Transplantatafstødning er en alvorlig komplikation efter organtransplantation, hvor immunsystemet angriber det transplanterede organ. Der pågår i øjeblikket flere kliniske forsøg, der undersøger nye behandlingsmetoder til at forebygge og behandle denne tilstand hos nyretransplanterede patienter.

Kliniske forsøg for transplantatafstødning

Transplantatafstødning opstår, når modtagerens immunsystem identificerer det transplanterede organ som fremmed væv og begynder at angribe det. Dette kan føre til inflammation og skade på organet, hvilket kan kompromittere dets funktion. Der findes forskellige typer af afstødning, herunder akut og kronisk afstødning, hver med varierende tidsforløb og alvorlighed. Akut afstødning kan forekomme inden for uger til måneder efter transplantationen, mens kronisk afstødning kan udvikle sig over år.

I øjeblikket er der 3 kliniske forsøg registreret i systemet for transplantatafstødning. Disse forsøg undersøger innovative behandlingsmetoder, der sigter mod at forbedre resultaterne for patienter, der har modtaget en nyretransplantation.

Oversigt over igangværende kliniske forsøg

Undersøgelse af allogene mesenkymale stromalceller fra navlestreng til behandling af kronisk nyretransplantatafstødning hos voksne patienter

Lokation: Frankrig

Dette kliniske forsøg fokuserer på en tilstand kendt som kronisk nyretransplantatafstødning, som også kaldes kronisk antistofmedieret afstødning (cABMR). Dette sker, når kroppens immunsystem angriber den transplanterede nyre, hvilket fører til et gradvist tab af nyrefunktion. Undersøgelsen udforsker en ny behandling ved hjælp af allogene mesenkymale stromalceller fra navlestreng, som er specielle celler udvundet fra navlesnore. Disse celler ekspanderes uden for kroppen og bruges derefter i en behandling kaldet celleterapi, som gives som en suspension til intravenøs infusion direkte i blodbanen gennem en vene.

Formålet med denne undersøgelse er at evaluere, hvor effektive disse navlestrengs-celler er til at forbedre nyrefunktionen over en periode på 24 måneder hos patienter med cABMR. Deltagere i undersøgelsen vil modtage injektioner af disse celler og vil blive overvåget for ændringer i deres nyrefunktion. Undersøgelsen vil også se på sikkerheden ved celleinjektionerne og hvordan de påvirker kroppen.

Inklusionskriterier omfatter voksne på 18 år eller derover, som har haft en nyretransplantation i mindst 1 år men mindre end 10 år, og som har fået diagnosticeret kronisk humoral afstødning gennem en nyrebiopsi inden for de seneste 6 måneder. Patienterne skal have donor-specifikke anti-HLA antistoffer og ikke have responderet på 3 månedlige kure med IV-IG behandling.

Eksklusionskriterier inkluderer patienter, der ikke er diagnosticeret med kronisk humoral afstødning, ikke har gennemgået en nyrebiopsi, eller ikke har modtaget konventionel behandling.

Gennem undersøgelsen vil forskellige sundhedsindikatorer blive målt, såsom nyrefunktion, proteinniveauer i urinen og tilstedeværelsen af specifikke antistoffer, der kan påvirke nyren. Forsøget forventes at løbe indtil 2028.

Undersøgelse af riliprubart til forebyggelse og behandling af antistofmedieret afstødning hos voksne nyretransplantationspatienter

Lokation: Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Sverige

Dette kliniske forsøg undersøger en behandling kaldet BIVV020 (også kendt som SAR445088), der testes for at se, om den kan hjælpe med at forebygge eller behandle transplantatafstødning hos voksne, der har modtaget en nyretransplantation. Formålet er at evaluere, hvor effektiv og sikker BIVV020 er til at håndtere transplantatafstødning.

Deltagere i undersøgelsen vil blive opdelt i to grupper. Kohorte A omfatter personer med kronisk nyresygdom, der vil modtage en nyretransplantation, mens Kohorte B omfatter nyretransplantationsmodtagere, der er diagnosticeret med aktiv antistofmedieret afstødning (AMR). Behandlingen gives som en opløsning til injektion under huden, og undersøgelsen vil overvåge deltagere over en tidsperiode for at vurdere behandlingens effekter.

