Dette studie undersøger behandlingen af spontan subaraknoidalblødning, som er en alvorlig tilstand, hvor der opstår blødning i rummet omkring hjernen. Denne blødning sker typisk, når en udposning på en af hjernens pulsårer brister. Studiet tester et lægemiddel kaldet parecoxib mod placebo for at undersøge, om medicinen kan forbedre patienternes tilstand og mindske komplikationer efter blødningen.
Formålet med studiet er at vurdere, om parecoxib kan forbedre patienternes funktionsniveau seks måneder efter behandlingen. Under studieforløbet vil patienter, som er indlagt på hospitalet på grund af spontan subaraknoidalblødning, blive tilfældigt tildelt enten parecoxib eller placebo. Behandlingen gives, mens patienterne er indlagte, og deres tilstand følges nøje. Patienternes funktionsniveau vurderes efter seks måneder ved hjælp af den modificerede Rankin-skala, som er et måleredskab, der beskriver, hvor godt en person kan klare sig i dagligdagen efter en hjerneskade.
I løbet af studiet overvåges patienterne for forskellige komplikationer, herunder vasospasmer (kramper i blodkarrene i hjernen), udvikling af hydrocephalus (væskeophobning i hjernen), feber og tegn på betændelse i kroppen. Lægehold vil også måle forskellige stoffer i blodet og eventuelt i cerebrospinalvæsken (væsken omkring hjernen og rygmarven) for at forstå, hvordan behandlingen påvirker betændelsesprocesser. Smerte vurderes ved hjælp af en skala fra 0 til 10, og patienternes livskvalitet evalueres også som en del af opfølgningen.
Tjekkiet 
