Europas førende søgning efter kliniske forsøg

LOLIUM PERENNE POLLEN, DEPIGMENTED POLYMERIZED EXTRACT

Dette overblik handler om kliniske forsøg med LOLIUM PERENNE POLLEN, DEPIGMENTED POLYMERIZED EXTRACT. Forsøgene undersøger, om behandlingen kan hjælpe personer med allergisk rhinokonjunktivitis, med eller uden astma, og om den er effektiv og sikker i forskellige grupper.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

Der er to autoriserede fase 3-forsøg, som undersøger LOLIUM PERENNE POLLEN, DEPIGMENTED POLYMERIZED EXTRACT i forbindelse med allergenimmunterapi for personer med allergiske symptomer fra græs og i ét forsøg også olivenpollen.[1][2]

Det ene forsøg hedder Grass/Olive Immunotherapy for Rhinitis and Asthma (GOES) og omfatter personer med allergisk rhinokonjunktivitis med eller uden astma på grund af klinisk relevant følsomhed over for græs- og olivenpollen.[1]

Det andet forsøg hedder Grass Immunotherapy for Rhinitis and Asthma (GIRA) og omfatter personer med allergisk rhinokonjunktivitis med eller uden kontrolleret astma.[2]

Hvem kan deltage?

I GOES-studiet er målgruppen personer med allergisk rhinokonjunktivitis, som kan have astma, hvis allergien er knyttet til græs- og olivenpollen.[1]

I GIRA-studiet er målgruppen personer med allergisk rhinokonjunktivitis, med eller uden kontrolleret astma, altså astma som allerede er godt styret.[2]

Begge studier er derfor rettet mod patienter, hvor pollenallergi giver symptomer i næse og øjne, og hvor forskerne vil se, om immunterapi kan gøre symptomerne mindre generende.[1][2]

Hvordan er forsøgene bygget op?

Begge studier er interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv undersøgelsesbehandling eller placebo, så forskerne kan sammenligne effekten.[1][2]

GOES er et fase 3-studie med 343 deltagere, og GIRA er også fase 3 med 324 deltagere.[1][2]

I GOES får deltagerne blandt andet græs- og olivenrelaterede provokationstests i øjet, samt en subkutan injektionsbehandling, som gives under huden.[1]

I GIRA sammenlignes to styrker af græs-immunterapi, og der indgår også en konjunktival provokationstest samt placebo.[2]

Hvad måler forskerne?

Det vigtigste mål i begge studier er den kombinerede symptom- og medicinscore, forkortet cSMS, som måles i højsæsonen for pollen.[1][2]

Scoren samler to ting: hvor mange symptomer deltagerne har, og hvor meget allergimedicin de bruger.[1][2]

I oplysningerne om GOES beskrives symptomdelen med blandt andet løbende næse, nysen, kløende næse, næsetæthed, kløende øjne og tåreflåd, og medicindelen omfatter blandt andet antihistamin-øjendråber, oral antihistamin og næsespray med kortikosteroid.[1]

I GIRA vurderes også cSMS i højsæsonen for græspollen, efter mindst otte behandlinger, og der er desuden en åben fase, hvor forskerne ser på ændringen i den mængde allergen, der skal til for at udløse en positiv konjunktival provokationstest efter pollensæsonen.[2]

Hvad sammenlignes i studierne?

I GOES sammenlignes aktiv behandling med placebo for at se, om græs- og olivenimmunterapi giver bedre kontrol over symptomer og medicinbrug i pollenperioden.[1]

I GIRA sammenlignes aktiv græs-immunterapi også med placebo i den dobbeltblindede, randomiserede og kontrollerede fase, og derudover undersøges forskellige koncentrationer af behandlingen.[2]

Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem grupperne, og dobbeltblindet betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo i den kontrollerede fase.[2]

Vigtige begreber for patienter

En konjunktival provokationstest er en øjentest, hvor man ser, hvordan øjnene reagerer på et allergen.[1][2]

En subkutan injektion er en indsprøjtning under huden.[1][2]

