Prinzmetals angina – Diagnostik

Gå tilbage

Det kan være udfordrende at diagnosticere Prinzmetals angina, fordi denne sjældne form for brystsmerter opstår uforudsigeligt og ofte forsvinder, inden du når frem til lægen. At forstå, hvornår du skal søge diagnostiske undersøgelser, og hvilke procedurer lægerne bruger til at identificere denne tilstand, kan hjælpe dig med at tage de rette skridt mod ordentlig behandling og ro i sindet.

Introduktion: Hvornår skal man søge diagnostisk udredning

Hvis du oplever gentagne episoder med brystsmerter, der opstår, mens du hviler eller sover, især mellem midnat og de tidlige morgentimer, er det vigtigt at se en læge så hurtigt som muligt. Dette mønster er meget forskelligt fra typiske brystsmerter, der kommer med fysisk aktivitet eller stress, og det kan være et tegn på Prinzmetals angina.[1]

Du bør søge lægehjælp, hvis dit brystubehag forekommer i klynger over flere dage eller uger, hvor hver episode varer omkring fem til femten minutter. Smerten kan føles som tryk, stramhed, sammensnøring eller tyngde i brystet, og den kan sprede sig til dine arme, skuldre, nakke eller kæbe. Nogle mennesker oplever også svedtendens, kvalme eller svimmelhed sammen med brystsmerterne.[1]

Prinzmetals angina rammer typisk yngre og generelt sundere mennesker sammenlignet med dem, der har traditionel angina forårsaget af blokerede arterier. Hvis du ikke har typiske risikofaktorer for hjertesygdom, men stadig oplever uforklarlige brystsmerter i hvile, er dette et vigtigt fingerpeg, der bør undersøges.[1]

⚠️ Vigtigt
Hvis du oplever pludselige, alvorlige brystsmerter, der ikke forsvinder efter få minutter, skal du straks ringe efter akut hjælp. Dette kan være et hjerteanfald, ikke bare en angina-episode. Kør aldrig selv til hospitalet, hvis du har brystsmerter – vent på, at den akutte lægehjælp ankommer.

Personer, der har tilstande relateret til spasmer i blodkar andre steder i kroppen, såsom migrænehovedsmerter eller Raynauds fænomen (en tilstand, hvor fingre og tæer bliver meget kolde og skifter farve), kan have større risiko for at udvikle Prinzmetals angina. Hvis du har disse tilstande og begynder at opleve uforklarlige brystsmerter, skal du nævne denne sammenhæng over for din læge.[1]

En kardiolog bør mistænke Prinzmetals angina, når symptomerne opstår i hvile eller under søvn, forekommer i tydelige klynger, eller når traditionel træningstest ikke udløser nogen brystsmerter. Tilstanden bør også overvejes, hvis nogen har en historie med uforklarlige besvimelser, da dette kan indikere alvorlige hjerterytmeproblemer udløst af spasmer i kranspulsårerne.[4]

Klassiske diagnostiske metoder

Diagnosticering af Prinzmetals angina kræver en kombination af klinisk observation, sygehistorie og specifikke tests. Hjørnestenen i diagnosen er at indfange, hvad der sker med hjertets elektriske aktivitet under en faktisk episode med brystsmerter.[1]

Elektrokardiogram (EKG) test

Et elektrokardiogram, almindeligvis kaldet et EKG, er en test, der registrerer de elektriske signaler i dit hjerte. Når Prinzmetals angina opstår, forårsager det typisk, at ST-segmentet (en bestemt del af hjertets elektriske mønster) bliver hævet på EKG’et. Denne ST-elevation indikerer, at en del af din hjertemuskel ikke får nok ilt, fordi en kranspulsåre har fået spasmer.[3]

Udfordringen med standard EKG-test er, at du skal have brystsmerter på præcis det tidspunkt, testen udføres. Da Prinzmetals angina-episoder kommer og går hurtigt, ofte kun varer fem til femten minutter, kan et almindeligt EKG taget under et lægebesøg virke helt normalt, hvis du ikke oplever symptomer på det tidspunkt.[1]

Ambulant EKG-overvågning

Fordi brystsmertepisoder er uforudsigelige og ofte opstår om natten, kan læger anbefale ambulant elektrokardiogram-overvågning. Dette indebærer at bære en lille, bærbar enhed, der kontinuerligt registrerer dit hjertes elektriske aktivitet over 24 til 48 timer eller endda længere. Enheden indfanger eventuelle ændringer, der sker under dine daglige aktiviteter og mens du sover.[1]

Hvis du oplever brystsmerter, mens du bærer monitoren, kan du trykke på en knap for at markere det øjeblik. Din læge kan derefter gennemgå optagelsen for at se, om der var ST-segmentændringer på EKG’et, der matcher tidspunktet for dine symptomer. Denne sammenhæng mellem symptomer og EKG-ændringer er meget hjælpsom til at stille en diagnose.[7]

