Rosuvastatin er et lægemiddel, der tilhører en gruppe medicin kaldet statiner. Dette lægemiddel bruges normalt til at sænke kolesterolniveauet i blodet og reducere risikoen for hjertesygdomme. I dette studie undersøges det, om rosuvastatin også kan hjælpe med at forhindre, at blodpropper kommer tilbage hos patienter, der tidligere har haft blodpropper i venerne. Lægemidlet virker ved at blokere et enzym i leveren, som kroppen bruger til at producere kolesterol, og det kan også have andre gavnlige effekter på blodkarrene.

Lungeemboli – En tilstand hvor en blodprop blokerer en eller flere blodkar i lungerne. Blodet kan ikke passere gennem de blokerede kar, hvilket reducerer iltforsyningen til den pågældende del af lungen. Tilstanden opstår typisk når en blodprop fra andre dele af kroppen, ofte benene, løsner sig og rejser gennem blodbanen til lungerne. Symptomerne kan udvikle sig pludselig og omfatte åndenød, brystsmerter og hurtig puls.

Venøs tromboemboli – En samlet betegnelse for tilstande hvor der dannes blodpropper i venerne, som efterfølgende kan løsne sig og rejse gennem blodbanen. Tilstanden omfatter både blodpropper der forbliver på deres oprindelige sted og dem der rejser til andre dele af kroppen. Blodpropperne opstår oftest i de dybe vener i benene eller bækkenet. Når en blodprop løsner sig, kan den rejse gennem blodbanen og blokere blodkar andre steder i kroppen.

Dyb venetrombose – En tilstand hvor der dannes en blodprop i en dyb vene, typisk i benet eller bækkenet. Blodproppen opstår når blodet størkner inde i venen og danner en fast masse. Det berørte område kan blive hævet, ømt og varmt at røre ved. Blodproppen kan vokse sig større over tid og potentielt blokere blodgennemstrømningen helt eller delvist. Der kan også opstå misfarvning af huden i det berørte område.

Post-trombotisk syndrom – En kronisk tilstand der kan udvikle sig efter en dyb venetrombose i benet. Tilstanden opstår når blodproppen har beskadiget veneklapperne, hvilket fører til dårlig blodcirkulation. Symptomerne omfatter vedvarende hævelse, smerter og tyngdefølelse i det berørte ben. Huden kan blive misfarvet og der kan opstå hudforandringer. Symptomerne forværres typisk ved længere tids stående eller gående aktivitet.

Myokardieinfarkt – En tilstand hvor en del af hjertemusklen dør på grund af manglende iltforsyning. Dette sker når et blodkar der forsyner hjertet med blod bliver blokeret, typisk af en blodprop. Den blokerede blodforsyning betyder at hjertecellerne ikke får den ilt og næring de har brug for. Uden behandling vil de berørte hjerteceller begynde at dø inden for få timer. Symptomerne omfatter typisk svære brystsmerter, åndenød og kvalme.

Ustabil angina – En tilstand hvor hjertemusklen ikke får tilstrækkelig iltforsyning på grund af forsnævrede kranspulsårer. I modsætning til stabil angina opstår symptomerne uforudsigeligt og kan forekomme selv i hvile. Tilstanden opstår når blodtilførslen til hjertet bliver kritisk reduceret, men ikke helt blokeret. Brystsmerterne er typisk mere intense og langvarige end ved stabil angina. Tilstanden kan udvikle sig hurtigt og symptomerne kan ændre sig over kort tid.

Iskæmisk apopleksi – En tilstand hvor en del af hjernen mister sin blodforsyning på grund af en blokeret blodåre. Blokerringen sker typisk når en blodprop eller fedtaflejring stopper blodgennemstrømningen. De hjerneceller der ikke får blod begynder hurtigt at fungere dårligt eller dø. Symptomerne afhænger af hvilken del af hjernen der er berørt og kan omfatte lammelser, talebesvær og synsforstyrrelser. Jo længere tid der går uden blodforsyning, jo mere permanent bliver skaden på hjernevævet.