Placebo er en væske uden aktiv behandling, som bruges til sammenligning i forskningen.[1][2]

Pollensæson er den periode, hvor pollen i luften er højest, og hvor allergisymptomer ofte bliver værst.[1][2]

Allergisk rhinokonjunktivitis betyder allergi, som giver symptomer i både næse og øjne.[1][2]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2025-521709-42-00 Phase 3 Allergic rhinoconjunctivitis with or without asthma due to clinically relevant sensitisation to grass and olive pollen Authorised 343
2025-521736-10-00 Phase 3 Allergic rhinoconjunctivitis with or without controlled asthma Authorised 324

FAQ

  • Hvad undersøger forsøgene med LOLIUM PERENNE POLLEN, DEPIGMENTED POLYMERIZED EXTRACT? Forsøgene undersøger, om allergenimmunterapi kan mindske symptomer og behovet for medicin hos personer med græs- eller græs/olivenallergi. De måler især effekten i pollensæsonen.
  • Hvem kan deltage i disse forsøg? Deltagerne har allergisk rhinokonjunktivitis, som betyder allergi i næse og øjne, med eller uden astma. I nogle forsøg skal astma være kontrolleret, og der skal være en relevant følsomhed over for græs- og/eller olivenpollen.
  • Hvilke faser er forsøgene i? De beskrevne forsøg er i fase 3. Det betyder, at behandlingen testes i større grupper for at vurdere effekt og sikkerhed under mere realistiske forhold.
  • Hvad er det vigtigste mål i forsøgene? Det vigtigste mål er den kombinerede symptom- og medicinscore, kaldet cSMS. Den måler både hvor mange symptomer deltagerne har, og hvor meget allergimedicin de bruger.
  • Hvordan sammenlignes behandlingen i forsøgene? Behandlingen sammenlignes med placebo, som er et stof uden aktiv behandling. Nogle forsøg sammenligner også forskellige styrker af allergenimmunterapi for græs.

Igangværende kliniske forsøg for LOLIUM PERENNE POLLEN, DEPIGMENTED POLYMERIZED EXTRACT

  • Undersøgelse af effekten af græspollen- og olivenpollenekstrakt til patienter med allergisk næse- og øjenbetændelse med eller uden astma

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Portugal Spanien

  • Undersøgelse af depigmenteret polymeriseret græspollenekstrakt til behandling af allergisk næse- og øjenbetændelse med eller uden kontrolleret astma.

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Portugal Spanien

Ordliste

  • Allergenimmunterapi: En behandling, hvor man giver små, kontrollerede mængder af et allergen for at undersøge, om allergisymptomer kan mindskes over tid.
  • Allergisk rhinokonjunktivitis: Allergi, der giver symptomer i både næse og øjne, for eksempel løbende næse, nysen, kløe, tåreflåd og røde øjne.
  • Astma: En sygdom i luftvejene, som kan give hoste, hvæsende vejrtrækning og åndenød. I disse forsøg kan astma være med eller være kontrolleret.
  • Kontrolleret astma: Astma, hvor symptomerne er godt styret og ikke forværres meget i hverdagen.
  • Phase 3: En sen fase i kliniske forsøg, hvor en behandling testes i større grupper for at se, hvor godt den virker, og om den er egnet til videre brug.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til at sammenligne med den rigtige behandling.
  • Symptomscore: En skala, der viser, hvor svære symptomerne er. I disse forsøg vurderes for eksempel løbende næse, nysen, kløe, tæt næse, kløende øjne og tåreflåd.
  • Medicinscore: En score, der viser, hvor meget allergimedicin deltagerne bruger. Højere score betyder mere medicinbrug.
  • cSMS: Forkortelse for combined symptom and medication score, altså en samlet score for både symptomer og medicinbrug.
  • Konjunktival provokationstest: En øjentest, hvor man undersøger, hvordan øjnene reagerer på et allergen. Den bruges i forsøgene til at måle allergifølsomhed.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521709-42-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2025-521736-10-00