Lutropin Alfa

Denne artikel handler om kliniske forsøg med Lutropin Alfa. Forsøgene undersøger blandt andet sikkerhed, hormonrespons og effekt hos mænd med hypogonadotrop hypogonadisme og hos kvinder i fertilitetsbehandling. De ser også på, om tilskud af LH kan forbedre ægreserven eller hormonresultater.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De registrerede kliniske forsøg med Lutropin Alfa undersøger både mænd og kvinder med fertilitets- eller hormonrelaterede problemer.[1][2][3] Forsøgene er interventionale, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne måler, hvordan kroppen reagerer.[1][2][3]

Der er tre forsøg i materialet: ét i fase 4, ét i fase 2 og ét i fase 3.[1][2][3] De har forskellige mål, men alle handler om at se på hormonrespons og fertilitetsrelaterede resultater.[1][2][3]

Hvad forsøgene vil finde ud af

Et forsøg undersøger, om LH-tilskud kan være mere effektivt end hCG, når der er behov for LH-aktivitet hos mænd med hypogonadotrop hypogonadisme eller ved mandlig infertilitet.[1] Hovedmålet er at se på farmakodynamik, som betyder hvordan kroppen reagerer på behandlingen, målt ved testosteron i blodet.[1]

Et andet forsøg undersøger, om forbehandling med rhLH i 60 dage kan forbedre ovariereserven, som er et mål for æggestokkenes mulighed for at udvikle æg.[2] Her bruges basal AMH som det vigtigste mål.[2]

Det tredje forsøg sammenligner behandling med rhFSH plus rhLH med rhFSH alene hos kvinder med lav ovariefølsomhed og tidligere svag respons i en GnRH-antagonistprotokol.[3] Her ser forskerne især på progesteron og forholdet mellem progesteron og østradiol på dagen for ægløsningsudløsning.[3]

Hvem der kan deltage

I det første forsøg deltager mænd med hypogonadotrop hypogonadisme.[1] Studiet er meget lille med kun én deltager, hvilket tyder på et meget tidligt og målrettet forsøg.[1]

I det andet forsøg kan patienter, der skal i IVF/ICSI-cyklus, blive inkluderet.[2] Årsagerne til fertilitetsbehandling er tubarfaktor, mandlig faktor eller idiopatisk infertilitet, som betyder infertilitet uden kendt årsag.[2]

I det tredje forsøg er deltagerne kvinder over 35 år med lav ovariefølsomhed, som tidligere har haft en suboptimal respons på en startdosis på 225 IU eller mindre i en tidligere cyklus.[3] Det gør forsøget relevant for kvinder, som ikke har reageret så godt på en tidligere behandling.[3]

Forsøgsfaser og vigtigste mål

Fase 2-forsøget er et multicentrisk randomiseret forsøg, hvilket betyder, at det foregår flere steder, og at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlingsgrupper.[2] Det inkluderer 84 deltagere og ser på, om 187,5 IU/dag rhLH i 60 dage kan øge basal AMH.[2]

Fase 3-forsøget er også randomiseret og omfatter 120 deltagere.[3] Her sammenlignes behandling med og uden rhLH for at vurdere hormonresultater ved ægløsningsudløsning.[3]

Fase 4-forsøget er afsluttet og omfatter kun én deltager.[1] Det fokuserer på sikkerhed og hormonrespons i en meget lille gruppe mænd.[1]

De enkelte forsøg

Det første forsøg har titlen “Pharmacodynamics and safety of human recombinant luteinising hormone in hypogonadotropic hypogonadal men”.[1] Det undersøger rekombinant LH og sammenligner responsen med urinbaseret hCG med hensyn til testosteron i blodet.[1] Forsøget er afsluttet og havde et meget lille deltagerantal.[1]

Det andet forsøg hedder “Extended LH administration (ELHA), a strategy to increase the pool of recruitable antral follicles: a multicentric randomized trial”.[2] Målet er at se, om forbehandling med rhLH kan forbedre ovariereserven, målt ved basal AMH.[2] Forsøget er autoriseret og planlagt til 84 deltagere.[2]

