Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Sodium Fluoride (18F)

18F-Natriumfluorid (18F-NaF) er et radioaktivt sporstof, der anvendes i PET-scanninger til at opdage knogleskader og kræftspredning til knoglerne. Dette sporstof hjælper læger med at se områder i kroppen, hvor der sker aktiv knoglefornyelse eller kalkdannelse. I kliniske forsøg undersøges 18F-NaF som et værktøj til at diagnosticere forskellige knoglesygdomme, overvåge kræftbehandling og opdage tidlige tegn på sygdom. Stoffet er særligt nyttigt, fordi det kan vise aktivitet i knoglerne, før strukturelle ændringer kan ses på almindelige røntgenbilleder.

Indholdsfortegnelse

Hvad er 18F-Natriumfluorid?

18F-Natriumfluorid (18F-NaF) er et radioaktivt sporstof, der bruges i PET-scanninger til at visualisere knogleaktivitet i kroppen[1]. Stoffet virker ved at blive optaget i områder af knoglerne, hvor der sker aktiv knoglefornyelse eller kalkdannelse[2]. Når 18F-NaF indsprøjtes i blodet, bindes det hurtigt til hydroxyapatit i knoglematrix og danner fluorapatit, hvilket gør det muligt at se områder med øget knogleaktivitet på PET-billeder[3].

18F-NaF har været brugt til knoglebilleddiagnostik i over 30 år, men har ikke været godkendt i mange lande, fordi billigere alternativer har været tilgængelige[1]. Med den forbedrede teknologi og højere opløsning af PET-scannere bliver 18F-NaF nu genovervejet som et værdifuldt diagnostisk værktøj[4].

Anvendelse i kliniske forsøg

I kliniske forsøg undersøges 18F-NaF til forskellige formål inden for medicinsk diagnostik og behandlingsovervågning. De primære anvendelsesområder omfatter:

  • Kræftdiagnostik: Især til opdagelse af knoglemetastaser fra prostatakræft og brystkræft[5][4]
  • Hjerte-karsygdomme: Vurdering af åreforkalkning og hjerteklapsygdomme[3][6]
  • Knoglesygdomme: Diagnostik af forskellige benigne knogletilstande[7]
  • Behandlingsovervågning: Evaluering af behandlingseffekt ved forskellige terapier[8]

Kræftdiagnostik og -overvågning

Prostatakræft

18F-NaF PET-scanning bruges i stor udstrækning til at opdage knoglemetastaser ved prostatakræft[5][9]. Forsøg viser, at 18F-NaF kan identificere spredning til knoglerne tidligere og mere præcist end traditionelle knoglescanninger[10]. Metoden bruges også til at overvåge behandlingseffekt hos patienter, der får lægemidler som enzalutamid eller radium-223[5][11].

Ved kastrationsresistent prostatakræft kan 18F-NaF hjælpe med at vurdere, om behandlingen virker ved at måle ændringer i SUV (Standardized Uptake Value) og TBR (Tissue-to-Background Ratio)[12]. Dette gør det muligt for læger at justere behandlingen tidligt, hvis den ikke virker optimalt[8].

Brystkræft

Hos patienter med brystkræft bruges 18F-NaF til at opdage knoglemetastaser med højere nøjagtighed end konventionelle metoder[4]. Scanningen kan identificere små metastatiske læsioner, som måske ikke ses på almindelige knoglescanninger eller røntgenoptagelser[13].

Hjerte- og karsygdomme

Åreforkalkning

18F-NaF anvendes til at undersøge aterosklerose (åreforkalkning) i kranspulsårerne og andre store arterier[3][14]. Stoffet kan påvise områder med aktiv kalkdannelse i aterosklerotiske plakker, hvilket kan indikere højrisiko-plakker, der er tilbøjelige til at briste[2].

I forsøg med patienter, der har karotis stenose (forsnævring af halspulsåren), bruges 18F-NaF til at identificere ustabile plakker, som kan føre til slagtilfælde[15]. Denne information hjælper læger med at beslutte, om patienten har brug for kirurgisk indgreb[15].

Hjerteklapper

Ved aortastenose (forsnævring af aortaklappen) kan 18F-NaF vise områder med aktiv kalkdannelse i klappen[6]. Dette kan hjælpe med at forudsige, hvor hurtigt klappen vil blive værre, og hvornår patienten måske har brug for klapudskiftning[16].

