Dette studie undersøger en behandling for patienter, der har fået transplanteret en nyre fra en afdød donor. Sygdommen, der behandles, er nyresvigt i slutstadiet eller anden utilstrækkelig nyrefunktion, hvor patienterne har behov for nyretransplantation. Behandlingen, der testes, hedder Renaparin, som gives for at forbedre funktionen af den transplanterede nyre. Formålet med studiet er at vurdere effekten af Renaparin på transplanterede nyrer hos patienter med høj risiko for iskæmi-reperfusionskade og forsinket transplantfunktion. Iskæmi-reperfusionskade opstår, når organet først mangler iltforsyning og derefter får ilt igen, hvilket kan skade vævet. Forsinket transplantfunktion betyder, at den nye nyre ikke begynder at fungere normalt med det samme efter operationen.
Studiet er designet som et enkelt-blindet, randomiseret studie, hvor nogle deltagere vil få Renaparin-behandling, mens andre ikke får nogen behandling udover standardbehandlingen. Studiet varer i 3 måneder med aktiv behandling, efterfulgt af yderligere 9 måneders opfølgning. Under studiet vil læger overvåge, hvor godt den transplanterede nyre fungerer ved at måle den estimerede glomerulære filtrationshastighed, som er et mål for, hvor effektivt nyrerne filtrerer affaldsstoffer fra blodet. De vil også måle kreatinin i blodet, som er et affaldsstof, der normalt udskilles af nyrerne – høje niveauer kan indikere dårlig nyrefunktion.
Læger vil registrere, om deltagerne har behov for dialyse i den første uge efter transplantationen, hvilket er en behandling, der kunstigt renser blodet, når nyrerne ikke fungerer ordentligt. De vil også overvåge urinproduktionen og andre tegn på, hvor hurtigt og hvor godt den transplanterede nyre begynder at fungere. Studiet vil følge deltagerne i op til 12 måneder for at se langsigtede resultater af behandlingen og sammenligne, hvordan det går for dem, der fik Renaparin, i forhold til dem, der kun fik standardbehandling.



Tyskland
Østrig