Closed-loop automatic control af inspiratorisk iltfraktion (FiO2-C)
Dette er et automatisk system, der er indbygget i standard respiratorer til spædbørn. Systemet overvåger kontinuerligt dit barns iltmætning og justerer automatisk mængden af ilt, der gives til barnet, uden at personalet behøver at gøre det manuelt. Dette hjælper med at holde dit barns iltmætning på det rigtige niveau hele tiden. Systemet bruges sammen med mekanisk ventilation (kunstig vejrtrækning), CPAP (en form for vejrtrækningsstøtte med positivt lufttryk) eller andre former for vejrtrækningsstøtte, hvor der presses luft ind i lungerne.

Manuel justering af inspiratorisk iltfraktion (FiO2)
Dette er den traditionelle måde at kontrollere iltmængden på, hvor hospitalets personale manuelt justerer, hvor meget ilt dit barn får gennem respiratoren eller andre vejrtrækningsenheder. Personalet overvåger dit barns iltmætning og ændrer iltmængden ved hånd, når det er nødvendigt. Denne metode kræver, at personalet konstant holder øje med dit barn og foretager justeringer baseret på barnets behov.

Retinopati på grund af for tidlig fødsel – En øjensygdom der opstår hos for tidligt fødte børn, hvor blodkarrene i nethinden ikke udvikles normalt. Sygdommen begynder typisk nogle uger efter fødslen, når barnets øjne udsættes for højere iltkoncentrationer end i livmoderen. De unormale blodkar vokser ind i glaslegemet og kan trække i nethinden. I alvorlige tilfælde kan dette føre til ar-dannelse og nethindeløsning. Sygdommen udvikles i forskellige stadier fra mild til alvorlig.

Kronisk lungesygdom hos for tidligt fødte – En lungesygdom der udvikles hos for tidligt fødte børn som følge af umodne lunger og behandling med iltbehandling og kunstig ventilation. Lungernes små luftveje og alveoler bliver beskadiget og heler med ardannelse. Dette gør lungerne stive og mindre effektive til iltoptagelse. Barnet får vedvarende vejrtrækningsbesvær og har behov for ekstra ilt i længere tid. Sygdommen kan påvirke barnets vækst og udvikling i månederne efter fødslen.

Nekrotiserende enterokolitis – En alvorlig tarmsygdom der primært rammer for tidligt fødte børn i de første uger efter fødslen. Sygdommen starter med betændelse i tarmvæggen, som kan udvikle sig til vævsdød i dele af tarmen. Tarmen bliver ødelagt og kan få huller, hvilket gør at tarmindhold lækker ud i bughulen. Sygdommen begynder ofte pludseligt med symptomer som oppustet mave og blod i afføringen. Tilstanden kan sprede sig hurtigt til andre dele af tarmen.

Motorisk funktionsnedsættelse – En tilstand hvor barnets evne til at kontrollere og koordinere bevægelser er påvirket. Dette kan omfatte problemer med grovmotoriske færdigheder som at gå, løbe eller holde balancen. Finmotoriske færdigheder som at gribe om ting eller skrive kan også være berørt. Graden af funktionsnedsættelse varierer fra lette koordinationsproblemer til mere udtalte bevægelsesbesvær. Tilstanden kan påvirke barnets daglige aktiviteter og selvstændighed.

Sprogforsinkelse – En udviklingsforsinkelse hvor barnet har svært ved at udvikle normale sprogfærdigheder i forhold til sin alder. Dette kan omfatte problemer med at forstå sprog, tale eller begge dele. Barnet kan være sent om at begynde at tale eller have svært ved at danne ord og sætninger korrekt. Ordforrådet kan være begrænset sammenlignet med andre børn på samme alder. Nogle børn har også problemer med sprogforståelse og følge simple instruktioner.

Kognitiv udviklingsforsinkelse – En tilstand hvor barnets intellektuelle udvikling og indlæringsevne er forsinket i forhold til det normale for barnets alder. Dette kan påvirke barnets evne til at tænke, lære, huske og løse problemer. Barnet kan have svært ved at forstå abstrakte begreber eller følge komplekse instruktioner. Udviklingen af færdigheder som at tælle, genkende bogstaver eller forstå tid og rum kan være forsinket. Graden af forsinkelse kan variere fra lette indlæringsvanskeligheder til mere udtalte kognitive udfordringer.

Alvorligt syns- eller hørehandicap – En betydelig nedsat funktionsevne i syn eller hørelse der påvirker barnets daglige liv og udvikling. Ved synshandicap kan barnet have meget nedsat syn eller være blind, hvilket påvirker evnen til at orientere sig og lære om omgivelserne. Ved hørehandicap har barnet betydelig nedsat hørelse eller er døvt, hvilket kan påvirke sprogudvikling og kommunikation. Disse handicap kan være medfødte eller opstå senere som følge af sygdom eller skader.