Osteopeni – Diagnostik

Gå tilbage

Osteopeni er en tilstand, hvor dine knogler mister tæthed og bliver svagere end normalt, men dog ikke svage nok til at blive diagnosticeret som knogleskørhed. At forstå, hvordan tilstanden opdages og overvåges, kan hjælpe dig med at handle for at beskytte din knoglesundhed, før der udvikles mere alvorlige problemer.

Introduktion: Hvem bør undersøges

At vide, hvornår du skal få dine knogler undersøgt, er et vigtigt skridt i at vedligeholde dit helbred. Osteopeni kaldes ofte en “stille sygdom”, fordi den typisk ikke forårsager symptomer, som du kan mærke eller bemærke. Du vil ikke opleve smerter fra reduceret knogletæthed i sig selv, hvilket gør diagnostiske test til den eneste pålidelige måde at opdage tilstanden på, før den udvikler sig.[1]

Medicinske retningslinjer anbefaler, at alle kvinder på 65 år og derover bør få målt deres knogletæthed. Hvis du er en kvinde yngre end 65 år, men allerede har været gennem overgangsalderen, bør du også overveje test, især hvis du har risikofaktorer, der øger dine chancer for knogletab. Disse risikofaktorer omfatter en familiehistorie med knogleskørhed, at være af hvid eller asiatisk afstamning, at have fået fjernet dine æggestokke før overgangsalderen, rygning eller at tage visse lægemidler såsom kortikosteroider i længere perioder.[2]

For mænd er evidensen om rutinemæssig screening mindre klar. Men omkring en tredjedel af hvide og asiatiske mænd over 50 år er påvirket af reduceret knogletæthed. Mænd med risikofaktorer såsom lavt testosteronniveau, langvarig brug af kortikosteroider eller tilstande, der påvirker knoglesundheden, bør drøfte testning med deres læge.[2]

Hvis du har visse medicinske tilstande eller tager specifikke lægemidler, kan din læge anbefale tidligere eller hyppigere knogletæthedsmålinger. Tilstande, der kan fremskynde knogletab, omfatter hyperthyroidisme (en overaktiv skjoldbruskkirtel), diabetes, kronisk nyresygdom, spiseforstyrrelser som anoreksi eller bulimi, ubehandlet cøliaki og autoimmune sygdomme såsom leddegigt. Lægemidler, der øger risikoen for osteopeni, omfatter kortikosteroider, medicin mod epilepsi, visse lægemidler, der bruges i kræftbehandling, blodfortyndende midler og protonpumpehæmmere, der almindeligvis bruges til at behandle sure opstød.[1][3]

Det er også værd at søge diagnostisk testning, hvis du bemærker, at du har mistet mere end tre centimeter i højde, efterhånden som du bliver ældre. Mens mennesker typisk mister omkring tre centimeter i højde naturligt over tid, kan det at miste mere end det signalere knogletab, der kræver opmærksomhed.[10]

⚠️ Vigtigt
Vent ikke på, at symptomer viser sig, før du bliver testet. Osteopeni og knogleskørhed udvikler sig stille uden at forårsage smerter eller ubehag. Den eneste måde at vide, om dine knogler mister tæthed, er gennem ordentlig diagnostisk testning. Tidlig opdagelse giver dig den bedste chance for at forhindre udvikling til knogleskørhed.

Diagnostiske metoder

Knogletæthedsmåling

Den primære metode til at diagnosticere osteopeni er en knogletæthedstest, som måler mængden af kalcium og andre mineraler til stede i dine knogler. Den mest nøjagtige og bredt anvendte test kaldes dual-energy røntgenabsorptiometri, almindeligvis kendt som DEXA eller DXA. Denne test er smertefri, ikke-invasiv og bruger røntgenstråler med meget lav energi til at undersøge dine knogler. Under skanningen ligger du typisk på et bord, mens en skannende arm passerer over din krop og måler knogletæthed i specifikke områder.[2][3]

DXA-skanningen fokuserer normalt på tre nøgleområder, hvor knogler er mest tilbøjelige til at brække: den nedre rygsøjle (lænderygsøjlen), hofterne og nogle gange håndleddet. Disse områder er valgt, fordi brud på disse steder er mest almindelige og kan have alvorlige konsekvenser for din mobilitet og livskvalitet.[4]

Hele proceduren tager kun omkring 10 til 30 minutter, og du behøver ingen særlig forberedelse. Du kan spise normalt før testen og fortsætte med at tage din sædvanlige medicin. Du kan blive bedt om at undgå kalciumtilskud i en dag eller to før skanningen og om at bære behageligt, løstsiddende tøj uden metallynlåse eller knapper, der kunne forstyrre billedoptagelsen.[8]

Forståelse af din T-score

Efter din knogletæthedsskanning vil du modtage resultater i form af en T-score. Dette tal sammenligner din knogletæthed med den hos en sund ung voksen af samme køn ved maksimal knoglemasse, hvilket typisk forekommer omkring 30-årsalderen. T-scoren fortæller din læge, hvor meget din knogletæthed afviger fra denne ideelle standard.[2]

