Tacrolimus er et lægemiddel, der bruges til at undertrykke immunsystemet hos personer, der har fået en nyretransplantation. Det hjælper med at forhindre kroppen i at afstøde den nye nyre. Dette lægemiddel gives alene (som monoterapi) i dette forsøg, hvilket er anderledes end den normale behandling, hvor det ofte gives sammen med andre immunundertrykkende lægemidler.

Standard tredobbelt immunundertrykkende behandling består typisk af Tacrolimus, Mycophenolate mofetil og Prednisolon. Denne kombination er den almindelige behandling, som bruges til at forhindre afstødning af transplanterede nyrer. Den virker ved at dæmpe immunsystemets reaktion på forskellige måder samtidigt.

Formålet med at bruge Tacrolimus alene er at reducere den samlede mængde immunundertrykkende medicin hos ældre nyretransplanterede patienter. Dette kan potentielt mindske risikoen for infektioner og forbedre livskvaliteten.

Nyretransplantation – En tilstand hvor en rask nyre fra en donor transplanteres til en patient, hvis egne nyrer ikke længere fungerer tilstrækkeligt. Efter transplantationen skal kroppen vænne sig til det nye organ, hvilket kræver immunundertrykkende medicin for at forhindre afstødning. Nyren begynder normalt at fungere kort efter operationen, hvor den filtrerer affaldsstoffer fra blodet og producerer urin. Transplanterede patienter skal regelmæssigt overvåges for at sikre, at den nye nyre fungerer optimalt.

Cytomegalovirus-infektion – En virusinfektion der er særligt almindelig hos personer med nedsat immunforsvar, såsom transplanterede patienter. Virussen tilhører herpesfamilien og kan ligge i dvale i kroppen i længere tid. Den kan reaktiveres når immunforsvaret er svækket.

BK-virusinfektion – En virusinfektion der primært påvirker nyretransplanterede patienter. Virussen findes naturligt i mange menneskers kroppe uden at give symptomer, men kan blive aktiv hos personer med svækket immunforsvar. Den kan påvirke nyrens funktion hos transplanterede patienter.