Dette kliniske forsøg handler om lokalt fremskredet endetarmskræft, som er kræft i endetarmen, der har udviklet sig til et stadium, hvor tumoren er vokset gennem tarmvæggen eller har spredt sig til nærliggende lymfeknuder, men ikke til andre dele af kroppen. I forsøget undersøges en behandling, der kaldes total neoadjuverende behandling, hvilket betyder behandling, der gives før en eventuel operation. Nogle deltagere vil modtage denne behandling sammen med et lægemiddel kaldet Tislelizumab, som er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe kræftcellerne. Andre deltagere vil modtage behandlingen uden Tislelizumab. Lægemidlet gives som en infusion direkte i en blodåre, hvilket betyder, at det langsomt drypper ind i kroppen gennem et drop. Formålet med forsøget er at sammenligne, hvor mange patienter der kan undgå at få fjernet endetarmen ved operation efter tre år med de to forskellige behandlinger.

Forsøget er designet som et åbent randomiseret kontrolleret fase II-studie, hvilket betyder, at deltagerne ved tilfældighed bliver tildelt en af de to behandlingsgrupper, og både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives. Behandlingen består af en kombination af kemoterapi, strålebehandling og for nogle deltageres vedkommende også immunterapi med Tislelizumab. Behandlingsforløbet kan vare op til 16 uger, og deltagerne vil modtage op til 1200 milligram af lægemidlet i alt, fordelt over flere doser på 150 milligram hver. Efter behandlingen vil deltagerne blive fulgt tæt for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om det er muligt at undgå eller udsætte en operation, hvor endetarmen fjernes.

Under forsøget vil der blive overvåget for bivirkninger og komplikationer, og deltagernes livskvalitet og funktionelle resultater vil blive målt gennem spørgeskemaer. Forsøget vil også undersøge, hvor mange deltagere der opnår en komplet klinisk respons, hvilket betyder, at der ikke længere kan ses tegn på kræft ved undersøgelser. Derudover vil man følge, hvor lang tid deltagerne lever uden tilbagefald af sygdommen, hvor lang tid de lever uden forværring af kræften, og hvor længe de overlever generelt. Vævsprøver fra den oprindelige koloskopi vil blive undersøgt for at bestemme visse biologiske markører, der kan hjælpe med at forudsige, hvordan behandlingen vil virke.