Planocellulært karcinom i hoved og hals – En form for kræft der opstår i de flade celler, som beklæder slimhinderne i mund, næse, hals og strubehoved. Sygdommen begynder typisk som en abnorm vækst i disse områder og kan sprede sig til nærliggende væv. Kræften udvikler sig gradvist og kan påvirke funktioner som synkning, tale og vejrtrækning. Den har tendens til at sprede sig til lymfeknuder i halsområdet i de tidlige stadier.
Ikke-småcellet lungekræft – Den mest almindelige type lungekræft, som opstår i lungernes væv og omfatter flere undertyper. Sygdommen begynder typisk i de celler, der beklæder luftvejene, og vokser langsomt sammenlignet med småcellet lungekræft. Tumoren kan sprede sig til andre dele af lungen, til den anden lunge eller til fjerne organer gennem blodbanen eller lymfesystemet. Symptomerne udvikler sig ofte gradvist og kan omfatte hoste, kortåndethed og brystsmerter.
Kutant melanom – En type hudkræft der opstår i melanocytterne, de celler der producerer pigment i huden. Sygdommen begynder ofte som en ændring i et eksisterende modermærke eller som et nyt, unormalt pigmenteret område på huden. Melanom har en tendens til at sprede sig hurtigt gennem lymfesystemet og blodbanen til andre dele af kroppen. Tidlige tegn omfatter asymmetri, uregelmæssige kanter, farveændringer og vækst i eksisterende modermærker.
Tripel-negativ brystkræft – En aggressiv form for brystkræft, der mangler receptorer for østrogen, progesteron og HER2-protein. Denne type kræft vokser og spreder sig typisk hurtigere end andre former for brystkræft. Tumoren begynder i mælkekanalerne eller lobuli i brystet og kan sprede sig til nærliggende lymfeknuder og fjerne organer. Sygdommen har tendens til at være mere aggressiv og at vende tilbage oftere end andre typer brystkræft.
Renalcellekarcinom – Den mest almindelige type nyrekræft, som opstår i de små rør i nyrerne, der filtrerer blodet. Sygdommen udvikler sig ofte langsomt og kan være til stede i lang tid uden at forårsage symptomer. Tumoren kan vokse inden for nyren og spredes til nærliggende organer, lymfeknuder eller fjerne dele af kroppen. Kræften har tendens til at være modstandsdygtig over for konventionelle behandlinger sammenlignet med andre kræftformer.
Urotelkarcinom – En type kræft der opstår i urotelet, det væv der beklæder indersiden af urinvejene, herunder blæren, urinlederne og nyrebækkenet. Sygdommen begynder typisk i blæren og kan sprede sig til andre dele af urinvejene eller til nærliggende organer. Tumoren kan være overfladisk eller invasiv, hvor invasive former trænger dybere ind i blærevæggen. Kræften har en tendens til at komme tilbage, selv efter behandling.
Gastrisk adenokarcinom – Den mest almindelige form for mavekræft, som opstår i de kirtler, der producerer mavesyre og enzymer. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt over flere år og begynder ofte i den indre beklædning af maven. Tumoren kan vokse gennem mavevæggen og sprede sig til nærliggende organer som leveren, bugspytkirtlen eller tarmene. Kræften kan også sprede sig gennem lymfesystemet til fjerne dele af kroppen.
Esofagealt karcinom – Kræft i spiserøret, som kan opstå som enten planocellulært karcinom eller adenokarcinom. Sygdommen begynder i cellerne, der beklæder indersiden af spiserøret, og kan vokse ind i de dybere lag af spiserørsvæggen. Tumoren kan sprede sig til nærliggende strukturer som luftrøret, aorta eller rygsøjlen. Kræften kan også sprede sig gennem lymfesystemet til fjerne organer og har tendens til at være aggressiv.
Livmoderhalskræft – En form for kræft der opstår i livmoderhalsen, den nederste del af livmoderen, der forbinder til skeden. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt, begyndende som præcanceøse forandringer i cellerne, der gradvist bliver til invasiv kræft. Tumoren begynder ofte i de flade celler, der beklæder ydersiden af livmoderhalsen, eller i kirtlerne i livmoderhalskanalen. Hvis den ikke behandles, kan kræften sprede sig til andre dele af livmoderen, til nærliggende organer eller til fjerne dele af kroppen.
Kolorektal adenokarcinom – Den mest almindelige type tyktarms- og endetarmskræft, som opstår i de celler, der beklæder indersiden af tyktarmen og endetarmen. Sygdommen begynder ofte som små, godenartede væxter kaldet polypper, som over tid kan udvikle sig til kræft. Tumoren vokser gennem tarmvæggen og kan sprede sig til nærliggende lymfeknuder og organer som leveren og lungerne. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt over flere år, hvilket gør tidlig opdagelse mulig.