Europas førende søgning efter kliniske forsøg

INFLUENZA VIRUS B/AUSTRIA/1359417/2021 – LIKE STRAIN (B/AUSTRIA/1359417/2021, MEDI 355292)

Influenza B/Austria/1359417/2021-lignende stamme er en vigtig komponent i moderne influenzavacciner. Dette virus bruges som aktiv substans i levende svækkede vacciner (LAIV), der gives som næsespray. Substansen, også kendt som B/Austria/1359417/2021, MEDI 355292, er en del af den firer-valente (quadrivalente) influenzavaccine, der beskytter mod fire forskellige influenzavirusstammer. I kliniske forsøg undersøges denne vaccinestamme for at forstå, hvordan den stimulerer immunforsvaret gennem næseslimhinden og giver beskyttelse mod influenza.

Indholdsfortegnelse

Hvad er Influenza B/Austria/1359417/2021-lignende stamme?

Influenza B/Austria/1359417/2021-lignende stamme er en levende svækket version af influenza B-virus, der bruges som aktiv substans i moderne influenzavacciner[1][2][3]. Denne virusstamme er genetisk modificeret til at være mindre virulent, hvilket betyder, at den kan stimulere immunsystemet uden at forårsage alvorlig sygdom[1][2][3].

Stammen er også kendt under det alternative navn B/Austria/1359417/2021, MEDI 355292, hvor MEDI-nummeret refererer til den specifikke laboratoriebetegnelse for denne vaccinestamme[3]. Virusstammen klassificeres som en strukturelt forskelligartet substans – vaccine og har ATC-koden J07BB03, som er kategorien for influenzavacciner[1][2][3].

Vaccinens sammensætning og egenskaber

Influenza B/Austria/1359417/2021-lignende stamme indgår som en af fire komponenter i firer-valente influenzavacciner (quadrivalente vacciner)[1][2][3]. Sammen med denne B-stamme indeholder vaccinerne også:

  • Influenza virus A/Victoria/4897/2022 (H1N1)pdm09-lignende stamme[1][2][3]
  • Influenza virus A/Thailand/8/2022 (H3N2)-lignende stamme[1][3]
  • Yderligere influenza B-stammer afhængigt af den specifikke vaccine[3]

Vaccinen markedsføres under navnet Fluenz nasal spray suspension og er godkendt som levende svækket influenzavaccine (LAIV)[1][2][3]. Produktet er fremstillet af AstraZeneca AB og er godkendt til brug i EU under markedsføringstilladelsen EMEA/H/C/006514[1][2][3].

Aktuelle kliniske forsøg

Der gennemføres i øjeblikket flere vigtige kliniske forsøg med Influenza B/Austria/1359417/2021-lignende stamme. VAXXAIR-forsøget (2023-506166-31-01) er et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg, der undersøger det dybdegående immunologiske respons efter nasal levende svækket vaccine sammenlignet med intramuskulær influenzavaccine[1].

LION-forsøget (2024-513933-18-00) fokuserer på at studere det mukosale immunrespons hos små børn efter levende svækket influenzavaccine givet som næsespray[2]. Dette forsøg undersøger specifikt, hvordan første dosis af LAIV inducerer forskellige niveauer af immunitet, der kan beskytte mod udskillelse af anden dosis[2].

AGAVE-forsøget (2024-513981-21-00) undersøger antistof-glykosyleringsdynamik efter vaccination og sammenligner kvantitative og kvalitative forskelle i antistofresponser mellem intranasal og intramuskulær vaccination[3].

Administration og dosering

Influenza B/Austria/1359417/2021-lignende stamme administreres som næsespray direkte i næseborene[1][2][3]. Standard doseringen i kliniske forsøg er:

  • 0,2 ml total volumen fordelt som 0,1 ml (ét spray) i hver næsebore[1][3]
  • Typisk gives som enkelt dosis, men i nogle forsøg undersøges to doser[2]
  • Behandlingsperioden er normalt begrænset til en dag for selve vaccinationen[1][3]

Den intranasale administrationsvej er valgt specifikt for at stimulere det lokale immunsystem i næse- og luftvejsslimhinderne, hvilket kan give bedre beskyttelse mod luftbårne influenzavirus[1][2][3].

Deltagere i forsøgene

De kliniske forsøg rekrutterer raske frivillige fra forskellige aldersgrupper[1][2][3]. VAXXAIR-forsøget inkluderer voksne mellem 20-40 år, som ikke har modtaget influenzavaccination ifølge medicinske journaler og det elektroniske vaccineregister[1].

