Satralizumab

Clinical trials are studying Satralizumab in two different patient groups: people with type 1 facioscapulohumeral muscular dystrophy (FSHD1) and children with AQP4 antibody-positive neuromyelitis optica spectrum disorder (NMOSD). These studies are looking at how well the treatment works, how safe it is, and, in one trial, how the body handles it over time.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over de kliniske forsøg

Der er to interventionale kliniske forsøg med Satralizumab i dette datagrundlag. Det ene er et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret fase 2-studie ved type 1 facioscapulohumeral muskeldystrofi (FSHD1), og det andet er et fase 3-studie hos børn med AQP4-antistof-positiv neuromyelitis optica spectrum disorder (NMOSD).[1][2]

Begge studier er markeret som Authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2]

Studiet ved type 1 facioscapulohumeral muskeldystrofi

Det første studie undersøger, om Satralizumab kan forbedre sygdomsforløbet hos personer med type 1 facioscapulohumeral muskeldystrofi (FSHD1). Studiet er et bicentrisk forsøg, hvilket betyder, at det foregår på to steder, og det er både randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret.[1]

Studiet er i fase 2 og har en planlagt deltagergruppe på 46 personer.[1]

I den blinde del af studiet sammenlignes Satralizumab med placebo, som ligner aktiv behandling, men ikke indeholder det aktive stof.[1]

Studiet ved pædiatrisk NMOSD

Det andet studie undersøger Satralizumab hos pædiatriske patienter, altså børn, med AQP4-antistof-positiv NMOSD.[2]

Dette studie er i fase 3 og har en planlagt deltagergruppe på 21 børn i alderen 2 til 11 år.[2]

Her er hovedfokus ikke kun på effekt og sikkerhed, men også på farmakokinetik, som er et begreb for, hvordan lægemidlet måles i blodet og hvordan kroppen håndterer det over tid.[2]

Hvad måler forskerne?

I FSHD1-studiet er der mange primære mål. Forskerne ser blandt andet på ændringer i muskel-MR, som kan vise, om der sker forandringer i musklerne over tid.[1]

De måler også ændringer i RICCI clinical severity scale, Reachable Work Space med og uden vægte, muskelstyrke målt med kvantitativ isometrisk dynamometri, samt flere funktionsskalaer som FSHD-COM, FSHD-RODS, FSHD-PGIC, FSHD-CGIC, NMDIS-ULM og NMDIS-Amb.[1]

Derudover ser forskerne på antallet af fald og på biomarkører for inflammation, som er stoffer i kroppen, der kan afspejle betændelsesaktivitet, for eksempel IFN-γ, IL-1β, IL-6, TNF-α, VEGF, IL1-RA, IL-6-R, sICAM-1, sVCAM-1 og SAA.[1]

Studiet vurderer også sikkerhed og tolerabilitet ved at se på bivirkningernes type, hyppighed, alvorlighed og sammenhæng med behandlingen, samt om deltagere stopper behandlingen på grund af bivirkninger.[1]

I det pædiatriske NMOSD-studie er det primære fokus serumkoncentrationer af Satralizumab ved bestemte tidspunkter, især trough-koncentrationer, og beregning af farmakokinetiske parametre med en populationsmodel.[2]

Hvem kan deltage?

Deltagelse afhænger af den sygdom, som studiet undersøger. FSHD1-studiet er målrettet personer med type 1 facioscapulohumeral muskeldystrofi.[1]

Det pædiatriske NMOSD-studie er målrettet børn med AQP4-antistof-positiv neuromyelitis optica spectrum disorder, og alderen i studiet er 2 til 11 år.[2]

De præcise inklusions- og eksklusionskriterier er ikke oplyst i det materiale, der er givet her, så den fulde vurdering af egnethed kan ikke ses ud fra disse data alene.[1][2]

Vigtige begreber i forsøgene

Placebo bruges i FSHD1-studiet som sammenligning, så forskerne bedre kan vurdere, om Satralizumab gør en forskel.[1]

Dobbeltblindet betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo i den blinde del af studiet.[1]

Primære endepunkter er de vigtigste mål i et forsøg, og her bruges de til at vurdere, om behandlingen har en effekt og er sikker nok til videre undersøgelse.[1][2]

Biomarkører er målbare stoffer i kroppen, som kan give information om sygdomsaktivitet eller inflammation.[1]

Farmakokinetik handler om, hvordan kroppen optager og håndterer et lægemiddel, og dette er især vigtigt i studiet med børn, hvor forskerne vil forstå blodniveauerne over 24 uger.[2]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2023-504507-81-00 Phase 2 Type 1 facioscapulohumeral muscular dystrophy Authorised 46
2023-507817-85-00 Phase 3 Neuromyelitis Optica Spectrum Disorder (NMOSD), AQP4 antibody positive Authorised 21

Igangværende kliniske forsøg for Satralizumab

  • Undersøgelse af medicinen satralizumab til behandling af børn med NMOSD (en sjælden nervesygdom)

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Italien Polen
  • Undersøgelse af lægemidlet satralizumab til behandling af type 1 facioscapulohumeral muskeldystrofi (FSHD1)

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

Ordliste

  • Facioscapulohumeral muskeldystrofi type 1 (FSHD1): A muscle disease that causes weakness, often in the face, shoulders, upper arms, and other muscles.
  • Neuromyelitis optica spectrum disorder (NMOSD): A rare disease that affects the nervous system, especially the optic nerves and spinal cord.
  • AQP4-antistof positiv: Dette betyder, at kroppen har særlige antistoffer i blodet kaldet AQP4-antistoffer. De bruges til at bekræfte den type NMOSD, der er med i studiet.
  • Fase 2: Et tidligt udviklingsstadie i et klinisk forsøg, hvor man ser på tegn på effekt og sikkerhed i en mindre gruppe.
  • Fase 3: Et senere udviklingsstadie, hvor behandlingen testes mere grundigt i en større gruppe.
  • Randomiseret: Deltagerne fordeles ved lodtrækning til forskellige grupper, så sammenligningen bliver mere retfærdig.
  • Dobbeltblind: Hverken deltagerne eller de behandlende forskere ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo under den blinde del af studiet.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til at sammenligne med den rigtige behandling.
  • Primært endepunkt: Det vigtigste resultat, som forskerne bruger til at vurdere, om studiet viser en effekt.
  • Farmakokinetik: Hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.
  • Farmakodynamik: Hvordan et lægemiddel påvirker kroppen.
  • Trough-koncentration: Det laveste målte niveau af lægemidlet i blodet før næste dosis.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-504507-81-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-507817-85-00