Knoglesygdomme

Fibros Dysplasi

Fibros dysplasi er en sjælden knoglesygdom, hvor normalt knogevæv erstattes af bindevæv og unormalt knogevæv[7]. 18F-NaF kan vise områder med øget knogleaktivitet og hjælpe med at overvåge sygdommens progression og behandlingseffekt[7].

Psoriasisgigt

I tidlige stadier af psoriasisgigt kan 18F-NaF opdage knogleforandringer, før de bliver synlige på almindelige røntgenbilleder[17]. Dette kan hjælpe med tidlig diagnose og behandling af sygdommen[17].

Hvordan foregår en 18F-NaF scanning?

En 18F-NaF PET-scanning er en ambulant procedure, der typisk tager 2-3 timer fra start til slut[1][4]. Forløbet består af følgende trin:

  1. Forberedelse: Patienten skal ikke faste før scanningen, men skal drikke rigeligt med vand for at hjælpe med at udskille det radioaktive stof[18]
  2. Indsprøjtning: 18F-NaF indsprøjtes i en blodåre, typisk 185-370 MBq (5-10 mCi)[4][10]
  3. Ventetid: Patienten skal vente 60-120 minutter, så stoffet kan fordele sig i kroppen[16][10]
  4. Scanning: Selve PET/CT-scanningen tager 20-30 minutter, hvor patienten ligger stille på scannerbordet[4]

Under scanningen overvåges patienten nøje, og der tages blodprøver for og efter for at følge stoffets fordeling og eliminering[19].

Sikkerhed og bivirkninger

18F-NaF anses for at være sikkert at bruge og har været anvendt til knoglescanninger i over 30 år[1]. Stråledosen fra en 18F-NaF PET-scanning er lav og sammenlignelig med andre diagnostiske nuklearmedicinske procedurer[4].

De mest almindelige bivirkninger er milde og kortvarige:

  • Minimal ubehag ved indsprøjtningsstedet[4]
  • Sjældne allergiske reaktioner[19]
  • Ingen rapporterede alvorlige bivirkninger relateret specifikt til 18F-NaF[1]

Gravide og ammende kvinder bør ikke få 18F-NaF-scanninger på grund af stråleeksponeringen[19]. Patienter med nyreproblemer skal overvåges ekstra nøje, da stoffet udskilles gennem nyrerne[10].

Fordele ved 18F-NaF scanninger

18F-NaF PET-scanninger tilbyder flere fordele sammenlignet med traditionelle knoglescanninger:

Højere opløsning

PET-teknologien giver meget højere billedopløsning end konventionelle knoglescanninger, hvilket gør det muligt at se mindre læsioner og få mere detaljerede billeder[4][4].

Hurtigere procedure

18F-NaF har hurtig optagelse i knoglerne og hurtig udskillelse fra blødt væv, hvilket resulterer i korte scannetider og gode billeder[8].

Bedre diagnostisk nøjagtighed

Studier viser, at 18F-NaF PET har højere følsomhed og specificitet for opdagelse af knoglemetastaser sammenlignet med traditionelle metoder[10][13].

Kvantitativ analyse

18F-NaF scanninger giver kvantitative mål som SUV og TBR, som kan bruges til at overvåge sygdomsprogression og behandlingsrespons objektivt[12][20].

Samlet set repræsenterer 18F-NaF PET-scanning et betydeligt fremskridt inden for knoglediagnostik og bliver undersøgt i talrige kliniske forsøg som et værktøj til forbedret patientpleje og behandlingsoptimering.

Aspekt Beskrivelse
Hvad er 18F-NaF Radioaktivt sporstof til knoglescanninger
Hovedanvendelse Opdagelse af knogleskader og kræftspredning
Sygdomme undersøgt Prostatakræft, brystkræft, hjertesygdomme, åreforkalkning
Scanningstype PET/CT – kombination af PET og CT-scanning
Procedurens varighed 2-3 timer total (inklusive ventetid)
Sikkerhed Brugt sikkert i over 30 år, lav stråledosis
Fordele Højere opløsning end traditionelle knoglescanninger