LION-forsøget fokuserer på børn mellem 2-7 år, hvor forældrene skal kunne overholde protokollen og have adgang til en fryser hjemme til at opbevare prøver[2]. AGAVE-forsøget inkluderer både mænd og kvinder mellem 18-40 år, som er generelt raske uden væsentlige komorbiditeter[3].

Vigtige eksklusionskriterier:

  • Tidligere influenzavaccination inden for 4 måneder før forsøget[2][3]
  • Ægallergi eller overfølsomhed over for vaccinekomponenter[2][3]
  • Immundefektsygdomme eller brug af immunsupprimerende medicin[1][3]
  • Akut sygdom med feber ≥38°C inden for 3 dage før vaccination[1]
  • Graviditet eller amning[1][3]

Primære målinger og endpoints

De primære endpoints i forsøgene fokuserer på to hovedområder: cellulært immunrespons og humoralt immunrespons[1][2][3].

I VAXXAIR-forsøget måles antigen-aktiverede CD4+ T-lymfocytter på dag -14, +7, +28 og +90 efter vaccination[1]. Samtidig undersøges antallet af deltagere med ≥4-fold stigning i mukosale antistoftitre mod hver vaccinevirusstamme i luftvejssekret[1].

LION-forsøget har som primært endpoint tilstedeværelsen eller fraværet af viral udskillelse af vaccinestammer efter første og anden dosis LAIV i nasal væske, indsamlet ved hjælp af nasosorptioner og analyseret med RT-qPCR[2].

AGAVE-forsøgets hovedmålpunkt er den fold-ændring i influenza-specifikke IgA-niveauer i nasal væske hos raske individer på dag 21 efter intranasal influenzavaccination sammenlignet med intramuskulær vaccination[3].

Sekundære målinger

De sekundære endpoints inkluderer omfattende analyser af immunresponset. VAXXAIR-forsøget undersøger kvantificering og karakterisering af leukocyt-celleundertyper, herunder T- og B-celle-undertyper og aktiveringssystemer ved hjælp af standardiseret flowcytometri kombineret med enkeltcelle-RNA-sekventering[1].

LION-forsøget studerer LAIV-udskillelseskinetik (densitet og varighed) under første og anden dosis af LAIV og analyserer ændringer i influenza-specifikke mukosale antistoffer[2]. Forsøget undersøger også nasale immunresponser og bakteriel/viral kolonisering i de øvre luftveje[2].

AGAVE-forsøget fokuserer på antistof-glykosylering i nasal væske og blod og korrelerer dette med den totale IgA- og IgG-glykosylering i begge behandlingsgrupper[3]. Forsøget inkluderer også transkriptomisk profilering af B-celler i nasofaryngeale prøver og blod[3].

Sammenligning af administrationsveje

Et centralt element i forsøgene er sammenligningen mellem intranasal og intramuskulær administration af influenzavacciner[1][3]. VAXXAIR-forsøget sammenligner direkte effekten af intranasalt administreret firer-valent LAIV med intramuskulært administreret firer-valent inaktiveret influenzavaccine[1].

Forsøgene undersøger specifikt, om intranasal vaccination producerer et stærkere mukosalt cellulært immunrespons på dag 7 og 28 sammenlignet med intramuskulær vaccination i både nedre og øvre luftveje[1]. Det mukosale cellulære respons defineres som mindst dobbelt (2x) fraktion af antigen-aktiverede CD4+ T-lymfocytter[1].

Ligeledes evalueres, om intranasal vaccination giver et stærkere mukosalt humoralt immunrespons, defineret som mindst 4-fold stigning i HAI-specifikke IgA-antistoffer[1]. Denne sammenligning er vigtig for at forstå de potentielle fordele ved lokal immunisering gennem næseslimhinden kontra systemisk immunisering gennem muskelindsprøjtning[1][3].

