Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Studie 1: AFFIRM
- Studie 2: Sikkerhed og tålelighed
- Hvad måler forsøgene?
- Hvem kan deltage?
- Vigtige begreber forklaret
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige data viser to kliniske forsøg med Seladelpar, begge i fase 3, som er en sen del af klinisk forskning, hvor man undersøger effekt og sikkerhed i større grupper.[1][2]
Begge studier er interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får en planlagt behandling i forsøget, og forskerne følger resultaterne over tid.[1][2]
Forsøgene er rettet mod personer med primær biliær cholangitis (PBC), og det ene studie omfatter også personer med kompenseret skrumpelever.[1][2]
Studie 1: AFFIRM
Studiet med NCT06051617 hedder AFFIRM og er et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret forsøg.[1] Det betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får hvilken behandling, og at Seladelpar sammenlignes med placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel.[1]
Studiet undersøger personer med PBC og kompenseret skrumpelever, altså en gruppe med levercirrose, hvor leveren stadig fungerer nogenlunde.[1] I alt er der planlagt 168 deltagere.[1]
Der sammenlignes Seladelpar i 5 mg og 10 mg med matchende placebo-grupper, og behandlingen gives oralt, altså gennem munden.[1]
Det vigtigste mål er EFS (event-free survival), som i dette studie betyder tiden fra behandlingsstart til den første alvorlige hændelse op til uge 156.[1] De hændelser, som tælles med, er død af enhver årsag, levertransplantation, MELD-score på mindst 15, ascites som kræver behandling, eller indlæggelse for visse komplikationer som blødning fra åreknuder i spiserør eller mave, hepatisk encefalopati eller spontan bakteriel peritonitis.[1]
Studiet vurderer også sikkerhed over 156 ugers behandling sammenlignet med placebo.[1]
Studie 2: Sikkerhed og tålelighed
Det andet studie med NCT03301506 undersøger sikkerhed og tålelighed af Seladelpar hos personer med PBC.[2] Tålelighed betyder, om behandlingen kan bruges over tid uden uacceptable problemer for deltagerne.[2]
Studiet er også i fase 3 og har planlagt 339 deltagere.[2] Det er et langtidsstudie, som ser på, hvordan behandlingen fungerer over tid.[2]
Det vigtigste resultatmål er behandlingsopståede bivirkninger, målt efter NCI CTCAE version 5.0, og der indsamles også biokemi- og hæmatologiresultater.[2] Biokemi og hæmatologi er blodprøver, som kan vise, hvordan kroppen og leveren reagerer på behandlingen.[2]
Studiets korte formål er at vurdere den langsigtede sikkerhed og tålelighed af Seladelpar.[2]
Hvad måler forsøgene?
Forsøgene fokuserer på to forskellige typer mål: kliniske resultater og sikkerhedsdata.[1][2]
- Kliniske resultater betyder, om sygdommen bliver bedre eller værre over tid. I AFFIRM er dette især målt som EFS og alvorlige leverrelaterede hændelser.[1]
- Sikkerhedsdata betyder oplysninger om bivirkninger og laboratorieprøver. I det andet studie bruges disse data til at se, om behandlingen kan tåles over længere tid.[2]
- Placebo-sammenligning bruges i AFFIRM for at se, om Seladelpar giver bedre resultater end en behandling uden aktivt lægemiddel.[1]
- Lang opfølgning er vigtig i begge studier, fordi PBC er en langvarig sygdom, og forskerne ønsker at se både effekt og sikkerhed over tid.[1][2]
Hvem kan deltage?
De registrerede data viser, at studierne er lavet til personer med primær biliær cholangitis.[1][2] Ét af forsøgene er mere specifikt og omfatter personer med PBC og kompenseret skrumpelever.[1]
Der er ikke oplyst flere detaljer om inklusions- eller eksklusionskriterier i det materiale, der er givet her.[1][2]
Vigtige begreber forklaret
Randomiseret betyder, at deltagere fordeles tilfældigt til forskellige grupper.[1]
Dobbeltblindet betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo under forsøget.[1]
Placebokontrolleret betyder, at forsøget bruger placebo som sammenligning, så man bedre kan vurdere, om Seladelpar gør en forskel.[1]
MELD-score er en skala, der bruges til at vurdere, hvor alvorlig en leversygdom er.[1]
Ascites er væske i bughulen, som kan opstå ved alvorlig leversygdom.[1]
Hepatisk encefalopati er en påvirkning af hjernen på grund af svær leversygdom, som kan give forvirring.[1]
Spontan bakteriel peritonitis er en alvorlig infektion i væsken i bughulen.[1]
Hæmatologi er blodprøver, der ser på blodets celler og kan hjælpe med at følge sikkerheden.[2]
Biokemi er blodprøver, der måler stoffer i blodet og kan give information om kroppens funktion.[2]