Belastningstest

En belastningstest evaluerer, hvordan dit hjerte fungerer under fysisk aktivitet. Til denne test går du typisk på et løbebånd, mens du er tilsluttet en EKG-maskine. Træningsniveauet øges gradvist for at få dit hjerte til at arbejde hårdere og slå hurtigere.[1]

Interessant nok udvikler mennesker med Prinzmetals angina ofte ikke brystsmerter under træningstestning. Dette er et vigtigt kendetegn, der adskiller tilstanden fra typisk angina forårsaget af blokerede arterier, hvor fysisk anstrengelse normalt udløser symptomer. Dog kan motion udløse spasmer hos omkring en fjerdedel af mennesker med Prinzmetals angina, så testen er ikke helt udelukket som diagnostisk værktøj.[4]

Koronar angiografi

Koronar angiografi er en procedure, hvor et tyndt rør kaldet et kateter indsættes i et blodkar i din arm eller lyske og guides til dit hjerte. En speciel farve injiceres derefter gennem kateteret, og røntgenbilleder tages for at visualisere dine kranspulsårer – de blodkar, der forsyner din hjertemuskel med ilt.[1]

I mange tilfælde af Prinzmetals angina viser angiografien normale eller næsten normale kranspulsårer uden betydelige blokeringer. Dette fund, kombineret med mønsteret af dine symptomer, hjælper med at skelne Prinzmetals angina fra andre typer af hjertesygdom. Nogle mennesker med Prinzmetals angina har dog en vis grad af kranspulsåresygdom, hvilket kan gøre tilstanden mere alvorlig.[4]

Provokationstest

Fordi spasmer i kranspulsårerne er midlertidige og muligvis ikke opstår under rutinemæssig testning, skal læger undertiden bevidst udløse en spasme for at bekræfte diagnosen. Dette gøres gennem provokationstest ved brug af specielle lægemidler, der gives under koronar angiografi.[1]

De mest anvendte stoffer til provokationstest er acetylcholin eller ergonovin. Disse lægemidler gives gennem kateteret direkte ind i kranspulsårerne (intrakoronært) eller undertiden ind i en vene (intravenøst). Hvis du har Prinzmetals angina, kan disse stoffer få dine kranspulsårer til at få spasmer, hvilket kan ses på angiografibillederne og kan genskabe dine typiske brystsmerter.[1]

Under provokationstest overvåger læger omhyggeligt dit hjertes elektriske aktivitet med kontinuerlig EKG-overvågning. Hvis der opstår en spasme, leder de efter den karakteristiske ST-segmenthævelse, der indikerer reduceret blodgennemstrømning til en del af hjertet. Spasamen kan derefter hurtigt vendes ved at give lægemidler, der afslapper arterien, såsom nitroglycerin, direkte ind i den påvirkede kranspulsåre.[7]

⚠️ Vigtigt
Provokationstest udføres ikke rutinemæssigt, fordi den indebærer en vis risiko. Den bevidst fremkaldte spasme kan være alvorlig og potentielt føre til alvorlige hjerterytmeproblemer eller endda et hjerteanfald i sjældne tilfælde. Denne test udføres kun, når det er nødvendigt, og under omhyggelig medicinsk overvågning med akutudstyr let tilgængeligt.

Blodprøver

Blodprøver kan hjælpe med at vurdere, om din hjertemuskel er blevet beskadiget. Når hjertemuskelceller bliver skadet, frigiver de visse proteiner i blodbanen. At måle disse biomarkører for myokardienekrose (stoffer, der indikerer hjertemuskelbeskadelse) kan hjælpe med at afgøre, om en spasme i kranspulsåren har været alvorlig nok til at forårsage skade på dit hjerte.[6]

Hvis du ankommer til skadestuen med brystsmerter, vil læger tage blodprøver for at kontrollere for disse markører. I nogle tilfælde af Prinzmetals angina, især når episoderne er kortvarige og reagerer hurtigt på behandling, forbliver disse blodmarkører normale, fordi der ikke er opstået permanent skade på hjertemusklen.[7]

Diagnostik til kvalificering til kliniske forsøg

Selvom der er begrænset specifik information i de leverede kilder om diagnostiske kriterier, der bruges til at indskrive patienter i kliniske forsøg for Prinzmetals angina, ville den generelle diagnostiske tilgang involvere bekræftelse af diagnosen gennem de metoder, der er beskrevet ovenfor.