Aspekt Information
Lægemiddelstof Influenza Virus B/Austria/1359417/2021-lignende stamme (MEDI 355292)
Vaccinetype Levende svækket influenzavaccine (LAIV)
Administrationsvej Næsespray (intranasal)
Målgruppe i forsøg Raske voksne (18-40 år) og børn (2-7 år)
Formål Forebyggelse af influenza B-infektion
Primære endpoints Mukosalt immunrespons, antistofdannelse, T-celleaktivering
Forsøgstyper Randomiserede, kontrollerede forsøg
Sammenligning Næsespray vs. intramuskulær indsprøjtning

FAQ

  • Hvad er Influenza B/Austria/1359417/2021-lignende stamme? Det er en levende svækket version af influenza B-virus, der bruges i næsespraysvacciner. Virusstammen er genetisk ændret, så den kan stimulere immunforsvaret uden at forårsage sygdom. Den er en del af den årlige influenzavaccine og beskytter specifikt mod influenza B-virustypen.
  • Hvordan gives denne vaccine i kliniske forsøg? Vaccinen gives som næsespray direkte i næseborene. En typisk dosis er 0,2 ml fordelt mellem begge næsebor. Dette giver en lokal immunreaktion i næse- og luftvejsslimhinden, hvilket kan give bedre beskyttelse mod luftvejsinfektioner.
  • Hvem deltager i forsøgene med denne vaccine? Forsøgene inkluderer både raske voksne mellem 18-40 år og børn mellem 2-7 år. Deltagerne må ikke have fået influenzavaccine inden for de seneste måneder og skal være generelt raske uden immundefekter. Gravide og personer med ægallergi kan ikke deltage.
  • Hvad undersøger forskerne i disse kliniske forsøg? Forskerne måler, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen gennem næseslimhinden sammenlignet med almindelig indsprøjtning i musklen. De undersøger antistoffer, T-celler og andre immunceller i næsen, blodet og luftvejene for at forstå, hvordan beskyttelsen opbygges.
  • Hvilke bivirkninger overvåges der for i forsøgene? Forskerne overvåger almindelige forkølelsessymptomer, da den levende vaccine kan give milde symptomer. De måler også, om vaccinevirus udskilles fra næsen efter vaccination. Alvorlige bivirkninger er sjældne, da virusstammen er svækket og ikke kan forårsage rigtig influenza.

Igangværende kliniske forsøg for INFLUENZA VIRUS B/AUSTRIA/1359417/2021 – LIKE STRAIN (B/AUSTRIA/1359417/2021, MEDI 355292)

  • Sammenligning af influenzavaccine givet som næsespray eller indsprøjtning hos raske personer

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Undersøgelse af næsespray influenzavaccine hos børn: Hvordan kroppen reagerer på vaccinen i næse og hals

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Sammenligning af næsespray og stik i armen som influenzavaccine – test af to forskellige vaccinetyper hos voksne

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

Ordliste

  • Levende svækket vaccine (LAIV): En vaccine lavet af virus, der er genetisk ændret til at være svagere, så det kan stimulere immunforsvaret uden at forårsage sygdom.
  • Firer-valent vaccine: En vaccine der beskytter mod fire forskellige virusstammer – to influenza A-typer og to influenza B-typer.
  • Mukosalt immunrespons: Immunsystemets reaktion i slimhinderne, såsom i næsen og luftvejene, som er kroppens første forsvarslinje mod luftbårne virus.
  • Antistoffer (IgA og IgG): Proteiner som immunsystemet producerer for at genkende og neutralisere virus. IgA findes især i slimhinder, mens IgG cirkulerer i blodet.
  • CD4+ T-lymfocytter: Hvide blodlegemer der hjælper med at koordinere immunrespons og aktivere andre immunceller til at bekæmpe infektioner.
  • Virusudskillelse: Når vaccinevirus kan påvises i næsesekret efter vaccination, hvilket viser at den levende vaccine formerer sig lokalt i næsen.
  • RT-PCR test: En meget følsom laboratorietest der kan påvise og måle mængden af virus-RNA i prøver fra næsen.
  • Intranasal administration: At give medicin eller vaccine gennem næsen, typisk som spray eller dråber.
  • Immundefekt: En tilstand hvor immunsystemet ikke fungerer normalt, hvilket gør personen mere sårbar over for infektioner.
  • Serokonversion: Når en person udvikler målbare antistoffer i blodet efter vaccination eller infektion, hvilket viser immunrespons.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-naesespray-og-stik-i-armen-som-influenzavaccine-test-af-to-forskellige-vaccinetyper-hos-voksne/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-naesespray-influenzavaccine-hos-born-hvordan-kroppen-reagerer-pa-vaccinen-i-naese-og-hals/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-influenzavaccine-givet-som-naesespray-eller-indsprojtning-hos-raske-personer/