Delir er en tilstand præget af pludselig forvirring og nedsat bevidsthed, der ofte opstår hos hospitalsindlagte patienter. Der pågår i øjeblikket 3 kliniske forsøg, der undersøger forskellige strategier til at forebygge og behandle delir, primært hos patienter på intensivafdelinger og efter hjertekirurgi.

Kliniske forsøg for Delir

Delir er en alvorlig tilstand, der kan opstå pludseligt og påvirke patientens mentale tilstand væsentligt. Denne artikel giver et overblik over igangværende kliniske forsøg, der undersøger nye metoder til at forebygge og behandle delir hos forskellige patientgrupper.

Oversigt over tilgængelige kliniske forsøg

Der er i øjeblikket 3 kliniske forsøg registreret i systemet for delir. Disse forsøg undersøger forskellige lægemidler og behandlingsstrategier, herunder brugen af dexmedetomidin, clonidin og forskellige sedationsmetoder hos patienter på intensivafdelinger og patienter, der gennemgår hjertekirurgi.

Detaljerede beskrivelser af kliniske forsøg

Undersøgelse af dexmedetomidins virkning på hjernevæskeflow og hjerneaktivitet hos patienter med neurodegenerative sygdomme, delir eller akutte neurologiske tilstande

Lokation: Finland

Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge, hvordan lægemidlet dexmedetomidin påvirker hjernens funktioner. Forsøget anvender funktionel magnetisk resonans-skanning (MRI) til at observere, hvordan medicinen påvirker blodgennemstrømningen i hjernen og bevægelsen af cerebrospinalvæske, som er den klare væske, der omgiver hjernen og rygmarven.

Deltagerne vil modtage dexmedetomidin gennem intravenøs infusion, hvilket betyder, at det gives direkte ind i en vene. Undersøgelsen vil observere ændringer i hjerneaktivitet og blodgennemstrømning, mens deltagerne er vågne og under forskellige niveauer af sedation forårsaget af medicinen. Der anvendes også elektroencefalografi (EEG) til at registrere hjernens elektriske aktivitet.

Inklusionskriterier omfatter raske deltagere mellem 18 og 45 år, som kan tale flydende finsk, er højrehåndede, har en hovedomkreds under 59 cm, normalt EKG, normalt blodtryk og normal SpO2. Deltagerne må ikke vise tegn på stofmisbrug og skal have acceptable laboratorieværdier og en BMI mellem 18,5 og 30 kg/m².

Eksklusionskriterier omfatter patienter med neurodegenerativ sygdom, delir eller akut neurologisk sygdom.

Undersøgelse af dexmedetomidin og clonidinhydrochlorid til forebyggelse af delir hos patienter, der gennemgår åben hjertekirurgi

Lokation: Norge

Dette kliniske forsøg har til formål at forebygge delir og kognitiv tilbagegang hos patienter, der gennemgår åben hjertekirurgi. Undersøgelsen tester to lægemidler, dexmedetomidin og clonidinhydrochlorid, som er alfa-2 adrenerge receptoragonister. Nogle deltagere vil modtage placebo for at sammenligne effekterne.

Forsøget involverer patienter, der er 70 år eller ældre og skal gennemgå hjertekirurgi med brug af hjerte-lunge-maskine. Lægemidlerne gives gennem intravenøs infusion, og behandlingsperioden varer maksimalt to dage. Deltagerne vil blive overvåget for ændringer i deres mentale tilstand og generelle helbred før og efter operationen.

Inklusionskriterier omfatter: Deltageren skal være mindst 70 år gammel ved underskrivelse af samtykkeerklæringen, være planlagt til hjertekirurgi med hjerte-lunge-maskine (herunder koronar bypass-operation, klap-erstatning eller -reparation, kirurgi på aorta ascendens eller en kombination heraf), og være i stand til at forstå og underskrive den informerede samtykkeerklæring.

Forskerne vil vurdere forskellige faktorer, herunder antallet af dage, deltagerne oplever delir, delir-sværhedsgraden og eventuelle ændringer i kognitiv funktion. Undersøgelsen inkluderer opfølgningsvurderinger efter 1 og 6 måneder for at evaluere ændringer i kognitiv funktion, helbredsstatus og skrøbelighed.

Undersøgelse af virkningen af isofluran og propofol på delir hos intensivpatienter på mekanisk ventilation

Lokation: Frankrig

Dette kliniske forsøg fokuserer på patienter på intensivafdelinger, som modtager invasiv mekanisk ventilation. Undersøgelsen sammenligner to forskellige sedationsstrategier: en inhaleret sedationsmetode ved brug af isofluran og en traditionel intravenøs sedationsmetode. Isofluran gives gennem et særligt system kaldet ANACONDA™.

Formålet med undersøgelsen er at bestemme, hvilken sedationsstrategi der er mest effektiv til at reducere hyppigheden af delir hos disse patienter. Deltagerne vil modtage enten den inhalerede isofluran eller den intravenøse sedation som en del af deres behandling, mens de er på mekanisk ventilation.

Inklusionskriterier omfatter: Patienter på 18 år og derover, som kræver mekanisk ventilation i mindst 24 timer, har behov for øjeblikkelig kontinuerlig sedation af hensyn til komfort, sikkerhed og for at hjælpe med livreddende behandlinger, og hvor samtykke er opnået fra patienten eller en pårørende.

Forsøget vil overvåge forekomsten af delir og andre faktorer såsom længden af ophold på intensivafdelingen, behovet for yderligere medicin, og kvaliteten af sedationen. Ud over isofluran involverer undersøgelsen brugen af andre lægemidler som propofol og sufentanil, som almindeligvis anvendes til sedation og smertelindring på intensivafdelinger. Forsøget forventes at fortsætte indtil 2025, med rekruttering, der starter i 2024.

Sammenfatning

De tre igangværende kliniske forsøg for delir repræsenterer forskellige tilgange til at forstå og behandle denne komplekse tilstand. Det første forsøg i Finland fokuserer på grundforskning i dexmedetomidins virkning på hjernen hos raske forsøgspersoner, hvilket kan give vigtig viden om lægemidlets mekanismer.

Det norske forsøg adresserer en særlig sårbar patientgruppe – ældre patienter over 70 år, der gennemgår omfattende hjertekirurgi. Denne undersøgelse er særligt vigtig, da forebyggelse af postoperativt delir kan forbedre restitutionen og reducere komplikationer hos ældre patienter.

Det franske forsøg sammenligner forskellige sedationsmetoder hos intensivpatienter på respirator, en patientgruppe med særlig høj risiko for at udvikle delir. Valget af optimal sedationsstrategi kan have betydelige konsekvenser for patienternes prognose og restitutionsforløb.

Samlet set viser disse forsøg, at der er stigende fokus på at optimere behandlingen og forebyggelsen af delir på tværs af forskellige kliniske situationer. Resultaterne fra disse undersøgelser kan bidrage til bedre behandlingsstrategier og forbedrede patientforløb i fremtiden.