivirkningerne er håndterbare. Nogle deltagere får også mulighed for at afgive vævsbiopsier for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan lægemidlerne påvirker kræftcellerne. Studiet måler behandlingens effekt på forskellige måder afhængigt af kræfttypen, herunder om tumoren bliver mindre, om sygdommen forbliver stabil, og hvor længe deltagerne lever uden sygdomsfremgang.

1 Behandlingsstart – fase I eller fase II

Du starter behandlingen som en del af enten fase I eller fase II af undersøgelsen, afhængigt af din type kræft.

I fase I får du regorafenib og avelumab for at fastslå den sikreste dosis. I fase II får du en fast kombination af de to lægemidler for at teste deres virkning på din specifikke kræfttype.

Du bliver tildelt en specifik gruppe baseret på din kræfttype. Der er 19 forskellige grupper med forskellige kræfttyper som tarmkræft, mavekræft, blød væv sarkom og andre.

2 Første behandlingscyklus – dag 1-28

Din første behandlingscyklus varer 28 dage. I denne periode får du begge lægemidler.

Du får regorafenib som tabletter, der tages gennem munden. Du får avelumab som en infusion direkte i blodbanen gennem en vene.

I fase I overvåges du nøje for bivirkninger for at fastslå den sikreste dosis til fremtidige patienter. I fase II får du en fast dosis, der allerede er testet for sikkerhed.

3 Løbende behandlingscyklusser

Efter den første cyklus fortsætter du med regelmæssige behandlingscyklusser.

Du får fortsatte doser af både regorafenib og avelumab ifølge den plan, som lægen har fastlagt for dig.

Behandlingen fortsætter, så længe din kræft ikke bliver værre, og så længe du tåler lægemidlerne godt.

4 Regelmæssige scanninger og undersøgelser

Du får regelmæssige CT-scanninger eller MRI-scanninger for at se, hvordan din kræft reagerer på behandlingen.

Disse scanninger bliver gennemgået af specialister for at måle størrelsen af dine kræftknuder og se, om behandlingen virker.

Afhængigt af din kræfttype måles behandlingens effekt på forskellige måder – enten ved at se på krympning af knuder eller ved at måle, hvor længe din kræft forbliver stabil.

5 Vurdering af behandlingsrespons

Lægen vurderer, hvordan din kræft reagerer på behandlingen baseret på scanningerne.

For nogle kræfttyper måles succes ved, om knuderne bliver mindre. For andre måles det ved, om kræften forbliver stabil i 4 eller 6 måneder.

Disse målinger hjælper med at bestemme, om behandlingen skal fortsættes eller ændres.

6 Blodprøver og sikkerhedsovervågning

Du får regelmæssige blodprøver for at overvåge din sundhed og opdage eventuelle bivirkninger.

Blodprøverne kontrollerer din lever- og nyrefunktion, dine blodceller og andre vigtige værdier.

Nogle blodprøver bruges også til forskning for at forstå, hvordan lægemidlerne virker i din krop.

7 Valgfri vævsbiopsier

Du kan vælge at få taget en lille vævsprøve fra din tumor før behandlingen starter og igen efter 4 ugers behandling.

Disse biopsier er frivillige og bruges til forskning for at forstå, hvordan lægemidlerne påvirker kræftcellerne.

Vævsprøverne hjælper forskerne med at lære mere om, hvordan behandlingen virker.

8 Behandling indtil sygdomsfremskridt

Du fortsætter med at få behandling, så længe din kræft ikke bliver værre og så længe du tåler lægemidlerne.

Hvis din kræft begynder at vokse igen eller sprede sig, eller hvis du får alvorlige bivirkninger, kan behandlingen blive stoppet.

Lægen vil diskutere med dig, hvornår det er tid til at stoppe behandlingen og overveje andre muligheder.

9 Opfølgning efter behandlingsstop

Efter at behandlingen er stoppet, fortsætter lægen med at følge dit helbred.

Du får regelmæssige kontroller for at se, hvordan du har det, og for at overvåge din kræft.

Disse opfølgninger hjælper forskerne med at forstå de langsigtede virkninger af behandlingen.

Hvem kan deltage i forsøget?

