Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvad forsøgene vil finde ud af
- Hvem der kan deltage
- Forsøgsfaser og vigtigste mål
- De enkelte forsøg
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De registrerede kliniske forsøg med Lutropin Alfa undersøger både mænd og kvinder med fertilitets- eller hormonrelaterede problemer.[1][2][3] Forsøgene er interventionale, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne måler, hvordan kroppen reagerer.[1][2][3]
Der er tre forsøg i materialet: ét i fase 4, ét i fase 2 og ét i fase 3.[1][2][3] De har forskellige mål, men alle handler om at se på hormonrespons og fertilitetsrelaterede resultater.[1][2][3]
Hvad forsøgene vil finde ud af
Et forsøg undersøger, om LH-tilskud kan være mere effektivt end hCG, når der er behov for LH-aktivitet hos mænd med hypogonadotrop hypogonadisme eller ved mandlig infertilitet.[1] Hovedmålet er at se på farmakodynamik, som betyder hvordan kroppen reagerer på behandlingen, målt ved testosteron i blodet.[1]
Et andet forsøg undersøger, om forbehandling med rhLH i 60 dage kan forbedre ovariereserven, som er et mål for æggestokkenes mulighed for at udvikle æg.[2] Her bruges basal AMH som det vigtigste mål.[2]
Det tredje forsøg sammenligner behandling med rhFSH plus rhLH med rhFSH alene hos kvinder med lav ovariefølsomhed og tidligere svag respons i en GnRH-antagonistprotokol.[3] Her ser forskerne især på progesteron og forholdet mellem progesteron og østradiol på dagen for ægløsningsudløsning.[3]
Hvem der kan deltage
I det første forsøg deltager mænd med hypogonadotrop hypogonadisme.[1] Studiet er meget lille med kun én deltager, hvilket tyder på et meget tidligt og målrettet forsøg.[1]
I det andet forsøg kan patienter, der skal i IVF/ICSI-cyklus, blive inkluderet.[2] Årsagerne til fertilitetsbehandling er tubarfaktor, mandlig faktor eller idiopatisk infertilitet, som betyder infertilitet uden kendt årsag.[2]
I det tredje forsøg er deltagerne kvinder over 35 år med lav ovariefølsomhed, som tidligere har haft en suboptimal respons på en startdosis på 225 IU eller mindre i en tidligere cyklus.[3] Det gør forsøget relevant for kvinder, som ikke har reageret så godt på en tidligere behandling.[3]
Forsøgsfaser og vigtigste mål
Fase 2-forsøget er et multicentrisk randomiseret forsøg, hvilket betyder, at det foregår flere steder, og at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlingsgrupper.[2] Det inkluderer 84 deltagere og ser på, om 187,5 IU/dag rhLH i 60 dage kan øge basal AMH.[2]
Fase 3-forsøget er også randomiseret og omfatter 120 deltagere.[3] Her sammenlignes behandling med og uden rhLH for at vurdere hormonresultater ved ægløsningsudløsning.[3]
Fase 4-forsøget er afsluttet og omfatter kun én deltager.[1] Det fokuserer på sikkerhed og hormonrespons i en meget lille gruppe mænd.[1]
De enkelte forsøg
Det første forsøg har titlen “Pharmacodynamics and safety of human recombinant luteinising hormone in hypogonadotropic hypogonadal men”.[1] Det undersøger rekombinant LH og sammenligner responsen med urinbaseret hCG med hensyn til testosteron i blodet.[1] Forsøget er afsluttet og havde et meget lille deltagerantal.[1]
Det andet forsøg hedder “Extended LH administration (ELHA), a strategy to increase the pool of recruitable antral follicles: a multicentric randomized trial”.[2] Målet er at se, om forbehandling med rhLH kan forbedre ovariereserven, målt ved basal AMH.[2] Forsøget er autoriseret og planlagt til 84 deltagere.[2]
Det tredje forsøg hedder “PErsonalized Addition of Recombinant LH in suboptimal responders >35 years old (POSEIDON group 2). A randomized controlled trial”.[3] Det sammenligner Pergoveris, som indeholder rhFSH og rhLH, med Gonal-F alene i en GnRH-antagonistprotokol.[3] Det vigtigste mål er serumprogesteron og P4/E2-forholdet på dagen for ægløsningsudløsning.[3]
Vigtige begreber i forsøgene
Serumtestosteron betyder mængden af testosteron målt i blodet.[1] Det bruges i det mandlige forsøg til at se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.[1]
Basal AMH er et blodmål, der bruges som tegn på ovariereserve.[2] En stigning i AMH kan tyde på bedre mulighed for at rekruttere ægblærer.[2]
Progesteron og østradiol er hormoner, som måles i fertilitetsbehandling.[3] Forholdet mellem dem, kaldet P4/E2-ratio, bruges som et resultatmål på dagen for ægløsningsudløsning.[3]
GnRH-antagonistprotokol er en plan for fertilitetsbehandling, hvor man styrer hormonaktiviteten i løbet af behandlingscyklussen.[3] Den bruges i det tredje forsøg som baggrund for sammenligningen mellem behandlingerne.[3]




