Indholdsfortegnelse
- Hvad er Radspherin
- Hvordan virker Radspherin
- Kliniske forsøg med Radspherin
- Behandling af tyktarmskræft med spredning til bughinden
- Behandling af æggestokkræft med spredning til bughinden
- Dosering og administration
- Sikkerhed og bivirkninger
- Patientudvælgelse og inklusionskriterier
Hvad er Radspherin
Radspherin er et innovativt radioaktivt lægemiddel, der indeholder radium-224 absorberet i kalk-karbonat-mikropartikler[1][2]. Lægemidlet fremstilles som en suspension til injektion og er udviklet specifikt til behandling af kræft, der har spredt sig til bughinden (peritoneum)[1][2].
Lægemidlet produceres af OncoInvent og har fået betegnelsen 224Ra-CaCO3 mikropartikler i forsøgssammenhæng[1][2]. Radium-224 er et alfa-udstrålende radionuklid, hvilket betyder, at det udsender en særlig type stråling, der er meget effektiv til at ødelægge kræftceller på kort afstand[1][2].
Hvordan virker Radspherin
Radspherin virker gennem alfa-strålingsterapi, hvor radium-224 udsender højenergi alfa-partikler[1][2]. Disse partikler har en meget kort rækkevidde, typisk kun få cellelags tykkelse, hvilket gør dem ideelle til at målrette kræftceller lokalt uden at skade omkringliggende væv i samme grad som andre strålingstyper[1][2].
Lægemidlet gives som intraperitoneal behandling, hvilket betyder, at det injiceres direkte i bughulen[1][2]. De små kalk-karbonat-mikropartikler fungerer som bærestof for radium-224 og sikrer, at den radioaktive substans fordeles jævnt i det behandlede område[1][2].
Kliniske forsøg med Radspherin
Der pågår for tiden to store fase 2-forsøg med Radspherin i Danmark[1][2]. Begge forsøg er randomiserede, åbne multicenter-studier, hvilket betyder, at patienter tilfældigt tildeles enten behandling med Radspherin eller ingen behandling (kontrol), og både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives[1][2].
Det primære formål med begge forsøg er at sammenligne progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter, der får Radspherin, med patienter, der ikke får behandlingen[1][2]. Progressionsfri overlevelse defineres som tiden fra randomisering til første tegn på, at kræften vokser igen, eller til patientens død[1][2].
Behandling af tyktarmskræft med spredning til bughinden
Det første forsøg fokuserer på patienter med tyktarmskræft (kolorektal karcinom), der har spredt sig til bughinden som peritoneal karcinomatose[1]. Patienter i dette forsøg skal have gennemgået cytoreduktiv kirurgi (CRS) efterfulgt af hypertermisk intraperitoneal kemoterapi (HIPEC)[1].
Cytoreduktiv kirurgi betyder, at kirurgen fjerner så meget synlig kræft som muligt fra bughulen, ideelt set med ingen resterende tumor (CC-0 resektion)[1]. HIPEC er en teknik, hvor opvarmet kemoterapi skylles rundt i bughulen under operationen for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller[1].
Forsøget sammenligner flere sekundære parametre, herunder:
- Peritoneal progressionsfri overlevelse (PPFS) – tiden til kræftspredning specifikt i bughinden[1]
- Samlet overlevelse – tiden til død af enhver årsag[1]
- Ændringer i biomarkører som CEA, CA19-9 og CA125[1]
- Livskvalitet målt ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer[1]
Behandling af æggestokkræft med spredning til bughinden
Det andet forsøg tester Radspherin hos patienter med fremskreden højgradig serøs eller højgradig endometrioide epitelial æggestok-, æggeleder- eller primær peritoneal kræft[2]. Disse patienter skal have kræft, der har spredt sig til bughinden og være homolog rekombination proficiente[2].
Homolog rekombination er en naturlig reparationsmekanisme i cellerne, og patienter med funktionsdygtig homolog rekombination (proficiente) reagerer typisk anderledes på behandling end patienter med defekt homolog rekombination[2]. Patienter med kendte BRCA1- eller BRCA2-mutationer eller bekræftet homolog rekombination deficiens er ekskluderet fra dette forsøg[2].
Patienterne i dette forsøg skal have modtaget neoadjuvant kemoterapi (NACT) før operationen[2]. Neoadjuvant kemoterapi gives før operation for at reducere tumorens størrelse og gøre den lettere at operere[2]. Efter kemoterapien gennemgår patienterne interval debulking surgery (IDS), hvor målet er at fjerne al synlig kræft[2].
Dosering og administration
Radspherin gives som en enkelt intraperitoneal injektion på op til 7 MBq (megabecquerel)[1][2]. MBq er en måleenhed for radioaktivitet, der angiver styrken af den radioaktive dosis[1][2].
Behandlingen gives under operation, efter at kirurgen har fjernet så meget synlig kræft som muligt[1][2]. I forsøget med tyktarmskræft gives Radspherin inden for 29 dage efter operationen[1], mens det i æggestokkræft-forsøget gives som en enkelt dosis på operationsdagen[2].
Lægemidlet er formuleret som en suspension til injektion og skal håndteres af specialuddannet personale på grund af dets radioaktive natur[1][2].
Sikkerhed og bivirkninger
Begge forsøg har omfattende sikkerhedsovervågning og måler bivirkninger ved hjælp af National Cancer Institute Common Terminology Criteria version 5.0 (NCI CTCAE)[1][2]. Dette er et standardsystem til at klassificere og gradere bivirkninger i kræftforsøg[1][2].
Forskerne overvåger særligt:
- Hyppighed, alvorlighed og sammenhæng med behandlingen af alle bivirkninger[1][2]
- Ændringer i laboratorie værdier (blodprøver, urinprøver)[1]
- Vitale tegn som puls og blodtryk[1]
- Kirurgiske komplikationer klassificeret efter Clavien-Dindo-Slankamenac systemet[1]
Der er særlig opmærksomhed på bivirkninger af særlig interesse (AESI), som er specificeret som relevante for denne type behandling[1].
Patientudvælgelse og inklusionskriterier
For at deltage i forsøgene skal patienter opfylde strenge kriterier for at sikre både sikkerhed og videnskabelig gyldighed. Fælles krav inkluderer:
Generelle krav:
- Skriftligt informeret samtykke til deltagelse[1][2]
- ECOG performance status på 0-1 (tyktarmskræft) eller 0-2 (æggestokkræft)[1][2]
- Tilstrækkelig nyre-, lever- og knoglemarvssfunktion[1][2]
Organssfunktionskrav:
- Nyrefunktion: Kreatinin clearance ≥ 40 ml/min[1][2]
- Leverfunktion: Bilirubin < 1,5 x normal øvre grænse og leverenzymer ≤ 3 x normal øvre grænse[1][2]
- Knoglemarvsfunktion: Neutrofile celler ≥ 1,0 x 10^9/l, blodplader ≥ 100 x 10^9/l, hæmoglobin ≥ 9 g/dL[1][2]
Specielle krav for kvinder:
Kvinder i den fødedygtige alder skal have negativ graviditetstest og bruge sikker prævention i mindst 9 måneder efter Radspherin-behandling[1][2]. Acceptable præventionsmetoder inkluderer hormonelle metoder, spiral eller sterilisation[1][2].
Eksklussionskriterier inkluderer blandt andre:
