Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Fase 3-studiet: vaccinationsvej og hudens immunrespons
- Fase 2-studiet: sammenligning af undersøgelsesvaccine og Stamaril
- Hvad forskerne måler
- Hvem der deltager
- Vigtige begreber i studierne
Oversigt over forsøgene
De to kliniske forsøg handler om gul feber-vaccination og undersøger YELLOW FEVER VIRUS STRAIN 17D-204 (LIVE, ATTENUATED) i forskellige studiedesigns.[1][2] Begge studier er interventionale, hvilket betyder, at forskerne giver en vaccine og derefter måler kroppens reaktion.[1][2]
Det ene studie er i fase 3 og ser på hudens immunrespons efter vaccination givet på forskellige måder.[1] Det andet er i fase 2 og sammenligner en undersøgelsesvaccine med Stamaril hos voksne i Europa og Asien.[2]
Fase 3-studiet: vaccinationsvej og hudens immunrespons
Studiet med trial ID 2024-514154-73-00 er et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige vaccinationsmåder.[1] Det undersøger, om intradermal, subkutan eller intramuskulær vaccination giver forskelle i antallet og andelen af YFV-specifikke T-celler i huden på dag 28.[1]
Studiet omfatter 222 deltagere og er autoriseret.[1] De tre vaccinationsveje bruger STAMARIL® som gul feber-vaccine, men i forskellige mængder og administrationsmåder: intramuskulært, intradermalt og subkutant.[1]
Det primære mål er at måle både procentdelen af YFV-specifikke T-celler og det absolutte antal af disse celler i hudens lymfocyt-population ved dag 28 ved hjælp af flowcytometri, som er en metode til at tælle og analysere celler.[1]
Fase 2-studiet: sammenligning af undersøgelsesvaccine og Stamaril
Studiet med trial ID 2022-502047-35-00 undersøger en undersøgelsesvaccine kaldet vYF og sammenligner den med Stamaril hos voksne i Europa og Asien.[2] Studiet er i fase 2 og har 690 deltagere.[2]
Forskerne vil vise, at antistofsvaret efter vYF ikke er dårligere end efter Stamaril.[2] Dette kaldes non-inferiority, som betyder, at den nye vaccine skal være mindst lige så god som kontrollen på det mål, der undersøges.[2]
Studiet ser på deltagere i EU, som er YF-naive, altså personer uden tidligere gul feber-immunitet i det beskrevne studiegrundlag.[2] Det primære mål er serokonversion 28 dage efter vaccination, hvor serokonversion er defineret som en 4-dobling af neutraliserende antistoftitre sammenlignet med niveauet før vaccination.[2]
Hvad forskerne måler
I fase 3-studiet måles hud-residente hukommelses-T-celler, som er immunceller, der bliver i huden og kan reagere hurtigt, hvis kroppen møder smitte igen.[1] Forskerne ser både på andelen af disse celler og det samlede antal ved dag 28.[1]
I fase 2-studiet måles serokonversion, som viser om antistofferne stiger efter vaccination.[2] Det er et vigtigt mål for at forstå, om vaccinen udløser et tydeligt immunrespons hos deltagerne.[2]
Hvem der deltager
Begge studier omfatter voksne deltagere.[1][2] Det ene studie fokuserer på personer, der får forskellige vaccinationsveje, mens det andet fokuserer på voksne i Europa og Asien, som er YF-naive.[1][2]
Begge forsøg er autoriserede, hvilket betyder, at de har fået lov til at blive gennemført.[1][2]
Vigtige begreber i studierne
- Randomiseret kontrolleret forsøg: Deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper, så resultaterne bliver mere retfærdige og sammenlignelige.[1]
- Flowcytometri: En laboratoriemetode, der kan tælle og undersøge celler meget præcist.[1]
- Serokonversion: Når blodets antistofniveau stiger tydeligt efter vaccination.[2]
- Neutraliserende antistoffer: Antistoffer, der kan hjælpe med at blokere en virus.[2]
- YF-naiv: En person uden tidligere kendt gul feber-immunitet i den beskrevne studiekontekst.[2]