  • Du skal være 18 år eller ældre
  • Du skal have fremskreden eller spredende kræft i fast væv, som ikke kan opereres bort
  • Din kræft skal være bekræftet ved mikroskopisk undersøgelse af væv (histologisk bekræftelse)
  • Du skal have en funktionsscore på 0 eller 1 (ECOG performance status), hvilket betyder du kan klare daglige aktiviteter med få eller ingen begrænsninger
  • Du skal have målbar sygdom ifølge særlige kriterier (RECIST v1.1), som betyder lægen kan måle tumorernes størrelse på scanninger
  • Du skal have en forventet levetid på mere end 3 måneder
  • Du skal have prøvet mindst én tidligere systemisk behandling (behandling der påvirker hele kroppen, som kemoterapi)
  • Der skal ikke findes nogen etableret behandling, som kan gavne dig yderligere
  • Du skal have dokumenteret sygdomsfremskridt ifølge RECIST kriterier før du starter i studiet
  • Dine blodprøver skal vise tilstrækkelig organfunktion:
    • Hæmoglobin (røde blodlegemer) på mindst 9 g/dl
    • Neutrofile hvide blodlegemer på mindst 1,5 x 10⁹/l
    • Blodplader på mindst 100 x 10⁹/l
    • Leverenzymer (ALT, AST, alkalisk fosfatase) højst 2,5 gange over normale værdier
    • Bilirubin (leveraffaldsprodukt) højst 1,5 gange over normale værdier
    • Albumin (protein) på mindst 25 g/l
    • Nyrefunktion med kreatinin-clearance på mindst 30 ml/min
  • Du må ikke have haft anden kræft de sidste 3 år, undtagen mindre hudkræft eller tidlig livmoderhalskræft, som er blevet behandlet passende
  • Det skal være mindst 4 uger siden din sidste kemoterapi, immunterapi eller strålebehandling
  • Bivirkninger fra tidligere behandling skal være helede til grad 1 eller mindre, undtagen hårtab og let nerveskade
  • Kvinder i den fødedygtige alder skal have en negativ graviditetstest inden for 72 timer før behandlingsstart
  • Både kvinder og mænd skal anvende sikker prævention under behandlingen og i 7 måneder (kvinder) eller 4 måneder (mænd) efter behandlingen stopper
  • Du skal give skriftligt informeret samtykke til at deltage i studiet
  • Du skal have dansk/fransk sygesikring i overensstemmelse med lovgivningen
  • For visse kræfttyper skal du have fået specifikke tidligere behandlinger, som for eksempel immunterapi i mindst 4 måneder
  • For nogle kræfttyper skal din tumor have særlige genetiske eller biologiske kendetegn, som vil blive testet på væv fra din tumor

Hvem kan ikke deltage i forsøget?

  • Du er under 18 år gammel
  • Du har ikke en fremskreden eller metastatisk solid tumor (kræft der har spredt sig til andre dele af kroppen)
  • Du har allerede fået behandling med Regorafenib eller Avelumab medicin tidligere
  • Du har alvorlige hjerte- eller leverproblemer
  • Du har en autoimmun sygdom (tilstand hvor kroppens immunsystem angriber sine egne celler)
  • Du tager immunsuppressive medicin (medicin der svækker immunsystemet)
  • Du har haft en alvorlig allergisk reaktion over for lignende behandlinger
  • Du er gravid eller ammer
  • Din performance status (mål for hvor godt du kan klare daglige aktiviteter) er for dårlig
  • Du har aktive infektioner som kræver behandling
  • Du har fået anden kemoterapi eller strålebehandling for nylig
  • Du har abnormale blodprøveresultater der viser dårlig lever-, nyre- eller knoglemarvsfunktion
  • Du har andre alvorlige medicinske tilstande som kan påvirke din sikkerhed i studiet
  • Du kan ikke følge studiets krav og besøgsplan

Hvor kan du deltage i dette forsøg?

Verificerede og anbefalede steder

Ingen steder fundet i denne kategori

Verificerede steder

Stedets navn By Land Status
Institut Gustave Roussy Villejuif Frankrig
Oncopole Claudius Regaud Toulouse Frankrig
Centre Hospitalier Regional Et Universitaire De Brest Brest Frankrig

Andre steder

Stedets navn By Land Status
Idsfwkao Rcseqblq Dw Cogobb Dh Micbterktui Montpellier Frankrig
Clljrg Limv Bvujvz Lyon Frankrig
Iojinccw Bzkxdowf Bordeaux Frankrig
Icwfywyd Cgopm Paris Frankrig

Vil du vide mere om dette studie eller tjekke om du kan deltage? Kontakt os.

Forsøgsstatus

Land Rekrutteringsstatus Rekrutteringsstart
Frankrig Frankrig
rekrutterer ikke
04.05.2018

Forsøgssteder

Undersøgte lægemidler:

Regorafenib er et mundtligt lægemiddel, der hører til en gruppe af medicin kaldet tyrosinkinasehæmmere. Dette lægemiddel virker ved at blokere specifikke proteiner i kræftceller, som hjælper dem med at vokse og sprede sig. Regorafenib kan også påvirke blodkarrene, der forsyner tumoren med næring, hvilket kan hjælpe med at bremse kræftens vækst.