FAQ

  • Hvad er 18F-Natriumfluorid, og hvordan virker det? 18F-Natriumfluorid er et radioaktivt sporstof, der bliver taget op i områder af knoglerne, hvor der sker aktiv knoglefornyelse eller kalkdannelse. Det virker ved at binde sig til hydroxyapatit i knoglerne og danner fluorapatit. Dette gør det muligt at se områder med øget knogleaktivitet på PET-scanninger.
  • Hvilke sygdomme undersøges med 18F-NaF i kliniske forsøg? 18F-NaF undersøges i forsøg med forskellige sygdomme som prostatakræft med spredning til knoglerne, brystkræft, hjertesygdomme med kalkdannelse, åreforkalkning, knoglesygdomme som fibros dysplasi og psoriasisgigt. Det bruges også til at opdage tidlige tegn på kræftspredning og overvåge behandlingseffekt.
  • Er det sikkert at deltage i kliniske forsøg med 18F-NaF? 18F-NaF har været brugt til knoglescanninger i over 30 år og anses for at være sikkert. Det giver en lav stråledosis, og de fleste patienter oplever ingen bivirkninger. Som ved alle kliniske forsøg overvåges deltagerne nøje for eventuelle reaktioner eller problemer under og efter behandlingen.
  • Hvordan foregår en 18F-NaF PET-scanning? Under scanningen får patienten en indsprøjtning af 18F-NaF i en blodåre. Derefter skal patienten vente 60-90 minutter, før selve scanningen begynder. Scanningen tager typisk 20-30 minutter, hvor patienten ligger stille på et scannerbord. Hele forløbet fra indsprøjtning til scanningens afslutning tager omkring 2-3 timer.
  • Hvad er fordelene ved 18F-NaF sammenlignet med andre knoglescanninger? 18F-NaF PET-scanninger har højere opløsning end traditionelle knoglescanninger og kan opdage mindre forandringer tidligere. De giver bedre billeder af knoglerne og kan skelne mellem forskellige typer knogleaktivitet. Dette hjælper læger med at stille mere præcise diagnoser og planlægge bedre behandling.

Igangværende kliniske forsøg for Sodium Fluoride (18F)

  • Undersøgelse med PET-CT scanning for at opdage tidlige tegn på psoriasisgigt hos personer med psoriasis

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Undersøgelse af om medicinen Denosumab kan lindre smerter hos voksne med knoglesygdommen fibrøs dysplasi eller McCune-Albright syndrom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Undersøgelse af hjertemedicinen tafamidis hos patienter med transthyretin amyloid hjertesygdom ved hjælp af scanning

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

Ordliste

  • 18F-Natriumfluorid (18F-NaF): Et radioaktivt sporstof, der bruges i PET-scanninger til at vise områder i knoglerne med aktiv knoglefornyelse eller kalkdannelse
  • PET-scanning: Positron Emissions Tomografi – en billeddiagnostisk metode, der bruger radioaktive sporstoffer til at vise kroppens funktioner og processer
  • SUV (Standardized Uptake Value): Et mål for, hvor meget af det radioaktive sporstof der optages i et bestemt område af kroppen sammenlignet med resten af kroppen
  • TBR (Tissue-to-Background Ratio): Forholdet mellem optagelsen af sporstof i sygt væv sammenlignet med optagelsen i normalt væv omkring det
  • Knoglemetastaser: Kræftceller, der har spredt sig fra den oprindelige tumor til knoglerne
  • Kalkdannelse: Aflejring af calcium i væv, som normalt ikke indeholder calcium, ofte som reaktion på inflammation eller skade
  • Hydroxyapatit: Det vigtigste mineral i knogler og tænder, som 18F-NaF binder sig til
  • Aterosklerose: Åreforkalkning – en sygdom hvor fedtstoffer og calcium aflejres i arteriernes vægge
  • Fibros dysplasi: En sjælden knoglesygdom, hvor normalt knogevæv erstattes af bindevæv og unormalt knogevæv
  • Endoleak: En komplikation efter behandling af aortaaneurisme, hvor blod lækker ind i aneurismesækken
  • PSA (Prostatspecifikt Antigen): Et protein produceret af prostatakirtlen, som bruges som markør for prostatakræft
  • Karotis stenose: Forsnævring af halspulsåren på grund af åreforkalkning, som kan føre til slagtilfælde

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00922519
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01674257
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02607748
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01930812
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02384382
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02740088
  7. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-om-medicinen-denosumab-kan-lindre-smerter-hos-voksne-med-knoglesygdommen-fibros-dysplasi-eller-mccune-albright-syndrom/
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01816048
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04206319
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05614518
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02429804
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02169063
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00375830
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03233243
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02726984
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03095313
  17. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-med-pet-ct-scanning-for-at-opdage-tidlige-tegn-pa-psoriasisgigt-hos-personer-med-psoriasis/
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07284563
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03120624
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02988531