Ifølge Verdenssundhedsorganisationens definitioner indikerer en T-score mellem -1 og -2,5 osteopeni. En T-score på -1 eller højere anses for normal, mens en score lavere end -2,5 indikerer knogleskørhed. Jo lavere din T-score er, desto mere porøse og skrøbelige er dine knogler blevet. For eksempel ville en T-score på -1,5 indikere mild osteopeni, mens en score på -2,3 ville repræsentere mere betydeligt knogletab, dog stadig ikke alvorligt nok til at blive klassificeret som knogleskørhed.[3][4]

Det er vigtigt at forstå, at disse grænseværdier er noget vilkårlige afgrænsninger. Der er ikke en enorm forskel mellem en T-score på -2,3 (osteopeni) og -2,5 (knogleskørhed) hvad angår faktisk knoglestyrke eller brudrisiko. Det, der betyder mest, er det faktiske tal og hvordan det ændrer sig over tid, snarere end den betegnelse, der er knyttet til det. Din læge vil overveje din T-score sammen med andre risikofaktorer for at bestemme din samlede brudrisiko og passende behandlingsplan.[2]

At skelne osteopeni fra andre tilstande

Knogletædhedstest hjælper læger med at skelne osteopeni fra normale aldersrelaterede knogleændringer og fra knogleskørhed. Testen udelukker også andre knogletilstande, der kan forårsage lignende bekymringer. Ved at levere objektive målinger fjerner DXA-skanningen gætterier fra den diagnostiske proces og etablerer en baseline for fremtidig overvågning.[3]

Nogle sundhedsudbydere bruger også målestedet til at forfine diagnosen. Mens knogletæthed kan måles forskellige steder i din krop, anses målinger taget ved lårbenshalsen (den smalle del af dit lårben nær hofteled) for at være den mest pålidelige enkeltindikator for brudrisiko. Nogle læger måler flere steder og bruger den laveste score, selvom denne praksis kan identificere flere mennesker med osteopeni uden nødvendigvis at give yderligere nyttig information om brudrisiko.[4]

Din læge kan også bestille blodprøver eller urinprøver for at kontrollere for underliggende tilstande, der kunne forårsage fremskyndet knogletab. Disse test kan måle kalciumniveauer, D-vitaminniveauer, skjoldbruskkirtelfunktion og markører for knogleomsætning. Sådanne test hjælper med at identificere behandlelige årsager til lav knogletæthed, såsom D-vitaminmangel eller en overaktiv skjoldbruskkirtel.[1]

Testningshyppighed

Hvis din knogletæthedstest viser osteopeni, vil din læge sandsynligvis planlægge gentagen testning hvert andet til femte år. Den nøjagtige timing afhænger af flere faktorer, herunder hvor tæt din T-score er på knogleskørhedsområdet, om du har andre risikofaktorer for brud, og om eventuelle ændringer i dit helbred eller medicin kan fremskynde knogletab.[2]

For kvinder med osteopeni men uden andre risikofaktorer kan det være passende at vente fem til ti år mellem tests. Dette er fordi forskellen i knogletæthedsmålinger mellem to tests skal være mindst 4 til 5 procent for pålideligt at indikere faktisk ændring snarere end normal testvariation. At teste for hyppigt kan føre til unødvendig bekymring om små udsving, der ikke repræsenterer meningsfuldt knogletab.[4]

Mere hyppig testning kan dog være anbefalet, hvis du er i en periode med hurtigt knogletab, såsom umiddelbart efter overgangsalderen, eller hvis testresultater ville påvirke beslutninger om at starte behandling. Din læge vil arbejde sammen med dig om at bestemme den rette testplan baseret på din individuelle situation.[4]

⚠️ Vigtigt
Dine knogletæthedsresultater bør altid fortolkes sammen med din komplette sygehistorie, ikke isoleret. Faktorer såsom din alder, køn, tidligere brud, familiehistorie, medicin og livsstilsvaner bidrager alle til din faktiske risiko for at brække en knogle. En samtale med din læge om alle disse faktorer vil hjælpe dig med at forstå, hvad dine testresultater virkelig betyder for dit helbred.

Diagnostik til kvalificering til kliniske forsøg

Selvom de leverede kilder ikke indeholder specifik information om diagnostiske kriterier, der bruges til at inkludere patienter i kliniske forsøg for osteopeni, er det værd at bemærke, at kliniske forsøg generelt bruger de samme standard knogletæthedstest-metoder som beskrevet ovenfor. Forskere, der udfører undersøgelser af behandlinger for knoglesundhed, kræver typisk, at deltagere har dokumenteret osteopeni gennem DXA-skanning med specifikke T-score-områder. Kliniske forsøg kan også kræve yderligere baseline-testning for at vurdere det overordnede helbred, måle specifikke biomarkører relateret til knoglemetabolisme og udelukke tilstande, der ville gøre deltagelse usikker eller ville forstyrre målingen af behandlingens virkninger.

Igangværende kliniske forsøg for Osteopeni

  • Behandling af knogleskørhed med dasatinib og quercetin eller nicotinamid ribosid – kan det forbedre knoglestyrken?

