Kolorektal cancer – En kræftform der udvikler sig i tyktarmen eller endetarmen. Sygdommen opstår, når normale celler i tarmvæggen begynder at vokse ukontrolleret og danner tumorer. Kræften kan spredes til nærliggende væv og gennem blodbanen til andre organer som leveren og lungerne. I de tidlige stadier vokser tumoren langsomt i tarmvæggen, men over tid kan den bryde gennem tarmvæggen og sprede sig til lymfeknuder.
Gastrointestinale stromale tumorer – En sjælden type kræft, der opstår i de specialiserede celler i mave-tarm-kanalens væg. Disse tumorer udvikler sig fra celler, der normalt hjælper med at kontrollere bevægelsen af mad gennem fordøjelsessystemet. Sygdommen kan opstå hvor som helst i mave-tarm-kanalen, men forekommer oftest i maven og tyndtarmen. Tumorerne vokser langsomt i begyndelsen, men kan senere sprede sig til andre organer.
Spiserørskræft – En kræftform der udvikler sig i spiserøret, det rør der forbinder svælget med maven. Der findes to hovedtyper: planocellulært karcinom og adenokarcinom. Sygdommen begynder typisk i de indre lag af spiserørets væg og vokser gradvist udad. Over tid kan kræften sprede sig til nærliggende strukturer som luftrøret og store blodkar, samt til fjerne organer gennem blodbanen.
Mavekræft – En kræftform der opstår i mavens væg, hvor normale celler begynder at vokse ukontrolleret. Sygdommen udvikler sig ofte langsomt over mange år og starter typisk i det indre lag af maven. Kræften kan gradvist vokse gennem mavevæggens forskellige lag og sprede sig til nærliggende organer som leveren, bugspytkirtlen og tyktarmen. I senere stadier kan cancercellerne spredes gennem lymfesystemet og blodbanen til fjerne dele af kroppen.
Galdevejskræft – En kræftform der udvikler sig i galdevejene, de rør der transporterer galde fra leveren til tyndtarmen. Sygdommen kan opstå i galdevejene inde i leveren eller i de større galdeveje uden for leveren. Tumorerne vokser ofte langsomt og kan blokere galdestrømmen, hvilket forårsager ophobning af galde. Over tid kan kræften sprede sig til leveren, bugspytkirtlen og andre nærliggende organer.
Hepatocellulært karcinom – Den mest almindelige form for leverkræft, der opstår i leverens hovedceller. Sygdommen udvikler sig ofte hos personer med kroniske leversygdomme eller leverbeskadigelse. Tumorerne kan være enkelte eller multiple og vokser typisk langsomt i begyndelsen. Som sygdommen skrider frem, kan kræften sprede sig til andre dele af leveren og til nærliggende organer gennem blodbanen.
Bløddelsarkom – En gruppe sjældne kræftformer, der udvikler sig i kroppens bløde væv som muskler, fedtvæv, blodkar og bindevæv. Disse tumorer kan opstå næsten overalt i kroppen, men forekommer oftest i arme, ben og kroppen. Sarkomerne vokser ofte langsomt i begyndelsen, men kan senere vokse hurtigt og sprede sig til lungerne og andre organer. Der findes mange forskellige typer af bløddelsarkomer, hver med deres egen vækstmønster.
Radioiodrefraktær differentieret skjoldbruskkirtelkræft – En form for skjoldbruskkirtelkræft, hvor kræftcellerne ikke længere optager radioaktiv iod, som normalt bruges til behandling. Denne type kræft udvikler sig fra de follikulære celler i skjoldbruskkirtlen, der normalt producerer skjoldbruskkirtelhormoner. Sygdommen kan sprede sig til lymfeknuder i halsen og til fjerne organer som lungerne og knoglerne. Kræften har mistet sin evne til at reagere på normal hormonbehandling og radioiodterapi.
Gastroenteropankreatiske neuroendokrine tumorer – Tumorer der opstår i de hormonproducerende celler i mave-tarm-kanalen og bugspytkirtlen. Disse celler producerer normalt hormoner, der hjælper med at regulere fordøjelsen og blodsukkeret. Tumorerne vokser typisk langsomt, men kan producere overskydende hormoner, der forårsager forskellige symptomer. Over tid kan disse tumorer sprede sig til leveren og andre organer, især hvis de ikke opdages tidligt.
