Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Ucart22

UCART22 er en lovende ny behandling, som undersøges i kliniske forsøg for patienter med tilbagevendende B-celle leukæmi (B-ALL). Denne innovative behandling bruger genetisk modificerede immunceller til at bekæmpe kræftceller, når traditionelle behandlinger ikke længere virker. Forsøgene tester både sikkerheden og effekten af UCART22 hos patienter, hvor andre behandlinger har svigtet.

Indholdsfortegnelse

Hvad er UCART22?

UCART22 er en ny type cellebehandling, som tilhører kategorien CAR T-celle terapi[1]. Det er allogene modificerede T-celler, som er blevet genetisk ændret til at udtrykke en anti-CD22 kimær antigen receptor[1][1]. Dette betyder, at immunceller fra en donor bliver modificeret i laboratoriet til specifikt at kunne genkende og angribe kræftceller.

Behandlingen kaldes også Universal Engineered Chimeric Antigen Receptor T-cells targeting CD22, hvilket beskriver, at det er universelle (allogene) immunceller, der er designet til at målrette mod CD22-proteinet[1]. UCART22 gives som en cellesuspension til injektion, der administreres direkte i blodåren[1].

Hvad behandler UCART22?

UCART22 udvikles specifikt til behandling af tilbagevendende eller behandlingsresistent B-celle akut lymfoblastisk leukæmi (B-ALL)[1][1]. Denne type blodkræft karakteriseres ved, at der er for mange umodne hvide blodlegemer (B-celler) i knoglemarven og blodet.

For at være egnet til UCART22-behandling skal patientens kræftceller udtrykke CD22-proteinet på deres overflade. Mindst 70% af B-ALL blast-cellerne skal være positive for CD22[1]. CD22 fungerer som et målprotein, som de modificerede T-celler kan genkende og binde sig til for at ødelægge kræftcellerne.

Hvordan virker behandlingen?

UCART22-behandlingen fungerer ved at bruge kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræften. De modificerede T-celler er udstyret med en kimær antigen receptor (CAR), som specifikt genkender CD22-proteinet på B-celle leukæmi celler[1].

Før UCART22-infusionen får patienten en lymfodepleterende behandling, som reducerer antallet af normale immunceller i kroppen[1]. Dette gøres for at skabe plads til de nye UCART22-celler og forbedre deres muligheder for at etablere sig og vokse i patientens krop.

Som del af denne forberedelse kan patienter få CLLS52 (alemtuzumab), som er et monoklonalt antistof, der genkender CD52-antigenet[1]. Alemtuzumab hjælper med at reducere antallet af normale immunceller, så UCART22-cellerne kan fungere optimalt.

Kliniske forsøg med UCART22

UCART22 bliver testet i et fase 1/2 klinisk forsøg med navnet BALLI-01[1][1]. Dette er det første studie af UCART22 hos mennesker, hvilket betyder, at forskerne stadig undersøger grundlæggende sikkerhed og effekt.

Forsøget er designet som et åbent, dosisstignende og dosisudvidende studie[1]. Dette betyder:

  • Åbent studie: Både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives
  • Dosisstigning: Forskellige grupper af patienter får stigende doser for at finde den optimale mængde
  • Dosisudvidelse: Når den bedste dosis er fundet, testes den på flere patienter

Det primære mål med forsøget er at evaluere sikkerheden og den kliniske aktivitet af UCART22 og bestemme den maksimalt tolererede dosis (MTD) og den anbefalede fase 2-dosis (RP2D)[1].

Hvem kan deltage i forsøgene?

For at kunne deltage i UCART22-forsøgene skal patienter opfylde specifikke kriterier[1]:

Alderskrav

  • Dosisstigning: Patienter mellem 15-70 år
  • Dosisudvidelse: Patienter mellem 12-70 år

Diagnose og tidligere behandling

  • Diagnosticeret med tilbagevendende eller behandlingsresistent B-ALL
  • Tidligere behandling skal mindst have inkluderet én standard kemoterapi og én redningsbehandling
  • I dosisudvidelsen skal patienter også have fået CD19-rettet behandling tidligere
  • Der må ikke være andre kurativt behandlingsmuligheder tilgængelige
  • Patienter skal være uegnede til, have afslået eller have haft tilbagefald efter allogen stamcelletransplantation

Sygdomsbyrde

  • Dosisstigning: Målbar sygdom med mindst 0,01% blastceller i knoglemarven
  • Dosisudvidelse: Målbar sygdom med mindst 5% blastceller i knoglemarven

CD22-udtryk

Mindst 70% af B-ALL blastcellerne skal udtrykke CD22-proteinet, målt med flowcytometri[1].

