Dette studie undersøger diabetisk makulaødem, som er en øjensygdom der opstår som komplikation til diabetes. Diabetisk makulaødem opstår når højt blodsukker beskadiger de små blodkar i nethinden, hvilket kan føre til hævelse i makula – den del af øjet der er ansvarlig for skarp central syn. Sygdommen kan medføre sløret syn og synstab hvis den ikke behandles. I dette studie sammenlignes to forskellige behandlinger: det eksperimentelle lægemiddel EYE103 og det allerede godkendte lægemiddel ranibizumab. Begge lægemidler tilhører en gruppe kaldet anti-VEGF behandlinger, som virker ved at blokere et protein der forårsager unormal vækst af blodkar og væskeansamling i øjet.
Formålet med studiet er at undersøge om EYE103 er lige så effektivt som ranibizumab til behandling af diabetisk makulaødem. Studiet er randomiseret, hvilket betyder at deltagerne tilfældigt fordeles i forskellige behandlingsgrupper, og double-masked, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved hvilken behandling der gives. Der er tre behandlingsgrupper: to forskellige doser af EYE103 og en gruppe der får ranibizumab. Alle lægemidler gives som intravitreale injektioner, hvilket betyder at medicinen injiceres direkte ind i øjet.
Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige injektioner over en periode på et år. Behandlingens effekt måles ved at teste deltagernes syn med et standardiseret synstestskema kaldet ETDRS, som måler den bedst korrigerede synsskarphed (BCVA). Dette betyder den bedste synsevne deltageren kan opnå med briller eller kontaktlinser. Synstestene foretages både før behandlingen starter og regelmæssigt gennem studieperioden for at se hvor meget synet forbedres. Studiet følger deltagerne i 52 uger for at vurdere både hvor godt behandlingen virker og hvor sikker den er.
Frankrig 
Italien 
Kroatien 
Letland 
Polen 
Portugal 
Slovakiet 
Spanien 
Tjekkiet 
Tyskland 
Ungarn 
Østrig