Avelumab er en type immunterapi, der gives som en infusion direkte i blodbanen. Det hører til en gruppe af lægemidler kaldet checkpoint-hæmmere. Avelumab virker ved at hjælpe patientens eget immunsystem med at genkende og bekæmpe kræftcellerne mere effektivt. Det gør dette ved at blokere et protein, som normalt forhindrer immunsystemet i at angribe kræftcellerne.

Undersøgte sygdomme:

Kolorektal cancer – En kræftform der udvikler sig i tyktarmen eller endetarmen. Sygdommen opstår, når normale celler i tarmvæggen begynder at vokse ukontrolleret og danner tumorer. Kræften kan spredes til nærliggende væv og gennem blodbanen til andre organer som leveren og lungerne. I de tidlige stadier vokser tumoren langsomt i tarmvæggen, men over tid kan den bryde gennem tarmvæggen og sprede sig til lymfeknuder.

Gastrointestinale stromale tumorer – En sjælden type kræft, der opstår i de specialiserede celler i mave-tarm-kanalens væg. Disse tumorer udvikler sig fra celler, der normalt hjælper med at kontrollere bevægelsen af mad gennem fordøjelsessystemet. Sygdommen kan opstå hvor som helst i mave-tarm-kanalen, men forekommer oftest i maven og tyndtarmen. Tumorerne vokser langsomt i begyndelsen, men kan senere sprede sig til andre organer.

Spiserørskræft – En kræftform der udvikler sig i spiserøret, det rør der forbinder svælget med maven. Der findes to hovedtyper: planocellulært karcinom og adenokarcinom. Sygdommen begynder typisk i de indre lag af spiserørets væg og vokser gradvist udad. Over tid kan kræften sprede sig til nærliggende strukturer som luftrøret og store blodkar, samt til fjerne organer gennem blodbanen.

Mavekræft – En kræftform der opstår i mavens væg, hvor normale celler begynder at vokse ukontrolleret. Sygdommen udvikler sig ofte langsomt over mange år og starter typisk i det indre lag af maven. Kræften kan gradvist vokse gennem mavevæggens forskellige lag og sprede sig til nærliggende organer som leveren, bugspytkirtlen og tyktarmen. I senere stadier kan cancercellerne spredes gennem lymfesystemet og blodbanen til fjerne dele af kroppen.

Galdevejskræft – En kræftform der udvikler sig i galdevejene, de rør der transporterer galde fra leveren til tyndtarmen. Sygdommen kan opstå i galdevejene inde i leveren eller i de større galdeveje uden for leveren. Tumorerne vokser ofte langsomt og kan blokere galdestrømmen, hvilket forårsager ophobning af galde. Over tid kan kræften sprede sig til leveren, bugspytkirtlen og andre nærliggende organer.

Hepatocellulært karcinom – Den mest almindelige form for leverkræft, der opstår i leverens hovedceller. Sygdommen udvikler sig ofte hos personer med kroniske leversygdomme eller leverbeskadigelse. Tumorerne kan være enkelte eller multiple og vokser typisk langsomt i begyndelsen. Som sygdommen skrider frem, kan kræften sprede sig til andre dele af leveren og til nærliggende organer gennem blodbanen.

Bløddelsarkom – En gruppe sjældne kræftformer, der udvikler sig i kroppens bløde væv som muskler, fedtvæv, blodkar og bindevæv. Disse tumorer kan opstå næsten overalt i kroppen, men forekommer oftest i arme, ben og kroppen. Sarkomerne vokser ofte langsomt i begyndelsen, men kan senere vokse hurtigt og sprede sig til lungerne og andre organer. Der findes mange forskellige typer af bløddelsarkomer, hver med deres egen vækstmønster.

Radioiodrefraktær differentieret skjoldbruskkirtelkræft – En form for skjoldbruskkirtelkræft, hvor kræftcellerne ikke længere optager radioaktiv iod, som normalt bruges til behandling. Denne type kræft udvikler sig fra de follikulære celler i skjoldbruskkirtlen, der normalt producerer skjoldbruskkirtelhormoner. Sygdommen kan sprede sig til lymfeknuder i halsen og til fjerne organer som lungerne og knoglerne. Kræften har mistet sin evne til at reagere på normal hormonbehandling og radioiodterapi.

Gastroenteropankreatiske neuroendokrine tumorer – Tumorer der opstår i de hormonproducerende celler i mave-tarm-kanalen og bugspytkirtlen. Disse celler producerer normalt hormoner, der hjælper med at regulere fordøjelsen og blodsukkeret. Tumorerne vokser typisk langsomt, men kan producere overskydende hormoner, der forårsager forskellige symptomer. Over tid kan disse tumorer sprede sig til leveren og andre organer, især hvis de ikke opdages tidligt.