Behandlingsprocessen

UCART22-behandlingen følger en struktureret proces[1][1]:

Forberedende fase

Før UCART22-infusionen får patienten en lymfodepleterende behandling for at forberede kroppen til de nye celler[1]. Dette kan inkludere alemtuzumab, som hjælper med at reducere normale immunceller og skabe optimale betingelser for UCART22-cellerne.

UCART22-infusion

UCART22-cellerne gives som en intravenøs infusion direkte i blodåren[1]. Dosen varierer afhængigt af, hvilken fase af forsøget patienten deltager i, da forskerne gradvist øger dosen for at finde den optimale mængde.

Overvågning efter behandling

Efter infusionen overvåges patienter tæt for både positive effekter og eventuelle bivirkninger. Dette fortsætter i op til 24 måneder for at få et komplet billede af behandlingens langsigtede effekter[1][1].

Sikkerhed og overvågning

Sikkerhed er det primære fokus i UCART22-forsøgene. Forskerne overvåger nøje for bivirkninger og alvorlige bivirkninger gennem hele studieperioden[1][1].

I dosisstigningsmsdelen af forsøget måles specielt forekomsten af dosisbegrænsende toksiciteter (DLT) i de første 28 dage efter UCART22-infusion[1]. Dette hjælper forskerne med at identificere den maksimalt tolererede dosis.

Forskerne overvåger også udviklingen af immunrespons mod alemtuzumab, som bruges i den forberedende behandling[1][1]. Dette inkluderer målinger af alemtuzumab-niveauer i blodet og antistof-dannelse mod lægemidlet.

Derudover følges ændringer i forskellige typer immunceller, herunder T-celler, B-celler, NK-celler og totale lymfocytter i det perifere blod[1].

Forventede resultater og målinger

UCART22-forsøgene måler flere forskellige effektmål for at vurdere behandlingens succes[1][1]:

Behandlingsrespons

Den overordnede responsrate måles efter kriterierne for akut lymfoblastisk leukæmi, som inkluderer komplet remission (CR), komplet remission med ufuldstændig hæmatologisk bedring (CRi) og komplet remission med delvis hæmatologisk bedring (CRh)[1][1].

Minimal residual disease (MRD)

Forskerne måler MRD-negativ rate, som defineres som mindre end 0,01% ALL-blastceller i knoglemarven[1][1]. I dosisudvidelsen bruges en central laboratorietest kaldet ClonoSeq MRD-assay til denne måling.

Overlevelse og varighed

Studiet måler flere tidsbaserede endepunkter[1][1]:

  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Tiden fra første behandling til sygdomsprogression eller død
  • Samlet overlevelse (OS): Tiden fra første behandling til død af enhver årsag
  • Responsvarighed (DoR): Tiden fra første respons til sygdomsprogression eller død

Alle disse målinger følges i op til 24 måneder efter behandlingen for at få et komplet billede af UCART22’s langsigtede effekter.

Stamcelletransplantation

Forskerne registrerer også, hvor mange patienter der opnår tilstrækkelig respons til at kunne fortsætte til hæmatopoietisk stamcelletransplantation uden yderligere antileukæmi-behandling[1].

Emne Beskrivelse
Lægemiddel UCART22 – genetisk modificerede T-celler med anti-CD22 receptor
Behandler Tilbagevendende eller behandlingsresistent B-celle akut lymfoblastisk leukæmi (B-ALL)
Patientgruppe Patienter 12-70 år med CD22+ B-ALL, der har svigtet tidligere behandlinger
Forsøgstype Fase 1/2 studie med dosisstigning og dosisudvidelse
Administrering Intravenøs infusion efter lymfodepletion-forberedelse
Primære mål Sikkerhed, tolerabilitet og bestemmelse af maksimal tolereret dosis
Sekundære mål Behandlingseffekt, overlevelse og varighed af respons
Opfølgning Op til 24 måneder med regelmæssige evalueringer

