Sirolimus er et lægemiddel, der bruges til at forhindre, at kroppen afstøder transplanterede organer. Det virker ved at dæmpe immunsystemet, så det ikke angriber de nye nyrer og bugspytkirtel. Sirolimus hjælper med at sikre, at de transplanterede organer kan fungere normalt i kroppen.

Mycophenolate mofetil er også et immunundertrykkende lægemiddel, der bruges til at forhindre organafstødning efter transplantation. Det arbejder på en lidt anden måde end sirolimus, men har samme formål – at holde immunsystemet i skak, så det ikke beskadiger de nyligt transplanterede nyrer og bugspytkirtel. Dette lægemiddel hjælper med at bevare organernes funktion over lang tid.

Type 1 diabetes mellitus – En kronisk autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Dette fører til fuldstændig eller næsten fuldstændig mangel på insulin, et hormon der er nødvendigt for at regulere blodsukkeret. Sygdommen udvikler sig typisk hurtigt over dage til uger og opstår oftest i barndommen eller den tidlige voksenalderen. Uden behandling stiger blodsukkeret farligt, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer. Over tid kan sygdommen påvirke blodkar, nerver, øjne og nyrer gennem en proces kaldet diabetiske mikroangiopatiske komplikationer.

Kronisk nyresygdom i slutstadiet – Den mest alvorlige form for kronisk nyresygdom, hvor nyrerne har mistet størstedelen af deres evne til at filtrere affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet. Nyrefunktionen er reduceret til mindre end 10-15 procent af normal kapacitet. Sygdommen udvikler sig gradvist over måneder til år og opstår ofte som følge af andre tilstande som diabetes eller højt blodtryk. Kroppen begynder at ophobe giftstoffer og overskydende væske, hvilket påvirker andre organer. Patienter oplever ofte symptomer som træthed, kvalme, åndenød og hævelser.

Incisionel hernie – Et brud i bugvæggen, der opstår gennem et tidligere operationssnit i maven. Denne type hernie udvikler sig, når musklerne og bindevævet omkring det tidligere snit bliver svækket og ikke heler ordentligt sammen. Indvolde eller fedtvæv kan presse igennem denne svaghed og danne en synlig bule under huden. Tilstanden kan opstå dage til år efter den oprindelige operation. Størrelsen kan variere fra lille til meget stor, og hernien kan blive mere udtalt ved hoste, hosting eller fysisk anstrengelse.

Lymfocele – En væskefyldt hulhed, der dannes af ophobet lymfevæske efter kirurgisk indgreb. Denne tilstand opstår, når lymfekar bliver beskadiget under operation og lymfevæsken ikke kan dræne ordentligt væk. Lymfocelen kan udvikle sig i dagene eller ugerne efter operationen. Den kan vokse i størrelse over tid og nogle gange trykke på omgivende strukturer. Mindre lymfoceler forsvinder ofte af sig selv, mens større kan vedblive og forårsage ubehag.

Diabetisk retinopati – En øjensygdom, der opstår som følge af langvarig forhøjet blodsukker ved diabetes. Sygdommen påvirker de små blodkar i nethinden i øjet og udvikler sig gradvist over år. I begyndelsen kan der opstå små udposninger på blodkarrene og mindre blødninger i nethinden. Efterhånden kan der dannes nye, unormale blodkar, og der kan opstå væskeophobning i det centrale synsområde. Sygdommen forværres langsomt og kan påvirke synet forskelligt afhængigt af, hvilke dele af nethinden der er berørt.

Diabetisk neuropati – En nerveskade, der opstår som følge af langvarig forhøjet blodsukker ved diabetes. Sygdommen påvirker især de perifere nerver, som er nerverne uden for hjernen og rygmarven. Den begynder typisk i de længste nerver først, hvilket betyder at symptomerne ofte starter i tæer og fødder. Nerveskaden udvikler sig gradvist over måneder til år og kan brede sig opad i benene og eventuelt til hænderne. Tilstanden kan påvirke både sensoriske nerver, der registrerer følelse, og motoriske nerver, der styrer muskelbevægelser.