Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Forsøg ved urinsyregigt og forhøjet urinsyre
• Forsøg ved høj hjerte-kar-risiko
• Forsøg i kræft og blodsygdomme
• Hvad forskerne måler
• Hvem der kan deltage

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige data viser, at Allopurinol indgår i flere interventionelle studier, hvor forskerne aktivt giver en behandling og følger resultaterne.^[1] Forsøgene spænder fra fase 1 til fase 3 og omfatter både afsluttede og autoriserede studier.^[1] De vigtigste sygdomsområder er urinsyregigt, forhøjet urinsyre, høj hjerte-kar-risiko og flere former for blodkræft.^[1]

Allopurinol bliver nogle steder undersøgt som hovedbehandling mod urinsyregigt og urinsyreproblemer, mens det andre steder indgår som en del af støttebehandling i kræftforsøg.^[1] I kræftstudierne bruges det sammen med andre lægemidler og behandlinger, så fokus er på hele behandlingspakken og ikke kun på Allopurinol alene.^[1]

Forsøg ved urinsyregigt og forhøjet urinsyre

Flere forsøg undersøger Allopurinol hos patienter med urinsyregigt og hyperurikæmi, som betyder forhøjet urinsyre i blodet.^[1] Et fase 3-forsøg sammenligner Dotinurad med Allopurinol hos voksne med urinsyregigt og ser på, hvor mange der når et urinsyreniveau under 6,0 mg/dL ved uge 24.^[1]

Et andet stort fase 3-forsøg sammenligner Tigulixostat med justeret Allopurinol hos patienter med urinsyregigt og forhøjet urinsyre og måler, om urinsyreniveauet holdes under 6,0 mg/dL over flere måneder.^[1] Her er fokus på, om behandlingen virker stabilt over tid, ikke kun på et enkelt tidspunkt.^[1]

I studiet GO TEST FINALE sammenlignes Allopurinol med andre urinsyresænkende strategier hos voksne med urinsyregigt.^[1] Det vigtigste mål er, hvor mange der opfylder kriterier for sygdomsremission, altså en periode med meget god sygdomskontrol uden klassiske tegn på aktiv urinsyregigt.^[1]

Et andet fase 2-forsøg, Stop Treatment in gout, undersøger om det er sikkert ikke at fortsætte oral urinsyresænkende behandling hos patienter med urinsyregigt i remission.^[1] Forsøget måler, hvor mange der får mindst ét anfald efter to år, og bruger ultralydsscanning til opfølgning.^[1]

Forsøg ved høj hjerte-kar-risiko

Et fase 3-forsøg undersøger Allopurinol som forebyggende behandling hos personer med høj og meget høj kardiovaskulær risiko, altså risiko for sygdom i hjerte og blodkar.^[1] Deltagerne kan have tilstande som hyperurikæmi, forhøjet blodtryk, slagtilfælde, hjertesvigt, perifer arteriesygdom, atrieflimren eller diabetes.^[1]

Det primære mål er forekomst af MACE, som betyder større alvorlige hjerte-kar-hændelser, for eksempel død, slagtilfælde, akut koronarsyndrom eller indlæggelse for hjertesvigt.^[1] Forsøget vil også se på, om effekten er tydelig i hele gruppen og hos personer over 60 år.^[1]

Forsøg i kræft og blodsygdomme

Allopurinol indgår også i flere forsøg med blodkræft og andre hæmatologiske sygdomme, hvor det bruges sammen med intensiv behandling eller celleterapi.^[1] I disse studier er Allopurinol normalt ikke hovedbehandlingen, men en del af den samlede behandlingsplan.^[1]

I et fase 2-forsøg hos unge patienter med højrisiko kronisk lymfatisk leukæmi undersøges Venetoclax og Obinutuzumab først, og senere mulig tillæg af Zanubrutinib hos patienter med restsygdom.^[1] Allopurinol er en del af den støttebehandling, der gives under forløbet.^[1]

Et andet fase 1/2-forsøg i patienter med tilbagefald eller behandlingsresistent AML, MDS/AML eller CMML undersøger S227928 alene og i kombination med Venetoclax.^[1] Her måler forskerne blandt andet dosisbegrænsende toksicitet, bivirkninger, ændringer i vitale tegn og laboratorieværdier samt komplet remission i fase 2.^[1]

I forsøg med CAR-T-cellebehandling ved akut lymfoblastær leukæmi og myelomatose bruges Allopurinol også som del af forbehandlingen eller støttebehandlingen.^[1] Disse studier undersøger især responsrate, minimal restsygdom og sikkerhed efter celleinfusion.^[1]

Hvad forskerne måler

De vigtigste endepunkter i forsøgene med Allopurinol afhænger af sygdomsområdet.^[1] Ved urinsyregigt er det ofte urinsyreniveauet, andelen med niveau under 6,0 mg/dL, eller antallet af anfald over tid.^[1]

I hjerte-kar-forsøget er målet større kliniske hændelser som død, slagtilfælde og indlæggelse for hjertesvigt.^[1] I kræftstudierne måles blandt andet MRD-negativitet, som betyder, at man ikke kan finde målbar restsygdom, samt responsrate, altså hvor mange patienter der reagerer på behandlingen.^[1]

Flere studier måler også sikkerhed, for eksempel forekomst af bivirkninger, alvorlige bivirkninger eller dosisbegrænsende toksicitet, som betyder bivirkninger så stærke, at de sætter en grænse for behandlingen.^[1] I nogle forsøg bliver der desuden fulgt på vitale tegn, laboratorieprøver og billeddiagnostik.^[1]

Hvem der kan deltage

Deltagerne varierer meget fra forsøg til forsøg.^[1] Nogle studier inkluderer voksne med urinsyregigt, andre inkluderer patienter med forhøjet urinsyre og høj hjerte-kar-risiko, og flere kræftstudier omfatter patienter med bestemte blodkræftformer eller leukæmi.^[1]

Nogle forsøg er rettet mod patienter med nyligt diagnosticeret sygdom, mens andre kun inkluderer personer med tilbagefald, behandlingsresistent sygdom eller meget høj risiko.^[1] Aldersgruppen kan også være vigtig, for eksempel i studiet om høj hjerte-kar-risiko, hvor der specifikt ses på personer over 60 år, og i nogle leukæmiforsøg, der omfatter børn, unge eller unge voksne.^[1]