APAZUNERSEN

APAZUNERSEN er navnet på den substans, som disse kliniske forsøg undersøger. Forsøgene ser på sikkerhed og effekt hos personer med Angelman syndrom, herunder både langtidsopfølgning og forskellige undergrupper med deletion- eller nondeletion-type.

Indholdsfortegnelse

Overblik over forsøgene

Der er to registrerede kliniske forsøg med APAZUNERSEN i de data, der er givet her. Begge forsøg undersøger personer med Angelman syndrom og er markeret som Authorised.[1][2]

Det ene studie er i fase 3 og fokuserer på langtids-sikkerhed og effekt.[1] Det andet studie er i fase 2 og undersøger både sikkerhed og effekt i flere undergrupper af patienter.[2]

Fase 3 langtidsforlængelse

Det første studie har titlen “A Long-term Extension Trial Investigating the Safety and Efficacy of GTX-102 in Patients with Angelman Syndrome” og er et interventionelt studie i fase 3.[1] Det er planlagt til 98 deltagere og har Angelman syndrom som den sygdom, der undersøges.[1]

Studiets korte beskrivelse siger, at formålet er at evaluere den langsigtede sikkerhedsprofil hos personer med Angelman syndrom.[1] Det betyder, at forskerne følger deltagerne over tid for at se, hvordan behandlingen tolereres, og om der opstår bivirkninger eller alvorlige bivirkninger.[1]

Det primære mål i dette studie er behandlingstilknyttede bivirkninger og alvorlige bivirkninger, samt hvor ofte de ses, hvor svære de er, og om de ser ud til at hænge sammen med forsøgsbehandlingen.[1]

Fase 2 studie med underprotokoller

Det andet studie har titlen “A Safety and Efficacy Study of GTX-102 in Subjects with Deletion- or Nondeletion-type Angelman Syndrome (Aurora)” og er et fase 2-studie.[2] Det er planlagt til 63 deltagere og er også et interventionelt studie.[2]

Dette studie omfatter personer med deletion-type eller nondeletion-type Angelman syndrom.[2] Det er vigtigt, fordi studiet derfor ikke kun ser på én gruppe, men på flere patienttyper inden for samme sygdom.[2]

Studiet har flere underprotokoller, som er mindre delstudier inden for det samme hovedstudie.[2] De primære effektmål varierer mellem underprotokollerne, men alle ser på ændringer i områder som kognition, kommunikation, adfærd, søvn og motorik.[2]

Hvad måles i forsøgene?

Begge forsøg måler sikkerhed ved at registrere bivirkninger og alvorlige bivirkninger.[1][2] I fase 2-studiet vurderes også, om bivirkningerne kan være relateret til forsøgsbehandlingen, selve proceduren eller forbehandling.[2]

Fase 2-studiet måler desuden effekt med forskellige skalaer og test, som er lavet til at følge ændringer i daglig funktion.[2] Eksempler er Bayley-4, Vineland-3, ABC-C og ASA, som bruges til at vurdere kognition, kommunikation, adfærd, søvn og grovmotorik.[2]

Et af effektmålene er ændring fra start til dag 338, mens andre bruger en samlet responsmåling kaldet MDRI Net response ved dag 338.[2] En responsmåling betyder her, at man ser på, om flere vigtige områder samlet set er forbedret eller ændret på en meningsfuld måde.[2]

Hvem er forsøgene for?

Forsøgene er rettet mod personer med Angelman syndrom.[1][2] Det ene studie er bredt og inkluderer patienter med syndromet generelt, mens det andet specifikt nævner deletion- og nondeletion-type.[1][2]

De givet data siger ikke mere om alder, køn eller andre udvælgelseskriterier.[1][2] Derfor kan man kun sige med sikkerhed, at målgruppen er patienter med Angelman syndrom i de beskrevne studiegrupper.[1][2]

Vigtige begreber

Angelman syndrom er den sygdom, som begge forsøg undersøger.[1][2] Det er en sjælden neurologisk tilstand, og i disse data bruges den som den centrale diagnose for deltagerne.[1][2]

Fase 2 og fase 3 er forskellige trin i klinisk forskning.[1][2] Fase 2 ser ofte nærmere på tidlige tegn på effekt og sikkerhed, mens fase 3 typisk omfatter flere deltagere og følger resultaterne mere grundigt.[1][2]

Underprotokoller er delstudier i et større forsøg.[2] Det gør det muligt at undersøge forskellige mål eller grupper inden for samme hovedstudie.[2]

Bayley-4, Vineland-3, ABC-C og ASA er vurderingsværktøjer, der bruges til at måle udvikling, adfærd, søvn og motoriske færdigheder.[2] I praksis hjælper de forskerne med at se, om en deltager ændrer sig over tid på områder, der betyder noget i hverdagen.[2]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2024-519393-39-00 Phase 2 Angelman Syndrome Authorised 63
2024-510917-14-00 Phase 3 Angelman Syndrome Authorised 98

Igangværende kliniske forsøg for APAZUNERSEN

  • Undersøgelse af sikkerhed og virkning af GTX-102 hos voksne og børn med Angelman syndrom

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig Italien Portugal
  • Undersøgelse af langtidseffekten af medicinen GTX-102 hos personer med Angelman syndrom

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Frankrig Tyskland Spanien

Ordliste

  • Angelman syndrom: En sjælden neurologisk tilstand, som påvirker udvikling, kommunikation, bevægelse og adfærd.
  • Deletion-type: En form for Angelman syndrom, hvor et stykke genetisk materiale mangler.
  • Nondeletion-type: En form for Angelman syndrom, hvor tilstanden skyldes en anden genetisk ændring end en deletion.
  • Fase 2: Et forskningsstadie, hvor man ser nærmere på sikkerhed og tidlige tegn på effekt i en mindre gruppe.
  • Fase 3: Et senere forskningsstadie, hvor behandlingen testes i en større gruppe for at bekræfte sikkerhed og effekt.
  • Interventionelt studie: Et forsøg, hvor deltagerne får en undersøgelsesbehandling eller anden planlagt behandling.
  • Sikkerhed: Om behandlingen kan gives uden uacceptable problemer, og hvilke bivirkninger der opstår.
  • Effekt: Om behandlingen hjælper på sygdommen eller de symptomer, man ønsker at forbedre.
  • Bivirkninger: Uønskede virkninger eller gener, som kan opstå under behandling.
  • Kognition: Tænkning og mentale færdigheder, for eksempel læring og problemløsning.
  • Kommunikation: Evnen til at forstå og udtrykke sig, både med ord og andre metoder.
  • Motorik: Bevægelse og kropskontrol, for eksempel grovmotorik som at gå og sidde.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2024-510917-14-00
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-519393-39-00