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark
  • Virkning af knoglestyrke-medicinen alendronat hos personer med diabetes og knogleskørhed

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Danmark
  • Behandling af knogleskørhed med dasatinib og quercetin eller nicotinamid ribosid – SENIOR studiet

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark

Referencer

https://www.webmd.com/osteoporosis/osteopenia-early-signs-of-bone-loss

https://www.health.harvard.edu/womens-health/osteopenia-when-you-have-weak-bones-but-not-osteoporosis

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK499878/

https://familydoctor.org/condition/osteopenia/

https://www.healthline.com/health/osteopenia

https://www.mskcc.org/cancer-care/patient-education/osteo-bone-health

https://www.bonehealthandosteoporosis.org/news/osteopenia-causes-treatments-prevention/

https://medlineplus.gov/bonedensity.html

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/osteoporosis/symptoms-causes/syc-20351968

https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/21855-osteopenia

FAQ

Hvordan adskiller osteopeni sig fra knogleskørhed?

Osteopeni er en tilstand, hvor din knogletæthed er lavere end normalt, men ikke lav nok til at blive diagnosticeret som knogleskørhed. Tænk på osteopeni som et midtpunkt mellem at have sunde knogler og at have knogleskørhed. Det måles ved T-scorer: osteopeni spænder fra -1 til -2,5, mens knogleskørhed diagnosticeres ved -2,5 eller lavere. Med osteopeni er dine knogler svagere, end de burde være, og din brudrisiko øges, men ikke i den grad, man ser ved knogleskørhed.[1]

Kan jeg mærke, om jeg har osteopeni?

Nej, osteopeni forårsager typisk ikke symptomer, du kan mærke eller bemærke, hvilket er grunden til, at det ofte kaldes en “stille sygdom”. Du vil ikke opleve smerter fra reduceret knogletæthed i sig selv. Den eneste måde at vide, om du har osteopeni, er gennem en knogletæthedstest. Nogle mennesker bemærker måske, at de har mistet højde over tid, hvilket kunne indikere knogletab, men dette er et sent tegn.[1][5]

Hvad er en DXA-skanning, og gør den ondt?

En DXA-skanning (dual-energy røntgenabsorptiometri) er en smertefri, ikke-invasiv test, der måler din knogletæthed ved hjælp af røntgenstråler med meget lav energi. Under skanningen ligger du på et bord, mens en skannende arm passerer over din krop og typisk undersøger din rygsøjle, hofter og nogle gange dit håndled. Hele proceduren tager kun 10 til 30 minutter, kræver ingen særlig forberedelse, og du kan genoptage normale aktiviteter umiddelbart bagefter.[2][3]

I hvilken alder bør jeg få målt min knogletæthed?

Alle kvinder på 65 år og derover bør have knogletæthedsmåling. Kvinder yngre end 65, som har været gennem overgangsalderen, bør også testes, hvis de har risikofaktorer såsom familiehistorie med knogleskørhed, rygning, lav kropsvægt eller visse medicinske tilstande. For mænd er anbefalinger om rutinemæssig screening mindre klare, men de med risikofaktorer som lavt testosteron, langvarig brug af steroider eller en familiehistorie med knogleskørhed bør diskutere testning med deres læge, især efter 50 års alderen.[2]

Hvor ofte bør jeg gentage knogletæthedsmåling, hvis jeg har osteopeni?

Hvis din test viser osteopeni, vil din læge typisk planlægge gentagen testning hvert andet til femte år. Den nøjagtige timing afhænger af, hvor lav din knogletæthed er, om du har andre risikofaktorer for brud, og om ændringer i dit helbred eller medicin kan fremskynde knogletab. For kvinder med osteopeni men uden andre risikofaktorer kan det være passende at vente fem til ti år mellem tests, da knogletæthed skal ændre sig med mindst 4 til 5 procent for at repræsentere meningsfuld ændring snarere end normal testvariation.[2][4]

🎯 Vigtigste pointer

  • Osteopeni forårsager ingen symptomer, hvilket gør knogletæthedstest til den eneste måde at opdage det på, før det udvikler sig til knogleskørhed
  • Kvinder bør testes ved 65 års alderen eller tidligere, hvis de har risikofaktorer, mens mænd med risikofaktorer bør diskutere screening med deres læge
  • DXA-skanningen er smertefri, tager mindre end 30 minutter og bruger røntgenstråler med meget lav energi til at måle knogletæthed i din rygsøjle, hofter og håndled
  • Din T-score sammenligner din knogletæthed med en sund ung voksen – scorer mellem -1 og -2,5 indikerer osteopeni
  • Linjen mellem osteopeni og knogleskørhed er noget vilkårlig, så dit faktiske T-score-tal betyder mere end betegnelsen
  • Visse lægemidler og medicinske tilstande kan fremskynde knogletab, hvilket gør tidligere eller hyppigere testning nødvendig
  • At miste mere end tre centimeter i højde, efterhånden som du bliver ældre, kunne signalere knogletab, der er værd at undersøge
  • Din brudrisiko afhænger af flere faktorer ud over blot din T-score, herunder alder, familiehistorie og livsstilsvaner

Relaterede lægemidler: