Setmelanotide

Denne artikel handler om kliniske forsøg med Setmelanotide. Forsøgene undersøger, om behandlingen kan hjælpe bestemte patientgrupper, især personer med fedme og særlige genetiske varianter samt patienter med ROHHAD-syndrom. Målet er at vurdere effekt og sikkerhed i de grupper, der indgår i studierne.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De to kliniske forsøg med Setmelanotide undersøger meget forskellige patientgrupper og sygdomsbilleder.[1][2] Det ene studie ser på fedme hos personer med særlige genetiske varianter, mens det andet ser på ROHHAD-syndrom.[1][2]

Begge studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne giver en aktiv behandling og følger, hvad der sker over tid.[1][2] Begge studier er også markeret som autoriserede.[1][2]

Fase 3-studiet ved fedme med genetiske varianter

Studiet med NCT05093634 er et fase 3-forsøg med 385 planlagte deltagere.[1] Det undersøger personer med fedme og en specifik fejl i kroppens signalmaterialer, som styrer kropsvægt og sult.[1]

Målet er at vurdere, om Setmelanotide kan ændre kropsvægten bedre end placebo efter 52 uger.[1] Det vigtigste mål er forskellen i gennemsnitlig ændring i vægt fra start til uge 52, målt som procentvis ændring i BMI.[1]

Dette studie er vigtigt, fordi det ser på en gruppe, hvor fedmen er knyttet til særlige genetiske forhold og ikke kun til livsstil alene.[1]

Fase 2-studiet ved ROHHAD-syndrom

Studiet med nummer 2024-516753-45-00 er et fase 2-forsøg med kun 5 planlagte deltagere.[2] Det undersøger patienter med ROHHAD-syndrom, som er en sjælden tilstand.[2]

Forskerne vil se, om Setmelanotide kan påvirke tegn og symptomer på hypothalamisk dysfunktion over 16, 32 og 52 uger.[2] Hypothalamisk dysfunktion betyder, at et område i hjernen, som hjælper med at styre mange kropsfunktioner, ikke arbejder normalt.[2]

Studiet er lille, så det er især et tidligt forsøg på at forstå, om behandlingen ser lovende ud i denne meget sjældne patientgruppe.[2]

Hvad forskerne måler

I fedmestudiet er det vigtigste mål ændringen i kropsvægt fra start til uge 52 sammenlignet med placebo.[1] Forskerne bruger også procentvis ændring i BMI som del af vurderingen.[1]

I ROHHAD-studiet måler forskerne ændring i samlede scorer for tegn og symptomer på hypothalamisk dysfunktion ved tre tidspunkter: 16, 32 og 52 uger.[2] En score er et samlet tal, som hjælper med at vise, hvor mange eller hvor alvorlige symptomerne er.[2]

Hvem der kan deltage

Deltagerne i det første studie har fedme og specifikke genetiske varianter, som påvirker kroppens styring af vægt og sult.[1] Studiet er derfor målrettet en meget bestemt gruppe og ikke alle med fedme.[1]

Deltagerne i det andet studie har ROHHAD-syndrom.[2] Da studiet kun planlægger 5 personer, er det tydeligt, at dette er en meget lille og specialiseret gruppe.[2]

Vigtige begreber forklaret

Placebo betyder en behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning i et forsøg.[1]

BMI står for Body Mass Index og bruges til at sætte vægt og højde i forhold til hinanden.[1]

Hypothalamus er et område i hjernen, som hjælper med at styre sult, vægt og andre kropsfunktioner.[2]

ROHHAD-syndrom er en sjælden sygdom, som kan påvirke flere dele af kroppen, blandt andet hormonstyring og vejrtrækning.[2]

Fase 2 og fase 3 er forskellige stadier i klinisk forskning. Fase 2 ser ofte tidligt på effekt, mens fase 3 typisk undersøger effekten i en større gruppe.[1][2]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
NCT05093634 Phase 3 Fedme med specifikke genetiske varianter Authorised 385
2024-516753-45-00 Phase 2 ROHHAD-syndrom Authorised 5

Igangværende kliniske forsøg for Setmelanotide

  • Test af lægemidlet setmelanotide til behandling af patienter med ROHHAD syndrom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland
  • Test af medicinen setmelanotid til behandling af arvelig fedme forårsaget af særlige genvarianter

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Grækenland Holland Spanien

Ordliste

  • Klinisk forsøg: Et forskningsstudie med mennesker, hvor man undersøger, om en behandling virker, og om den kan bruges sikkert.
  • Interventionelt studie: Et studie, hvor deltagerne får en aktiv behandling eller placebo, så forskerne kan sammenligne effekten.
  • Fase 2: En tidlig forsøgsfase, hvor man ser nærmere på, om behandlingen ser ud til at virke i en mindre gruppe.
  • Fase 3: En større forsøgsfase, hvor man undersøger effekt i flere deltagere og sammenligner med placebo eller anden behandling.
  • Fedme: En tilstand med for meget kropsfedt, som kan påvirke helbredet.
  • Genetiske varianter: Ændringer i gener, som kan påvirke kroppens funktioner, for eksempel vægtregulering og sult.
  • BMI: Body Mass Index. Et tal, der bruges til at vurdere forholdet mellem vægt og højde.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning i forsøg.
  • Hypothalamisk dysfunktion: Nedsat funktion i hypothalamus, et område i hjernen som hjælper med at styre mange kropsfunktioner.
  • ROHHAD-syndrom: En sjælden sygdom, som blandt andet kan give problemer med vægt, vejrtrækning og hormonstyring.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-medicinen-setmelanotid-til-behandling-af-arvelig-fedme-forarsaget-af-saerlige-genvarianter/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-516753-45-00