Immunosuppressiv medicin er medicin, der bruges til at forhindre kroppens immunsystem i at afstøde en transplanteret nyre. Denne type medicin svækker immunsystemet, så det ikke angriber den nye nyre som et fremmed organ. I dette studie vil lægerne tilpasse den immunsuppressive behandling til hver enkelt patient baseret på specielle tests, der kan fortælle, hvor stor risiko patienten har for at afstøde nyren.

Standardbehandling med immunsuppressiv medicin er den normale måde at give immunsuppressiv medicin på efter nyretransplantation. Alle patienter får den samme type og mængde medicin uden hensyn til deres individuelle risiko for afstødning. Dette er den behandling, som de fleste nyretransplanterede patienter får i dag.

Individualiseret immunsuppressiv behandling er en ny tilgang, hvor mængden og typen af immunsuppressiv medicin tilpasses til den enkelte patient. Lægerne bruger specielle blodprøver og andre tests til at finde ud af, hvor stor risiko patienten har for at afstøde den nye nyre, og vælger derefter den bedste behandling for netop denne patient.

Chronic kidney disease – Dette er en tilstand hvor nyrernes funktion gradvist forværres over tid. Sygdommen udvikler sig langsomt og kan være til stede i mange år, før symptomer opstår. I de tidlige stadier fungerer nyrerne stadig, men deres evne til at filtrere affaldsstoffer fra blodet er reduceret. Efterhånden som sygdommen skrider frem, ophober affaldsstoffer og væske sig i kroppen. De fleste patienter oplever ikke symptomer i de første stadier af sygdommen. Når nyrerne mister mere af deres funktion, kan der opstå træthed, hævelser og ændringer i urinmængden.

Akut transplantatafstødning – Dette er en immunreaktion hvor kroppens forsvarssystem angriber det transplanterede organ. Reaktionen opstår fordi immunsystemet opfatter det nye organ som fremmed væv. Processen begynder typisk inden for de første måneder efter transplantationen. Kroppens hvide blodlegemer infiltrerer det transplanterede organ og forårsager betændelse. Hvis denne proces ikke stoppes, kan det føre til permanent skade på organet. Tilstanden kan udvikle sig hurtigt over dage eller uger.

Kronisk transplantatafstødning – Dette er en langsom, progressiv proces hvor det transplanterede organ gradvist mister sin funktion over måneder eller år. I modsætning til akut afstødning udvikler denne tilstand sig meget langsomt. Processen involverer både immunologiske og ikke-immunologiske faktorer. Der sker en gradvis fortykkelse af blodkarrene i organet, hvilket reducerer blodtilførslen. Vævet i organet bliver gradvist erstattet af arvæv. Denne proces er ofte irreversibel og kan føre til tab af organfunktion.

Opportunistiske infektioner – Dette er infektioner forårsaget af mikroorganismer, som normalt ikke ville være skadelige for personer med et velfungerende immunsystem. Disse infektioner opstår når immunsystemet er svækket. Mikroorganismerne kan være bakterier, virus, svampe eller parasitter, som normalt holdes i skak af kroppens naturlige forsvar. Infektionerne kan udvikle sig hurtigere og være mere alvorlige end hos personer med normal immunfunktion. De kan påvirke forskellige organer i kroppen, herunder lungerne, hjernen, øjnene eller fordøjelsessystemet.

Diabetes mellitus – Dette er en sygdom hvor kroppens evne til at regulere blodsukkeret er forstyrret. Ved type 1 diabetes producerer bugspytkirtlen ikke insulin, mens ved type 2 diabetes reagerer kroppens celler ikke normalt på insulin. Blodsukkerkoncentrationen bliver forhøjet, fordi glukose ikke kan optages effektivt i cellerne. Over tid kan høje blodsukkerniveauer skade blodkar og nerver i forskellige dele af kroppen. Sygdommen udvikler sig forskelligt afhængigt af typen, hvor type 1 ofte opstår pludseligt, mens type 2 udvikler sig gradvist.

Dyslipidæmi – Dette er en tilstand karakteriseret ved unormale niveauer af fedt i blodet, herunder kolesterol og triglycerider. Tilstanden kan involvere for høje niveauer af skadeligt kolesterol eller for lave niveauer af gavnligt kolesterol. Fedtstofferne kan ophobes i blodkarrenes vægge og danne aflejringer kaldet plak. Disse aflejringer kan gradvist indsnævre blodkarrene og reducere blodgennemstrømningen. Processen udvikler sig typisk over mange år uden synlige symptomer. Tilstanden kan påvirke blodkar i hele kroppen, herunder dem der forsyner hjertet og hjernen.

Hypertension – Dette er en tilstand hvor blodtrykket i arterierne er vedvarende forhøjet. Hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blod rundt i kroppen mod den øgede modstand. Over tid kan det høje tryk skade blodkarrenes vægge og gøre dem mindre elastiske. Tilstanden udvikler sig ofte gradvist over mange år og kan være til stede uden symptomer. Det forhøjede tryk påvirker forskellige organer, herunder hjertet, nyrerne, øjnene og hjernen. Blodkarrene kan blive fortykkede og mindre effektive til at transportere blod.

Maligne neoplasmer – Dette er sygdomme hvor celler i kroppen begynder at vokse og dele sig ukontrolleret. De abnorme celler mister deres normale funktion og kan invadere nærliggende væv. Processen begynder typisk når normale celler undergår genetiske forandringer, der får dem til at opføre sig anderledes. Disse celler kan fortsætte med at dele sig og danne en masse af abnormt væv. De kan også sprede sig til andre dele af kroppen gennem blod- eller lymfesystemet. Sygdommen kan påvirke næsten alle organer og vævstyper i kroppen.