Ikke-småcellet lungekræft – Den mest almindelige type lungekræft, der omfatter flere undertyper som adenokarcinom og planocellulært karcinom. Sygdommen udvikler sig i lungernes væv og kan opstå i enhver del af lungerne. Kræften vokser typisk langsomt i begyndelsen, men kan sprede sig til andre dele af lungerne, lymfeknuder og fjerne organer som hjernen, leveren og knoglerne. Tumorerne kan blokere luftvejene og påvirke lungefunktionen betydeligt.

Urinblærekræft – En kræftform der opstår i urinblærens indre væg, specifikt i de celler der dækker blærens indside. Sygdommen begynder ofte som overfladiske tumorer, der kan vokse indad i blærehulen eller udad gennem blærevæggen. Over tid kan kræften invadere de dybere lag af blærevæggen og sprede sig til nærliggende organer som livmoderen, skeden eller prostata. I avancerede stadier kan kræften sprede sig til lymfeknuder og fjerne organer.

HPV-associeret kræft – Kræftformer der er forårsaget af human papillomavirus-infektion, hvilket omfatter livmoderhalskræft, analkræft og visse former for hoved-hals-kræft. Virusinfektion forårsager ændringer i cellerne, der over tid kan føre til kræftudvikling. Disse kræftformer udvikler sig typisk langsomt over flere år eller årtier. Sygdommen begynder som præcancerøse forandringer, der gradvist udvikler sig til invasiv kræft, som kan sprede sig til nærliggende væv og organer.

Trippel-negativ brystkræft – En aggressiv form for brystkræft, der mangler tre vigtige receptorer, som andre brystkræfttyper normalt har. Denne type kræft vokser ofte hurtigere end andre former for brystkræft og har tendens til at sprede sig tidligere. Tumorerne kan hurtigt invadere nærliggende væv i brystet og sprede sig til lymfeknuder under armen. Kræften kan også sprede sig til fjerne organer som lungerne, leveren og hjernen relativt tidligt i sygdomsforløbet.

Ikke-klarcellet nyrekræft – En gruppe sjældne former for nyrekræft, der adskiller sig fra den mest almindelige type nyrekræft. Disse tumorer opstår i forskellige dele af nyrerne og omfatter flere undertyper med forskellige vækstmønstre. Sygdommen kan vokse langsomt eller hurtigt afhængigt af den specifikke undertype. Kræften kan sprede sig til nyrens fedtvæv, binyrer og store blodkar, samt til fjerne organer som lungerne og knoglerne.

Malignt pleuralt mesotheliom – En sjælden og aggressiv kræftform, der udvikler sig i lungehinden, den tynde væv der omgiver lungerne. Sygdommen opstår typisk mange år efter eksponering for asbest. Tumoren vokser langs lungehinden og kan omringe hele lungen som et tykt lag af kræftvæv. Over tid invaderer kræften brystkassen og kan sprede sig til andre organer, hvilket gør det vanskeligt for lungerne at udvide sig normalt.

Metastatisk kastrationsresistent prostatakræft – En avanceret form for prostatakræft, hvor kræften fortsætter med at vokse på trods af meget lave niveauer af mandlige kønshormoner. Denne type kræft har spredt sig fra prostata til andre dele af kroppen, ofte til knoglerne og lymfeknuder. Sygdommen udvikler sig fra tidligere hormonafhængig prostatakræft, der over tid har lært at vokse uden hormonernes stimulering. Kræften kan sprede sig til rygsøjlen, bækken og andre knogler, samt til indre organer som leveren og lungerne.

Neuroendokrin prostatakræft – En sjælden og aggressiv variant af prostatakræft, der opstår i de neuroendokrine celler i prostata. Disse celler producerer normalt hormoner og signalstoffer, men bliver kræftceller, der vokser meget hurtigt. Sygdommen er typisk mere aggressiv end almindelig prostatakræft og spreder sig hurtigere til andre organer. Kræften reagerer ofte ikke på standard hormonbehandling og kan sprede sig til leveren, lungerne og knoglerne relativt tidligt i forløbet.

Forsøgs-ID:
2023-509500-15-00
Protokolkode:
IB 2017-01
NCT ID:
NCT03475953
Forsøgsfase:
Human Pharmacology (Phase I) – Other

Andre forsøg at overveje

  • Undersøgelse af ALE.

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Italien Holland Spanien
  • Et studie af lægemidlet BMS-986517 hos voksne patienter med fremskreden kræft i form af solide tumorer

    Rekrutterer

    1 1
    Danmark Spanien