Dette studie undersøger to forskellige strategier til at reducere antiviral behandling hos patienter, der er smittet med både HIV-1 og hepatitis B virus. Hepatitis B er en virusinfektion, der påvirker leveren og kan føre til kronisk leverbetændelse, mens HIV-1 er det virus, der forårsager aids. Når en person er smittet med begge virus samtidig, kaldes det en co-infektion. Patienter i dette studie får normalt en tredobbelt antiretroviral behandling, som består af medicin, der indeholder tenofovir disoproxil fumarat eller tenofovir alafenamide fumarat kombineret med enten lamivudin eller emtricitabin, samt et tredje lægemiddel fra grupperne NNRTI, PI/r eller INSTI.
Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden ved to forskellige strategier til at reducere behandlingen, især med hensyn til at kontrollere hepatitis B-virus efter 96 uger. Studiet er designet som et åbent, randomiseret forsøg, hvilket betyder, at deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives, og at deltagerne tilfældigt tildeles en af de to behandlingsstrategier. Begge strategier sammenlignes ikke direkte med hinanden, men deres sikkerhed vurderes separat.
Under studiet vil deltagernes virale belastning blive overvåget regelmæssigt for at sikre, at både HIV og hepatitis B forbliver under kontrol. Virale belastning refererer til mængden af virus i blodet. Studiet vil også følge andre vigtige faktorer som CD4 lymphocytter, som er en type hvide blodlegemer, der er vigtige for immunsystemet, samt forskellige metaboliske parametre og patienternes livskvalitet. Deltagerne vil blive fulgt i 96 uger for at vurdere, hvor mange der oplever virologisk fiasko, hvilket betyder, at virusmængden stiger til et niveau, der kan være problematisk.
Frankrig 
