Indholdsfortegnelse
- Overblik over forsøgene
- Forsøg ved brystkræft
- Forsøg ved andre sygdomme
- Faser, deltagere og hvem der kan være med
- Mål og endepunkter
- Sammenligninger mellem behandlinger
Overblik over forsøgene
De kliniske forsøg med Alpelisib undersøger flere forskellige sygdomme, men størstedelen handler om brystkræft og PIK3CA-relaterede tilstande.[1][2]
Forsøgene er lavet som interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, og forskerne måler, hvordan sygdommen og sikkerheden udvikler sig.[1]
I materialet ses både fuldførte, autoriserede og tilbagetrukne studier, så forskningen spænder fra tidlige forsøg til større sammenlignende studier.[1][2]
Forsøg ved brystkræft
Flere studier undersøger avanceret brystkræft, især hos patienter med hormonreceptor-positiv og HER2-negativ sygdom.[1][2]
Et fase 3-studie undersøger, om Alpelisib sammen med fulvestrant kan forlænge progressionsfri overlevelse sammenlignet med placebo plus fulvestrant hos personer med HR-positiv, HER2-negativ avanceret brystkræft.[5]
Et andet fase 3-studie sammenligner Alpelisib plus fulvestrant med inavolisib plus fulvestrant hos patienter med metastatisk brystkræft, og her er det også progressionsfri overlevelse, der er det vigtigste mål.[6]
Der er også studier, som ser på patienter med PIK3CA-mutation efter tidligere behandling med CDK4/6-hæmmer og hormonbehandling, hvor man vurderer, om Alpelisib kan give længere tid uden sygdomsforværring.[8][13]
I et fase 2-studie blev Alpelisib undersøgt sammen med endokrin behandling hos patienter med HR-positiv, HER2-negativ PIK3CA-mutated avanceret brystkræft, og her var et vigtigt mål at se på svær hyperglykæmi i de første 8 uger.[1]
Et andet fase 2-studie undersøgte, om tidspunktet for indtagelse, faste og lav-kulhydrat-diæt kunne påvirke toksicitet og effekt, især graden af hyperglykæmi i de første 3 måneder.[2]
Der findes også et fase 3-studie i HER2-positiv, PIK3CA-mutated brystkræft, hvor Alpelisib blev sammenlignet i kombination med trastuzumab og eventuelt fulvestrant mod trastuzumab med kemoterapi.[12]
Forsøg ved andre sygdomme
Alpelisib bliver ikke kun undersøgt ved kræft. Nogle studier ser på PIK3CA-Related Overgrowth Spectrum (PROS), som er en gruppe af tilstande med unormal vækst af væv og organer.[4][9]
Et fase 2-studie i både børn og voksne med PROS undersøger, om Alpelisib kan give en bekræftet objektiv respons målt på scanninger.[4]
Et andet studie i PROS ser på langtidsikkerhed, hvor man især måler nye eller forværrede bivirkninger af grad 3 eller højere.[9]
Der er også et fase 4-studie om lymfatiske misdannelser forbundet med PIK3CA-mutation, hvor man vurderer, om der opnås mindst 20 % reduktion i mål-læsionernes volumen ved MRI.[10]
Et meget lille fase 2-studie undersøger Dent 2 sygdom, hvor et vigtigt mål er forbedring i nyrernes optag af 99mTc-DMSA efter 4 ugers behandling.[7]
Der findes også et studie i MCAP-syndrom, hvor man efter 24 måneders behandling ser på forbedring i adaptiv adfærd målt med VABS-II.[11]
Faser, deltagere og hvem der kan være med
De fleste studier med Alpelisib i materialet er fase 2-studier, men der er også flere fase 3-studier, et fase 4-studie og et fase 1-studie.[1][2][3][5][10][12]
Det fase 1-studie, der er beskrevet, undersøger kombinationer med letrozol hos voksne med avanceret HR+ brystkræft og ser blandt andet på dosisbegrænsende toksicitet, bivirkninger og farmakokinetik, som betyder hvordan kroppen håndterer lægemidlerne over tid.[3]
Flere studier omfatter voksne, men nogle inkluderer også børn og unge, især i PROS og MCAP.[4][10][11]
Nogle forsøg er rettet mod patienter, der allerede har fået tidligere behandling, for eksempel efter CDK4/6-hæmmer og aromatasehæmmer, eller efter flere linjer hormonbehandling.[2][5][8]
Andre studier kræver en bestemt genetisk ændring, især PIK3CA-mutation, fordi det er en del af forsøgets målgruppe.[4][8][10]
Mål og endepunkter
Et endepunkt er det mål, forskerne bruger til at afgøre, om behandlingen ser ud til at virke eller er sikker.[1]
Ved brystkræft er et meget almindeligt endepunkt PFS, altså tiden til sygdommen bliver værre eller patienten dør.[5][6][8][12][13]
Andre studier måler objektiv respons, som betyder om sygdommen skrumper, eller om der ses en bekræftet radiologisk forbedring på scanninger.[4][10]
Sikkerhed bliver målt på forskellige måder, blandt andet ved registrering af bivirkninger, alvorlige bivirkninger, ændringer i blodprøver, vitale tegn og elektrokardiogrammer (EKG).[3][9][12]
I flere brystkræftstudier er hyperglykæmi et centralt sikkerhedsmål, fordi forskerne vil forstå, hvor ofte blodsukkeret bliver for højt i de første uger eller måneder af behandlingen.[1][2]
I PROS-studierne bruges også funktionsmål, for eksempel VABS-II, som vurderer daglig funktion og tilpasning i hverdagen.[11]
Sammenligninger mellem behandlinger
Flere af forsøgene sammenligner Alpelisib med en anden behandling eller med placebo, så forskerne kan se, om Alpelisib giver bedre resultater.[5][6][10][13]
I nogle studier bruges Alpelisib sammen med fulvestrant eller letrozol, mens andre studier sammenligner mod kemoterapi eller andre målrettede behandlinger.[3][5][12]
Der findes også et studie, hvor man undersøger, om en test kan hjælpe med at vælge mellem Alpelisib-fulvestrant og ribociclib-fulvestrant hos patienter med metastatisk brystkræft og vedvarende PIK3CA-ændringer i tumor-DNA i blodet.[8]
Et andet stort studie sammenligner Alpelisib plus fulvestrant med inavolisib plus fulvestrant hos patienter med metastatisk brystkræft, og det er et eksempel på, at Alpelisib også bruges som sammenligningsbehandling i forskning.[6]


