Wolframs syndrom er en sjælden genetisk lidelse, der påvirker flere organsystemer. I øjeblikket undersøger forskere nye behandlingsmuligheder gennem kliniske forsøg, herunder lægemidler til bevarelse af hørelse og forbedring af insulinproduktionen. Denne artikel giver et overblik over de igangværende undersøgelser, der kan give håb til patienter og deres familier.

Igangværende kliniske forsøg for Wolframs syndrom

Wolframs syndrom er en sjælden arvelig sygdom, der typisk viser sig i barndommen og påvirker flere dele af kroppen, herunder øjne, ører, bugspytkirtel og nervesystem. Der er i øjeblikket 3 kliniske forsøg registreret i systemet for denne sygdom. Denne artikel beskriver alle 3 forsøg detaljeret for at give patienter og pårørende et klart billede af de behandlingsmuligheder, der aktuelt undersøges.

Oversigt over aktuelle kliniske forsøg

Undersøgelse af natriumvalproats virkning på bevarelse af hørelsen hos patienter med Wolframs syndrom

Placeringer: Frankrig, Spanien

Dette kliniske forsøg fokuserer specifikt på patienter med Wolframs syndrom og undersøger, om lægemidlet natriumvalproat kan hjælpe med at bevare hørelsen. Natriumvalproat er et lægemiddel, der almindeligvis bruges til behandling af epilepsi, men forskerne ønsker nu at se, om det også kan forhindre yderligere høretab hos personer med Wolframs syndrom.

Undersøgelsen kræver, at deltagerne har en bekræftet diagnose af Wolframs syndrom, hvilket betyder, at de har enten diabetes diagnosticeret før 16-års alderen eller optisk atrofi (en tilstand der påvirker øjnene) diagnosticeret før 16-års alderen, sammen med specifikke genetiske mutationer. Derudover skal patienterne have et sensorineuralt høretab på mindst 20 decibel ved en frekvens på 8 kilohertz. Deltagerne skal være mindst 13 år gamle og veje mere end 37,5 kg.

Under forsøget vil deltagerne tage natriumvalproat dagligt i form af depottabletter (Depakine Chrono 500 mg). Doseringen justeres for at opretholde et plasmaniveau mellem 40 og 100 mg/l. Undersøgelsen vil vare i tre år, hvor deltagerne vil få regelmæssige kontroller for at overvåge deres hørelse og generelle helbred. Målet er at opretholde høreniveauet og forhindre yderligere høretab.

Kvinder i den fødedygtige alder skal bruge sikker prævention under behandlingen og i mindst 90 dage efter den sidste dosis. Forsøget vil også undersøge andre sundhedsaspekter såsom syn, balance og søvnmønstre for at se, om der er yderligere fordele ved behandlingen. Sikkerheden af natriumvalproat overvåges nøje, og eventuelle bivirkninger registreres. Undersøgelsen forventes at afsluttes den 31. december 2027.

Undersøgelse af tirzepatid til forbedring af insulinproduktionen hos patienter med Wolframs syndrom type 1

Placering: Italien

Dette forsøg undersøger brugen af lægemidlet tirzepatid (også kendt under kodenavn LY3298176) til behandling af Wolframs syndrom type 1. Tirzepatid er en injektionsopløsning, der undersøges for sin potentielle evne til at hjælpe med at øge kroppens naturlige produktion af insulin hos patienter med denne sjældne genetiske lidelse.

For at kunne deltage skal patienterne have en bekræftet diagnose af Wolframs syndrom type 1, hvilket omfatter diabetes diagnosticeret før 16-års alderen og specifikke genetiske mutationer relateret til tilstanden. Deltagerne skal være mindst 5 år gamle og være villige til at bære en kontinuerlig glukosemonitor. Kvinder i den fødedygtige alder skal have en negativ graviditetstest og acceptere at bruge effektiv prævention, hvis de er seksuelt aktive.

Tirzepatid gives som en subkutan injektion (under huden), typisk i maven, låret eller overarmen. Undersøgelsen sammenligner forskellige doser af tirzepatid – specifikt 2,5 mg, 5 mg og 7,5 mg – for at se, hvilken der er mest effektiv. Nogle deltagere kan få placebo til sammenligning.