FAQ

  • Hvad er UCART22? UCART22 er en type cellebehandling, hvor T-celler (immunceller) bliver genetisk modificeret i laboratoriet til at genkende og angribe kræftceller. Disse modificerede celler får en speciel receptor, som hjælper dem med at finde og ødelægge B-celle leukæmi celler, der har CD22-proteinet på deres overflade.
  • Hvem kan få UCART22-behandling? UCART22 testes på patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent B-celle leukæmi (B-ALL). Patienterne skal være mellem 12-70 år gamle og have prøvet mindst to tidligere behandlinger, herunder standard kemoterapi og mindst én redningsbehandling. Deres leukæmi celler skal også have CD22-proteinet på overfladen.
  • Hvordan gives UCART22-behandlingen? Behandlingen gives som en infusion direkte i blodåren. Før patienten får UCART22, får de først en forberedende behandling kaldet lymfodepletion, som hjælper med at rydde plads til de nye immunceller. Efter infusionen overvåges patienten tæt for både positive effekter og eventuelle bivirkninger.
  • Hvilke bivirkninger kan der være ved UCART22? Da UCART22 er en eksperimentel behandling, overvåges alle patienter nøje for bivirkninger. Behandlingen kan give forskellige reaktioner, da immuncellerne aktiverer kroppens immunforsvar. Forskerne registrerer alle bivirkninger omhyggeligt for at forstå behandlingens sikkerhedsprofil bedre.
  • Hvor lang tid tager det at se resultater af UCART22-behandlingen? Forskerne måler behandlingens effekt på forskellige tidspunkter efter infusionen. De første evalueringer sker allerede efter 28 dage, og derefter følges patienterne i op til 24 måneder. Dette hjælper forskerne med at forstå, hvor hurtigt behandlingen virker, og hvor længe effekten holder.

Igangværende kliniske forsøg for Ucart22

  • Test af UCART22-behandling hos patienter med tilbagevendende B-celle leukæmi (B-ALL)

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Italien Spanien

Ordliste

  • B-celle akut lymfoblastisk leukæmi (B-ALL): En type blodkræft, hvor der er for mange umodne hvide blodlegemer (B-celler) i knoglemarven og blodet. Disse unormale celler kan ikke bekæmpe infektioner ordentligt.
  • CD22-protein: Et protein, som findes på overfladen af B-celle leukæmi celler. Det fungerer som et mål, som UCART22-cellerne kan genkende og binde sig til for at ødelægge kræftcellerne.
  • CAR T-celle terapi: En behandling, hvor patientens egne immunceller (T-celler) modificeres i laboratoriet til at genkende og angribe specifikke kræftceller. CAR står for Chimeric Antigen Receptor (kunstig antigen receptor).
  • Tilbagevendende leukæmi: Når leukæmien kommer tilbage efter en periode, hvor den var væk eller under kontrol efter behandling.
  • Behandlingsresistent leukæmi: Når leukæmien ikke reagerer på standardbehandlinger eller bliver værre på trods af behandling.
  • Lymfodepletion: En forberedende behandling, som reducerer antallet af normale immunceller i kroppen for at gøre plads til de nye UCART22-celler.
  • Alemtuzumab (CLLS52): Et lægemiddel, som bruges som del af lymfodepletion-behandlingen. Det er et monoklonalt antistof, som binder sig til CD52-proteinet på immunceller.
  • Maksimal tolereret dosis (MTD): Den højeste dosis af en behandling, som patienter kan få uden at opleve for alvorlige bivirkninger.
  • Minimal residual disease (MRD): Meget små mængder kræftceller, som kun kan opdages med meget følsomme tests. MRD-negativ betyder, at der ikke kan måles kræftceller.
  • Komplet remission: Når alle tegn på kræft forsvinder efter behandling, og der ikke kan findes kræftceller i tests.
  • Progressionsfri overlevelse: Den tid, hvor en patient lever uden, at deres kræft bliver værre eller kommer tilbage.
  • Samlet overlevelse: Den tid, en patient lever efter at have fået en bestemt behandling.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ucart22-behandling-hos-patienter-med-tilbagevendende-b-celle-leukaemi-b-all/