Olaparib er et kræftlægemiddel, der virker ved at blokere et enzym kaldet PARP, som hjælper kræftceller med at reparere deres DNA. Når dette enzym blokeres, kan kræftceller med bestemte genetiske ændringer ikke reparere skader i deres DNA ordentligt, hvilket får dem til at dø. Dette lægemiddel er særligt effektivt mod kræftformer hos patienter, der har arvelige eller erhvervede genetiske ændringer i gener, der normalt hjælper med at reparere DNA-skader. I dette studie bruges olaparib til at behandle fremskredne kræftformer hos patienter, der har disse specifikke genetiske ændringer, for at undersøge hvor godt medicinen kan formindske tumorer og hvor længe den virkning varer.

Brystkræft – En kræftform der opstår i brystkirtlernes væv. Sygdommen begynder typisk som en unormal vækst af celler i mælkekanalerne eller de små sække, der producerer mælk. I de tidlige stadier kan tumoren være lille og begrænset til det oprindelige område. Efterhånden kan kræftcellerne begynde at invadere det omkringliggende brystvæv. Hvis sygdommen ikke behandles, kan den sprede sig til de nærliggende lymfeknuder. I senere stadier kan kræftcellerne rejse gennem blodbanen til andre dele af kroppen og danne nye tumorer i andre organer.

Ovariecancer – En kræftform der udvikler sig i æggestokkene. Sygdommen starter ofte uopdaget, da de tidlige symptomer kan være utydelige eller let forveksles med andre tilstande. Kræftcellerne begynder typisk at vokse på æggestokkets overflade eller inde i organet. Efterhånden kan tumoren vokse og begynde at påvirke de omkringliggende organer i bækkenområdet. Sygdommen har tendens til at sprede sig til andre dele af bughulen, hvor kræftcellerne kan sætte sig fast på forskellige organer. I senere stadier kan canceren sprede sig til fjernere dele af kroppen gennem lymfesystemet eller blodbanen.

Prostatacancer – En kræftform der opstår i prostatakirtlen hos mænd. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt og begynder ofte som små områder med unormale celler inde i kirtlen. I de tidlige stadier vokser tumoren ofte så langsomt, at den måske ikke forårsager nogen symptomer i årevis. Efterhånden kan kræftcellerne begynde at vokse hurtigere og invadere det omkringliggende væv i prostata. Hvis sygdommen fortsætter med at udvikle sig, kan den sprede sig til de nærliggende lymfeknuder. I mere fremskredne stadier kan canceren sprede sig til knogler, især i ryggen, hofterne og ribbenene.

Pancreascancer – En kræftform der udvikler sig i bugspytkirtlen. Sygdommen opstår oftest i de celler, der producerer fordøjelsesenzymer, men kan også begynde i de celler, der producerer hormoner som insulin. I de tidlige stadier er tumoren typisk lille og kan vokse uopdaget, da symptomerne ofte er vage eller fraværende. Efterhånden kan kræftcellerne invadere det omkringliggende væv og påvirke nærliggende organer som maven, tolvfingertarmen eller galdevejen. Sygdommen har tendens til at sprede sig relativt hurtigt til andre dele af kroppen. Pancreascancer kan metastasere til leveren, lungerne eller andre fjerne organer gennem blodbanen.