Det primære mål med forsøget er at se, om tirzepatid kan øge insulinniveauet, hvilket måles ved hjælp af en specifik test kaldet MMTT (mixed meal tolerance test). Forskerne vil måle C-peptid, som er en markør for insulinproduktion. Undersøgelsen vil vare op til 12 måneder, og deltagerne vil blive overvåget løbende for at vurdere deres respons på behandlingen. Forsøget forventes at ende den 15. juli 2025.

Undersøgelse af raxtozinameran-vaccinens virkning på reduktion af type 1 diabetes-risiko hos børn med høj genetisk modtagelighed

Placeringer: Østrig, Belgien, Tyskland, Polen, Sverige

Dette kliniske forsøg er fokuseret på børn, der har en højere genetisk risiko for at udvikle type 1 diabetes, en tilstand hvor kroppens immunsystem angriber de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Selvom dette forsøg primært omhandler diabetes-forebyggelse, er det relevant for Wolframs syndrom, da diabetes er en central komponent af denne tilstand.

Undersøgelsen sigter mod at se, om vaccination af disse børn mod COVID-19 fra 6 måneders alderen kan reducere chancerne for at udvikle ø-autoantistoffer, som er markører, der indikerer, at immunsystemet angriber bugspytkirtlen, eller type 1 diabetes selv i løbet af barndommen.

Den behandling, der undersøges, er Comirnaty Omicron XBB.1.5 COVID-19 mRNA-vaccinen, som er en type vaccine, der bruger et lille stykke genetisk materiale kaldet mRNA til at hjælpe kroppen med at genkende og bekæmpe den virus, der forårsager COVID-19. Doseringen for vaccinen er 3 mikrogram pr. dosis.

For at kunne deltage skal barnet være mellem 3 og 4 måneder gammelt på tidspunktet for tilmelding til undersøgelsen. Barnet skal have en høj genetisk risiko (mere end 10%) for at udvikle ø-autoantistoffer inden 6-års alderen. Dette bestemmes af specifikke genetiske markører kaldet HLA DR/DQ genotype, en polygen risikoscore samt det at have et nært familiemedlem med type 1 diabetes. Forældrene eller værgen skal underskrive et informeret samtykke.

Nogle deltagere i undersøgelsen vil modtage denne vaccine, mens andre vil modtage en 0,9% natriumchloridopløsning, som er en simpel saltvands-opløsning brugt som placebo. Undersøgelsen vil følge børnene over tid for at se, om vaccinen hjælper med at reducere udviklingen af ø-autoantistoffer eller type 1 diabetes. Undersøgelsen vil fortsætte indtil 2029.

Opsummering

De tre igangværende kliniske forsøg for Wolframs syndrom repræsenterer forskellige tilgange til håndtering af denne komplekse genetiske lidelse. Et forsøg fokuserer specifikt på bevarelse af hørelse ved hjælp af natriumvalproat, hvilket er særligt vigtigt, da progressive høretab er en betydelig komplikation ved Wolframs syndrom.

Et andet forsøg undersøger muligheden for at forbedre insulinproduktionen ved hjælp af tirzepatid, som potentielt kunne hjælpe med at håndtere diabetes-komponenten af syndromet. Dette er lovende, da diabetes er en af de første og mest almindelige manifestationer af Wolframs syndrom.

Det tredje forsøg, selvom det er rettet mod forebyggelse af type 1 diabetes generelt, har relevans for forståelsen af de autoimmune processer, der kan spille en rolle i Wolframs syndrom. Forskningen i diabetes-forebyggelse kan give indsigt, der også er anvendelig for personer med denne sjældne tilstand.

Det er vigtigt at bemærke, at disse forsøg finder sted i forskellige europæiske lande, hvilket giver muligheder for deltagelse for patienter i flere regioner. Personer med Wolframs syndrom eller forældre til børn med tilstanden opfordres til at diskutere disse forsøg med deres læge for at afgøre, om deltagelse kunne være relevant.

Da Wolframs syndrom er en progressiv tilstand, der påvirker flere organsystemer, er den multifacetterede tilgang i disse kliniske forsøg lovende. Forskningen fokuserer både på at bevare eksisterende funktioner (såsom hørelse) og på at forbedre metabolisk kontrol (insulinproduktion), hvilket afspejler behovet for omfattende behandlingsstrategier for denne komplekse sygdom.