Det tredje forsøg hedder “PErsonalized Addition of Recombinant LH in suboptimal responders >35 years old (POSEIDON group 2). A randomized controlled trial”.[3] Det sammenligner Pergoveris, som indeholder rhFSH og rhLH, med Gonal-F alene i en GnRH-antagonistprotokol.[3] Det vigtigste mål er serumprogesteron og P4/E2-forholdet på dagen for ægløsningsudløsning.[3]

Vigtige begreber i forsøgene

Serumtestosteron betyder mængden af testosteron målt i blodet.[1] Det bruges i det mandlige forsøg til at se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.[1]

Basal AMH er et blodmål, der bruges som tegn på ovariereserve.[2] En stigning i AMH kan tyde på bedre mulighed for at rekruttere ægblærer.[2]

Progesteron og østradiol er hormoner, som måles i fertilitetsbehandling.[3] Forholdet mellem dem, kaldet P4/E2-ratio, bruges som et resultatmål på dagen for ægløsningsudløsning.[3]

GnRH-antagonistprotokol er en plan for fertilitetsbehandling, hvor man styrer hormonaktiviteten i løbet af behandlingscyklussen.[3] Den bruges i det tredje forsøg som baggrund for sammenligningen mellem behandlingerne.[3]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2024-518159-52-02 Phase 4 Hypogonadotropic hypogonadism Completed 1
2024-517407-36-00 Phase 2 IVF/ICSI cycle, tubal factor, male factor, or idiopathic infertility Authorised 84
NCT04719000 Phase 3 Infertility; women >35 years old with low ovarian sensitivity Authorised 120

Igangværende kliniske forsøg for Lutropin Alfa

  • Test af hormonbehandling med LH-hormon til forbedring af æggestokkenes funktion hos kvinder i fertilitetsbehandling (IVF/ICSI)

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien
  • Undersøgelse af hormontilskud (FSH og LH) til behandling af infertilitet hos kvinder over 35 år med nedsat fertilitet

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Spanien
  • Test af hormonbehandling med rLH hos mænd med nedsat hormonproduktion i testiklerne (hypogonadotropisk hypogonadisme)

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Italien

Ordliste

  • Hypogonadotrop hypogonadisme: En tilstand hvor kroppen ikke laver nok signaler fra hjernen til at stimulere kønshormonerne. Det kan påvirke hormonniveauer og frugtbarhed.
  • Infertilitet: Nedsat evne til at blive gravid eller gøre en partner gravid. I forsøgene bruges det som en bred betegnelse for fertilitetsproblemer.
  • IVF: In vitro-fertilisering. Det er en behandling, hvor æg befrugtes uden for kroppen og derefter sættes tilbage i livmoderen.
  • ICSI: Intracytoplasmatisk sædcelleinjektion. Det er en laboratoriemetode, hvor en enkelt sædcelle sprøjtes direkte ind i et æg.
  • Gonadotropiner: Hormoner, som bruges i fertilitetsbehandling til at stimulere æggestokkene eller testiklerne.
  • LH: Luteiniserende hormon. I disse forsøg er det det hormon, som studeres som tillæg til fertilitets- eller hormonbehandling.
  • hCG: Et hormon, som i et af forsøgene bruges som standardbehandling at sammenligne med.
  • AMH: Anti-Müllersk hormon. Det bruges som et mål for ovariereserve, altså et tegn på hvor mange ægblærer der kan rekrutteres.
  • Ovariereserve: Et udtryk for æggestokkenes mulighed for at udvikle modne æg. Det vurderes ofte ved hjælp af blodprøver som AMH.
  • Ægløsningsudløsning: Det tidspunkt i fertilitetsbehandling, hvor man giver medicin for at få ægløsning til at ske.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2024-518159-52-02
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-517407-36-00
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-hormontilskud-fsh-og-lh-til-behandling-af-infertilitet-hos-kvinder-over-35-ar-med-nedsat-fertilitet/