Dette kliniske forsøg undersøger behandling af brystkræft med spredning til leveren, som er den dominerende sygdomslokalisering. Deltagerne i undersøgelsen har en sygdom, der ikke længere reagerer på tidligere behandlinger. Forsøget sammenligner to forskellige behandlingsformer: den ene gruppe vil modtage melphalan givet gennem en særlig metode kaldet HDS efterfulgt af behandling med enten eribulin, vinorelbin eller capecitabin efter lægens valg, mens den anden gruppe kun vil modtage enten eribulin, vinorelbin eller capecitabin. Alle disse lægemidler er kræftmedicin, der anvendes til at bekæmpe kræftceller. Forsøget inkluderer patienter med HER2-negativ brystkræft, hvilket betyder en bestemt type brystkræft, der ikke har for meget af et bestemt protein på overfladen af kræftcellerne.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor længe sygdommen i leveren kan holdes under kontrol, før den forværres, når man sammenligner de to forskellige behandlingsformer. Dette måles som tiden fra behandlingens start til sygdommen i leveren bliver værre. Derudover vil forskerne også undersøge andre forhold som den samlede tid, før sygdommen forværres i hele kroppen, hvor mange patienter der reagerer på behandlingen, hvor længe behandlingseffekten varer, og hvor længe patienterne overlever. For at kunne deltage skal patienterne have spredning af brystkræft til leveren, som kan ses på scanninger, og sygdommen i leveren skal udgøre den største del af kræftsygdommen eller være den mest livstruende del. Deltagerne skal tidligere have modtaget andre former for kræftbehandling, der ikke længere virker.
Under forsøget vil patienterne blive inddelt i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe vil først få melphalan behandling, som gives direkte til leveren gennem blodkarrene, efterfulgt af behandling med enten eribulin, vinorelbin eller capecitabin. Den anden gruppe vil kun modtage behandling med enten eribulin, vinorelbin eller capecitabin fra starten. Eribulin og vinorelbin gives som drop i en blodåre, mens capecitabin tages som tabletter gennem munden. Patienterne vil blive undersøgt regelmæssigt med scanninger for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og der vil blive taget blodprøver for at overvåge sikkerheden af behandlingen. Behandlingen kan fortsætte i op til to år, afhængigt af hvordan patienten reagerer på medicinen, og om der opstår bivirkninger.
Italien 
Spanien 