Kliniske forsøg kræver typisk dokumenteret bevis for spasmer i kranspulsårerne, hvilket kan bekræftes gennem ambulant EKG-overvågning, der viser ST-segmenthævelse under symptomatiske episoder, eller gennem provokationstest under koronar angiografi, der demonstrerer spasmer i kranspulsåren med de karakteristiske EKG-ændringer og genskabelse af typiske symptomer.[3]

Forskere, der udfører kliniske studier, ville ønske at sikre, at deltagerne virkelig har Prinzmetals angina snarere end andre former for brystsmerter eller hjertesygdom. Dette kan involvere udelukkelse af personer med betydelige blokeringer i deres kranspulsårer eller dem, hvis symptomer ikke passer til det typiske mønster for Prinzmetals angina – brystsmerter i hvile, der reagerer hurtigt på vasodilator-medicin som nitroglycerin.[3]

Igangværende kliniske forsøg for Prinzmetals angina

Referencer

https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/21867-prinzmetal-angina

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK430776/

https://en.wikipedia.org/wiki/Variant_angina

https://www.urmc.rochester.edu/conditions-and-treatments/prinzmetal-angina

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6269399/

FAQ

Kan Prinzmetals angina diagnosticeres uden at gennemgå koronar angiografi?

Ja, mange tilfælde kan diagnosticeres baseret på mønsteret af symptomer kombineret med EKG-ændringer indfanget under brystsmerter ved hjælp af ambulant overvågning. Dog kan koronar angiografi være nødvendig for at udelukke betydelige blokeringer i kranspulsårerne og i nogle tilfælde for at udføre provokationstest for definitivt at bekræfte diagnosen.

Hvorfor ser mit EKG normalt ud, når jeg ikke har brystsmerter?

Spasamen i kranspulsåren, der forårsager Prinzmetals angina, er midlertidig og reversibel. Når spasamen løser sig, vender blodgennemstrømningen tilbage til det normale, og ST-segmenthævelsen på EKG’et forsvinder. Dette er grunden til, at det er vigtigt at indfange et EKG under en faktisk episode med brystsmerter eller bruge kontinuerlig overvågning til at fange disse ændringer, når de sker.

Er provokationstest farligt?

Provokationstest indebærer en vis risiko, fordi den bevidst forårsager en spasme i kranspulsåren. Den fremkaldte spasme kan potentielt være alvorlig og føre til alvorlige hjerterytmeproblemer eller sjældent et hjerteanfald. Dog udføres testen under omhyggelig medicinsk overvågning med akutudstyr tilgængeligt, og spasamen kan hurtigt vendes med medicin. Læger udfører kun denne test, når det er absolut nødvendigt for diagnosen.

Hvad er forskellen mellem test for stabil angina og Prinzmetals angina?

Stabil angina diagnosticeres typisk gennem belastningstest, fordi symptomerne opstår under fysisk anstrengelse. I modsætning hertil tolererer patienter med Prinzmetals angina ofte motion godt og udvikler ikke symptomer under belastningstest. I stedet er diagnosen mere afhængig af at indfange ST-segmenthævelse under hvilesmerter gennem ambulant overvågning eller provokationstest under angiografi.

Hvor længe skal ambulant EKG-overvågning bæres?

Ambulante EKG-monitorer bæres typisk i 24 til 48 timer, selvom nogle enheder kan registrere i længere perioder. Varigheden afhænger af, hvor ofte du oplever brystsmerter. Hvis dine symptomer opstår dagligt, kan en kortere overvågningsperiode være tilstrækkelig. Hvis episoderne er mindre hyppige, kan længere overvågning være nødvendig for at indfange en hændelse.

🎯 Vigtigste pointer

  • Brystsmerter, der opstår under hvile eller søvn, især mellem midnat og morgen, er et nøglesignal om at søge diagnostisk udredning for Prinzmetals angina.
  • Det diagnostiske kendemærke er ST-segmenthævelse på et EKG under brystsmerter, som forsvinder, når symptomerne er væk.
  • Ambulant EKG-overvågning hjælper med at indfange de midlertidige ændringer, der opstår under uforudsigelige episoder af spasmer i kranspulsårerne.
  • I modsætning til typisk angina klarer patienter med Prinzmetals angina sig ofte normalt på belastningstest, fordi deres symptomer normalt ikke opstår med fysisk aktivitet.
  • Koronar angiografi viser ofte normale eller næsten normale arterier hos patienter med Prinzmetals angina, hvilket adskiller det fra blokeringsrelaterede brystsmerter.
  • Provokationstest med stoffer som acetylcholin kan bekræfte diagnosen ved bevidst at udløse en spasme under kontrollerede forhold.
  • Tilstanden er sjælden og tegner sig kun for omkring 2% af alle angina-tilfælde, hvilket kan gøre diagnosen udfordrende.
  • Personer med migrænehovedsmerter eller Raynauds fænomen kan have højere sandsynlighed for at udvikle Prinzmetals angina på grund af deres tendens til spasmer i blodkar.