Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Forsøg ved primær lokaliseret prostatakræft
- Forsøg til forebyggelse af ar
- Hvad måles i forsøgene?
- Hvem kan deltage?
- Vigtige begreber
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige data beskriver to kliniske forsøg med VERTEPORFIN, begge med status Authorised[1][2]. Det ene studie er i fase 1 og undersøger behandling af primær lokaliseret prostatakræft, mens det andet er i fase 2 og undersøger forebyggelse af ar efter kirurgiske sår[1][2]. Begge studier er interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling eller sammenligningsbehandling som led i forsøget[1][2].
Forsøg ved primær lokaliseret prostatakræft
Det første studie har titlen en åben fase 1-undersøgelse af sikkerhed og effekt af SpectraCure P18 System og verteporfin til behandling af primær lokaliseret prostatakræft[1]. Studiet omfatter 43 deltagere og er rettet mod patienter med organbegrænset prostatakræft, som er blevet diagnosticeret inden for de sidste 9 måneder[1]. Formålet er at vise, om behandlingen er sikker, og hvordan den kan bruges på en forsvarlig måde i denne patientgruppe[1].
Studiet bruger en dosisoptrapning, hvor man gradvist undersøger, hvilken lysdosis der er sikker, og hvor forsøget starter ved 20 J/cm2[1]. Denne del af forsøget handler ikke kun om effekt, men især om at finde den højeste sikre grænse for behandlingen[1]. Der gives også ciprofloxacin oralt som en del af interventionsbeskrivelsen[1].
Det vigtigste resultatmål i dette studie er sikkerhed, især vurdering af toksicitet efter CTCAE v5.0 og eventuel alvorlig skade på vævet omkring prostata, som vurderes med MRI 5-9 dage efter behandlingen[1]. Forskerne ser også efter, om der opstår grad 3-toksicitet i endetarm eller blære, eller andre lægemiddelrelaterede alvorlige bivirkninger[1].
Forsøg til forebyggelse af ar
Det andet studie hedder SCARFREE-001: Verteporfin for Scar Prevention og er et fase 2-forsøg[2]. Det undersøger, om intradermal VERTEPORFIN kan hjælpe med at forebygge ar-dannelse efter kirurgiske sår[2]. Studiet har 12 planlagte deltagere og sammenligner VERTEPORFIN med saline, som fungerer som placebo i forsøget[2].
Her testes tre doser af VERTEPORFIN: 0,5, 1,0 og 2,0 mg/mL, og forskerne vil se, om der er forskel i ar-kvalitet mellem doserne og placebo[2]. Studiet ser både på lukkede sår, hvor der er syede snit, og åbne sår, som er punch-biopsi-sår[2]. Det er en tidlig undersøgelse af, om behandlingen kan give mindre synlige eller mindre generende ar[2].
Hvad måles i forsøgene?
I prostatastudiet er hovedmålet at vurdere sikkerhed gennem toksicitet, alvorlige bivirkninger og tegn på vævsskade i området omkring prostata[1]. MRI bruges her som et billedværktøj til at se efter skade i vævet nogle dage efter behandlingen[1]. Et vigtigt succeskriterium er, at der ikke forventes grad 3-toksicitet i endetarm eller blære og ingen lægemiddelrelaterede alvorlige bivirkninger[1].
I ar-studiet er hovedmålet forskellen i ar-kvalitet efter 3 måneder, målt med Observer-delen af POSAS-skalaen[2]. Det gælder både for syede snit og for punch-biopsi-sår[2]. Studiet undersøger også, om der er en dosisrespons, altså om højere eller lavere doser giver forskellig effekt[2].
Hvem kan deltage?
Deltagerne vælges ud fra den sygdom eller det sår, som studiet undersøger[1][2]. I prostatastudiet skal man have primær lokaliseret prostatakræft, som er diagnosticeret inden for de sidste 9 måneder[1]. I ar-studiet skal deltagerne have kirurgiske sår, hvor man kan vurdere, om ar kan forebygges[2].
Begge forsøg er små tidlige studier, så der er kun plads til et begrænset antal deltagere[1][2]. Det betyder, at de er designet til at give første viden om sikkerhed og tidlig effekt, ikke til at give et endeligt svar for alle patienter[1][2].
Vigtige begreber
CTCAE v5.0 er et system, der bruges til at klassificere bivirkninger og hvor alvorlige de er[1]. MRI er en scanning, som giver detaljerede billeder af væv og kan bruges til at se tegn på skade efter behandling[1]. POSAS er en skala til at vurdere ar, hvor en undersøger bedømmer arrets udseende og kvalitet[2].
Dosisoptrapning betyder, at man gradvist undersøger højere doser eller behandlingsniveauer for at finde en sikker grænse[1]. Placebo er en sammenligningsbehandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til at se, om den aktive behandling giver en bedre effekt[2]. Organbegrænset betyder, at kræften er begrænset til det organ, hvor den startede, og ikke er spredt udenfor dette organ[1].