Inklusionskriterier omfatter patienter, der planlægger at modtage standardbehandling, har kronisk nyresygdom (for Kohorte A) eller er diagnosticeret med aktiv AMR (for Kohorte B). Deltagere skal have en BMI på 40 kg/m2 eller mindre og skal bruge prævention under behandlingsperioden og i mindst 49 uger efter den sidste dosis.

Eksklusionskriterier inkluderer patienter, der for nylig har haft en organtransplantation og oplever transplantatafstødning, eller som ikke falder inden for de specificerede aldersgrupper for undersøgelsen.

Gennem undersøgelsen vil forskere indsamle information om, hvor godt behandlingen virker, eventuelle bivirkninger, og hvordan kroppen behandler medicinen. Undersøgelsen forventes at afsluttes den 3. december 2026.

Undersøgelse af efgartigimod til patienter med antistofmedieret afstødning efter nyretransplantation

Lokation: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Spanien

Dette kliniske forsøg fokuserer på en tilstand kendt som antistofmedieret afstødning, som kan forekomme hos personer, der har modtaget en nyretransplantation. Denne tilstand opstår, når kroppens immunsystem fejlagtigt angriber den transplanterede nyre og betragter den som et fremmed objekt. Undersøgelsen vil teste en behandling kaldet efgartigimod, som gives som en opløsning til injektion ved hjælp af en færdigfyldt sprøjte. Efgartigimod er designet til at hjælpe med at reducere immunsystemets angreb på den transplanterede nyre.

Formålet med undersøgelsen er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af efgartigimod hos personer, der har oplevet antistofmedieret afstødning efter en nyretransplantation. Deltagere i undersøgelsen vil modtage enten efgartigimod eller et placebo. Undersøgelsen vil blive gennemført over en tidsperiode, hvor deltagere vil modtage regelmæssige injektioner og deltage i opfølgningsbesøg for at overvåge deres helbred og behandlingens effekter.

Inklusionskriterier omfatter deltagere mellem 18 og 80 år, som har haft en nyretransplantation mindst 6 måneder før screening, og som er diagnosticeret med aktiv eller kronisk aktiv antistofmedieret afstødning med påviselige donor-specifikke antistoffer. Deltagere skal have modtaget mycophenolatmofetil i mindst 20 uger før screening og være på en stabil dosis af både mycophenolatmofetil og tacrolimus i mindst 4 uger.

Eksklusionskriterier inkluderer patienter, der ikke er diagnosticeret med antistofmedieret afstødning, ikke er inden for den specificerede aldersgruppe, eller ikke opfylder andre kriterier for undersøgelsen.

Gennem undersøgelsen vil forskellige sundhedsvurderinger blive udført, herunder kontrol for eventuelle bivirkninger, overvågning af nyrefunktion og måling af niveauer af visse proteiner i blodet. Undersøgelsen sigter mod at indsamle information om, hvor godt efgartigimod virker til at håndtere antistofmedieret afstødning og dets overordnede indvirkning på nyretransplantationsmodtageres helbred.

Sammenfatning

De tre igangværende kliniske forsøg for transplantatafstødning repræsenterer innovative tilgange til at håndtere denne alvorlige komplikation efter nyretransplantation. Forsøgene spænder over flere europæiske lande og undersøger forskellige behandlingsmetoder:

• Celleterapi ved hjælp af mesenkymale stromalceller fra navlestreng, der sigter mod at modulere immunresponset og fremme vævsheling
• Immunmodulerende behandlinger som BIVV020 og efgartigimod, der arbejder ved at målrette specifikke komponenter i immunsystemet for at reducere sandsynligheden for organafstødning
• Fokus på både forebyggelse og behandling af antistofmedieret afstødning, som er en særlig udfordrende form for transplantatafstødning

Alle tre undersøgelser lægger stor vægt på sikkerhed og grundig overvågning af deltagerne. De kræver, at patienterne opfylder specifikke kriterier vedrørende tidspunkt efter transplantation, nyrefunktion og tidligere behandlingshistorie. Forsøgene anvender moderne metodologi med placebo-kontrollerede designs for at sikre valide resultater.

Disse forsøg har potentiale til at forbedre behandlingsmulighederne betydeligt for patienter, der oplever transplantatafstødning, især i tilfælde hvor konventionel behandling har vist sig utilstrækkelig. Resultaterne forventes at give værdifuld indsigt i fremtidens håndtering af transplantatafstødning og kan bidrage til bedre langtidsresultater for nyretransplanterede patienter.