Ikke-småcellet lungekræft – Den mest almindelige type lungekræft, der omfatter flere undertyper som adenokarcinom og planocellulært karcinom. Sygdommen udvikler sig i lungernes væv og kan opstå i enhver del af lungerne. Kræften vokser typisk langsomt i begyndelsen, men kan sprede sig til andre dele af lungerne, lymfeknuder og fjerne organer som hjernen, leveren og knoglerne. Tumorerne kan blokere luftvejene og påvirke lungefunktionen betydeligt.
Urinblærekræft – En kræftform der opstår i urinblærens indre væg, specifikt i de celler der dækker blærens indside. Sygdommen begynder ofte som overfladiske tumorer, der kan vokse indad i blærehulen eller udad gennem blærevæggen. Over tid kan kræften invadere de dybere lag af blærevæggen og sprede sig til nærliggende organer som livmoderen, skeden eller prostata. I avancerede stadier kan kræften sprede sig til lymfeknuder og fjerne organer.
HPV-associeret kræft – Kræftformer der er forårsaget af human papillomavirus-infektion, hvilket omfatter livmoderhalskræft, analkræft og visse former for hoved-hals-kræft. Virusinfektion forårsager ændringer i cellerne, der over tid kan føre til kræftudvikling. Disse kræftformer udvikler sig typisk langsomt over flere år eller årtier. Sygdommen begynder som præcancerøse forandringer, der gradvist udvikler sig til invasiv kræft, som kan sprede sig til nærliggende væv og organer.
Trippel-negativ brystkræft – En aggressiv form for brystkræft, der mangler tre vigtige receptorer, som andre brystkræfttyper normalt har. Denne type kræft vokser ofte hurtigere end andre former for brystkræft og har tendens til at sprede sig tidligere. Tumorerne kan hurtigt invadere nærliggende væv i brystet og sprede sig til lymfeknuder under armen. Kræften kan også sprede sig til fjerne organer som lungerne, leveren og hjernen relativt tidligt i sygdomsforløbet.
Ikke-klarcellet nyrekræft – En gruppe sjældne former for nyrekræft, der adskiller sig fra den mest almindelige type nyrekræft. Disse tumorer opstår i forskellige dele af nyrerne og omfatter flere undertyper med forskellige vækstmønstre. Sygdommen kan vokse langsomt eller hurtigt afhængigt af den specifikke undertype. Kræften kan sprede sig til nyrens fedtvæv, binyrer og store blodkar, samt til fjerne organer som lungerne og knoglerne.
Malignt pleuralt mesotheliom – En sjælden og aggressiv kræftform, der udvikler sig i lungehinden, den tynde væv der omgiver lungerne. Sygdommen opstår typisk mange år efter eksponering for asbest. Tumoren vokser langs lungehinden og kan omringe hele lungen som et tykt lag af kræftvæv. Over tid invaderer kræften brystkassen og kan sprede sig til andre organer, hvilket gør det vanskeligt for lungerne at udvide sig normalt.
Metastatisk kastrationsresistent prostatakræft – En avanceret form for prostatakræft, hvor kræften fortsætter med at vokse på trods af meget lave niveauer af mandlige kønshormoner. Denne type kræft har spredt sig fra prostata til andre dele af kroppen, ofte til knoglerne og lymfeknuder. Sygdommen udvikler sig fra tidligere hormonafhængig prostatakræft, der over tid har lært at vokse uden hormonernes stimulering. Kræften kan sprede sig til rygsøjlen, bækken og andre knogler, samt til indre organer som leveren og lungerne.
Neuroendokrin prostatakræft – En sjælden og aggressiv variant af prostatakræft, der opstår i de neuroendokrine celler i prostata. Disse celler producerer normalt hormoner og signalstoffer, men bliver kræftceller, der vokser meget hurtigt. Sygdommen er typisk mere aggressiv end almindelig prostatakræft og spreder sig hurtigere til andre organer. Kræften reagerer ofte ikke på standard hormonbehandling og kan sprede sig til leveren, lungerne og knoglerne relativt tidligt i forløbet.
Frankrig 
